Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Advice søger Kvantitativ analyserådgiver til Data & Insights

De fleste ved, at viden er magt. Det gælder også vores kunder, der vælger Advice, når de skal flytte holdninger, adfærd og markedsandele. Derfor indgår dyb indsigt som en integreret del af vores løsninger inden for kommunikation, marketing, digitale platforme og customer experience. Vi arbejder både med digitale adfærdsdata, surveys og dybdegående kvalitative og etnografiske metoder.

Til vores Data & Insights-afdeling søger vi en rådgiver med stærke projektlederevner, der kan styre vores projekter og kunder sikkert i mål. Opgaverne løses altid i samarbejde med dygtige kolleger, der enten er eksperter i analysemetoder som dig selv eller i andre af husets faglige discipliner som kreativitet, marketing, PR, public affairs eller digitale løsninger. Hvis du ligeledes har ambitionerne og kompetencerne til at udvikle og sælge vores ydelser i forhold til kvantitativ analyse på tværs af datakilder, vil vi særligt gerne høre fra dig.

Vi vælger dig hvis du er særligt skarp indenfor et eller flere af følgende områder:

  • Kvantitative/statistiske metoder
  • Segmentering, effektmålinger, tilfredshedsmålinger & markedsovervågning
  • Survey-design
  • Særlig erfaring med analyse af holdnings- og adfærdsændrende indsatser
  • Brugen af digitale målgruppedata

Udover det, forventer vi ligeledes, at du:

  • Kan udvikle et skarpt undersøgelsesdesign i et tilbud og præsentere det overbevisende for kunden
  • Naturligt kombinerer thick og big data og således formår at skabe sammenhæng mellem etnografiske metoder og kvantitative data om oplevelser, adfærd, køb og interaktion.
  • Kender gamet i et konsulenthus, hvor du trives med alsidige opgaver og er en god afslutter.
  • Er nysgerrig, opsøgende, engageret og imødekommende.

Om Advice
Du kommer til at arbejde tæt sammen med 10 personer i Data & Insights samt specialister i hele huset, som alle har brug for din viden om kunder, målgrupper, markeder og konkurrenter. Vi har en uformel kultur og bor på Gammel Kongevej i dejlige lokaler, hvor du dagligt møder en bred vifte af kunder, samarbejdspartnere og kolleger i branchen. Og så lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø med omsorgsfulde kolleger, effektive interne processer og fokus på læring.

Læs mere på www.adviceas.dk

Ansøgningsfrist
Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat. Send din ansøgning til job@adviceas.dk mærket Data & Insights.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Director for Data & Insights Troels Beck på tlf. 28 15 27 26 / troels.b@adviceas.dk.





Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her