Arbejdsmarkedet


Modsat mange andre lande i Europa har Danmark ingen decideret lovgivning omkring arbejdsmarkedet. Læs om nogle af hovedprincipperne, der anvendes her i landet.


Arbejdsmarkedet danner rammerne for, hvordan løn og arbejdsvilkår er i Danmark.


Lidt groft sagt handler det om udbud og efterspørgsel. Dog gælder det på arbejdsmarkedet mennesker og ikke varer. Derfor er emnet ofte ømtåleligt og skal behandles derefter.


I stedet for en decideret lovgivning om arbejdsmarkedet har traditionen i Danmark været i mange år, at parterne regulerede deres indbyrdes forhold gennem forhandlinger og kollektive overenskomster. Kun i undtagelsestilfælde har regeríngen måttet gå ind og stoppe en konflikt med et lovindgreb.


Fordelen ved denne tradition er, at arbejdsmarkedet i Danmark bygger på medansvar og gensidig forpligtigelse til at overholde de vedtagne aftaler.


Ulempen er til gengæld, at kun den arbejdskraft, der er omfattet af de kollektive overenskomster, er sikret de fordele, som er bestemt i aftalen.


Arbejdsmarkedet i Danmark kører efter den såkaldte ”flexicure” model: Den benytter korte opsigelsesvarsler og økonomisk tryghed, hvor mange andre lande beskytter deres arbejdstagere med lange opsigelsesvarsler og et dårligere økonomisk sikkerhedsnet.


Den danske model for arbejdsmarkedet er dog under pres. Dels overtages mange danske virksomheder af udenlandske, som foretrækker en anden model. Dels ønsker EU en ensretning af reglerne for arbejdsmarkedet i alle sine medlemslande.