Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Logopæd til PPR i Fagsekretariatet Børn og Unge

Da en af vores dygtige logopæder har fået nyt job, søger vi en logopæd til en fast stilling i 0-6 års området i PPR Skanderborg. Stillingen er en fast stilling på 30 timer/uge til besættelse pr. 1. januar 2019.

Om PPR Skanderborg
PPR Skanderborg er en teamorganiseret afdeling under Fagsekretariatet Børn og Unge. I PPR er vi 35 medarbejdere fordelt på forskellige fagligheder: logopæder, integrations- og tosprogsvejledere, pædagogiske konsulenter og psykologer. Aktuelt er vi i en fusionsproces, hvor logopædernes arbejde fusioneres med integrations og tosprogsvejledernes opgaver. Vi arbejder alle sammen om at skabe de bedst mulige rammer for kommunens børn og unge.

For 0-6 års området er PPR’s primære opgave at

  • identificere eventuelle specialpædagogiske behov, samt medvirke til imødekommelsen af disse i de lokale fællesskaber
  • understøtte det pædagogiske personale, forældre, børn og unge samt ledelserne i kommunens fælles opgave - at skabe gode lærings-, udviklings- og trivselsbetingelser for alle børn og unge i Skanderborg
  • kvalificere integrationen af flersprogede børn som kommer til vores dagtilbud

Om stillingen
For logopæderne er arbejdet centreret om
  • deltagelse i konsultative fora
  • udvikling/igangsætning af interventioner, hvis sigte er at understøtte sprogtilegnelsen for børn i tale- sprog- og kommunikative vanskeligheder
  • udredning ift. enkelte børn
  • rådgivning/vejledning til pædagogisk personale og forældre i forhold til at understøtte sprogtilegnelse og kulturforståelse
  • understøtte modtagelse og integration af flersprogede børn og familier i dagtilbuddene
  • undervisning af personale og forældre

Din kompetence- og personprofil
Vi forventer, at du er
  • uddannet logopæd
  • har interesse for/erfaring med høreområdet
  • fagligt velkvalificeret inden for såvel tilrettelæggelse af pædagogisk udvikling som testning
  • i stand til at agere i en travl og kompleks organisation i udvikling
  • har et godt humør og vil bidrage til fællesskabet både fagligt og menneskeligt – såvel i mono- som tværfaglige sammenhænge
  • fleksibel og kreativ

Vi tilbyder
En arbejdsplads hvor vi har
  • engagerede og fagligt dygtige medarbejdere
  • medarbejdere, der tør tænke innovativt og er villige til at varetage nye opgaver
  • fokus på tværfagligt arbejde
  • medarbejdere og ledere, der er lyttende, omsorgsfulde og respektfulde
  • en uformel omgangstone
  • fokus på et godt arbejdsmiljø

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 30 timer/uge til besættelse pr. 1. januar 2019.

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst.

PPR Skanderborg er placeret i det nye fælles administrationscenter Fælleden, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Ansøgning
Din motiverede ansøgning og relevante bilag skal være modtaget senest tirsdag d. 13. november kl. 24.00.
Stillingen søges via http://www.skanderborg.dk/job

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 22. november 2018.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder i 0-6 års teamet Mette Hansen på tlf. 2035 8297.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge
Fagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Dette dækker over alt fra skoler, dagtilbud, PPR, og sundhedstjeneste til SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er, at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her