Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlæge i specialet gynækologi/obstetrik til Bornholms Hospital

Ved Afdeling for kirurgi på Bornholms Hospital er en fuldtidsstilling (alternativt to deltidsstillinger) som overlæge i gynækologi/obstetrik ledig til besættelse snarest muligt.  
 
Hvem er vi? 
Afdeling for kirurgi er en blandet almen kirurgisk afdeling med parenkym-kirurgi, ortopædkirurgi og gynækologi/obstetrik. 
 
Hele afdelingen er normeret med 13 speciallægestillinger og 9 yngre læger. Gynækologi/obstetrik er normeret til 3 ½ speciallægestilling. Overlægerne indenfor Gynækologi/obstetrik indgår i vagt uden for tjenestestedet med skærpet tilkald. 
 
Overlægerne indenfor gynækologi/obstetrik har subspeciale indenfor hhv. urogynækologi, obstetrik/føtalmedicin samt almen gynækologi. Der er ca. 240 – 250 fødsler om året. Fødegangen har to fødestuer. 
 
Afdeling for kirurgi består af et sengeafsnit med 34 senge inkl. 4 barselssenge, et dagkirurgisk afsnit med 12 senge, et ambulatorium og et operationsafsnit med 6 operationslejer. 
 
På Bornholms Hospital varetager Afdeling for kirurgi planlagt og akut udredning og behandling af patienter med parenkym-kirurgiske, urologiske, ortopædkirurgiske og gynækologiske/obstetriske lidelser samt fødsler.  
 
Afdelingen har ansvaret for den lægelige uddannelse inden for den kliniske basisuddannelse og hoveduddannelsesstilling i almen medicin (specielt den gynækologiske/obstetriske del heraf) samt kliniske ophold af lægestuderende (3. og 9. semester). 
 
Med stillingen følger en travl og spændende hverdag sammen med gode, stabile, engagerede og kompetente medarbejdere og kolleger. En uhøjtidelig omgangstone i et åbent miljø med tæt dagligt samarbejde sikrer stor mulighed for indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og opgavevaretagelse.  
 
De næste 2 år er Bornholms Hospital udnævnt som Region Hovedstadens udviklingshospital og i foråret 2017 blev Sundhedsplatformen implementeret på hospitalet. 
 
Hvem er du? 

  • Du er speciallæge i gynækologi/obstetrik med bred uddannelse og erfaring inden for specialet 
  • Du har speciel interesse og kompetence inden for almen gynækologi – og gerne specielt indenfor den endokrinologiske gynækologi 
  • Du har interesse for optimering af patientforløb 
  • Du har lyst til udviklingsopgaver herunder kvalitetsudvikling og akkreditering
  • Du vil deltage engageret i undervisning af yngre læger 
  • Du er god til at kommunikere, har gode samarbejdsevner, er omstillingsparat, synlig og dynamisk samt er i stand til at arbejde både selvstændigt og som en del af et team
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Det kan yderligere oplyses, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse. Der kan evt. blive tale om prøvetidsansættelse. 
 
Vi kan hjælpe dig og din familie med bolig i en kortere periode. Det er ikke nødvendigt fysisk at slå rødder på Bornholm, men hjertet skal banke for Bornholms Hospital. Vi kan vejlede omkring pendlerordninger i forhold til bus/tog/bro/færge/fly. 
 
Vedr. evt. deltidsstilling kan afdelingsledelsen og direktionen være behjælpelige med at fremsætte forslag til ledelserne på andre hospitaler i Regionen i forhold til at etablere to deltidsstillinger – en hvert sted. Muligheden for 1/4 eller 3/4 stilling kunne også være en option. 
 
Yderligere oplysninger: 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret ledende overlæge Svend Schulze på tlf.: 38 67 19 37, mail: svend.schulze01@regionh.dk eller specialeansvarlig overlæge Lotte Clevin på tlf.: 38 67 18 98 mail: lcle0005@regionh.dk 
 
Du er velkommen til et uforpligtigende besøg på hospitalet. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres. 
 
Ansøgningsfrist:  
Ansøgning, CV og autorisations-ID sendes via linket her på siden senest tirsdag den 19. september 2017, kl. 12:00.  
Ansøgningen bør være udformet under hensyntagen til speciallægers 7 roller.  
Ansættelsessamtaler forventes holdt inden 1. oktober 2017.  
 
Læs om Bornholms Hospitalhttp://www.bornholmshospital.dk ;;  
 

Bornholm bliver ofte set som en ren ferieø. Men Bornholm er meget mere end det. Vi har et attraktivt samfund med overraskende natur, tiltrækkende nærvær, høj livskvalitet, berømte fødevarer og en behagelig lavere puls. Bornholm summer af liv, udfordringer og oplevelser. Foretrækker man afveksling, er storbyen lige rundt hjørnet – 30 minutter med fly.
 
Læs mere om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm", http://www.brk.dk og http://www.bornholminfo.dk
 

Hvis du ikke allerede bor på Bornholm, kan du få gode råd ved at følge linket og læse ”Flyt til Bornholm” http://flyttilbornholm.dk/hvorfor/tilflytterkonsulenten.aspx  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her