5 trin til et udvidet netværk

author-avatar

af Alexander Kragh

Bevidst eller ubevidst bygger vi hele tiden på det. Netværket. Det er dine nærmeste – din familie, dine venner eller din kæreste. Det er dine tidligere kolleger, dine sportskammerater, studiekammerater, undervisere, naboer, venners venner, tidligere kærester, dem du mødte til et tilfældigt socialt arrangement og mange flere.

Med netværk handler det nemlig ikke om, hvem det er, eller hvor du fandt dem, men i højere grad om, hvad de kan gøre for dig. Det er nemlig ganske ofte – i 55 procent af tilfældene – netværket, som tager ansøgere det sidste skridt mod jobbet.

Da vi ved, at det kan være svært at få det gode netværk på plads, hjælper vi dig her med 6 trin til at få etableret dit netværk og få det til at arbejde for dig.

Her får du 5 ting, du kan optimere, så dine profiler lokker arbejdsgiverne til i stedet for at støde dem fra

Start med at overveje, hvem du har i de førnævnte kategorier, og som kunne være relevante i forhold til at hjælpe dig på vej mod dit nye job. Tænk igennem, hvilken baggrund de har, og hvad de beskæftiger sig med nu eller tidligere.

1. Spred ”nyheden” om, at du søger job, alle steder du kan komme til det

Alle personerne i dit eksisterende netværk kan gå hen og være afgørende på vejen mod dit udvidede netværk – hvem ved, hvem der kender din næste chef eller kollega.

Sørg derfor for at tale om dit ‘jobsøger-situation’, når du er ude. Fortæl det både til din mor, din ven, din holdkammerat og alle de andre, du støder på.

2. Gå online

Det er en rigtig god idé at benytte forskellige online netværk, som kommer meget bredere ud, end du selv kan komme på den ’gammeldags’ måde. Skriv på Facebook, LinkedIn, Twitter og hvor du ellers befinder dig, at du leder efter et job. Alt, hvad du slår op, kan ses af hele din omgangskreds, og måske ad den vej lande hos lige præcis den person, du leder efter – personen, der har jobbet til dig.

3. Meld dig ind i relevante grupper

Internettet er fyldt med grupper og fora, hvor alverdens viden og ideer bliver spredt. Meld dig ind i grupper på Facebook, hvor dit fag bliver diskuteret, og find ud af, hvor thought leaders i din branche befinder sig, så du kan gøre opmærksom på dig selv der, hvor de er. Indgår du i relevante samtaler med dem, kommer du langsomt tættere på at få dem som en del af dit netværk.

4. Del med andre, og de vil dele med dig

Falder du over en spændende jobannonce, som kunne have interesse for dit netværk, så tryk på Facebook-ikonet og del det. Er du heldig, gør de det samme for dig.

5. Undersøg om du kender nogen i virksomheden

Dit netværk på LinkedIn kan være indgangen til, i første omgang, et udvidet netværk og senere også et job. Har du fundet en spændende stilling, som det kunne være interessant at søge, har du nu mulighed for at finde ud af, om du kender nogen, der arbejder i virksomheden. Tryk på LinkedIn-ikonet i jobannoncen og log ind på din profil. Herefter får du vist hvem i dit LinkedIn netværk, der er tættest på virksomheden. Grib fat i dem og spørg ind til jobbet, måske kan de sende dig i retning af en person, som kan få dig endnu tættere på jobbet.

Gør som 300.000 brugere allerede har gjort. Opret en jobagent og modtag straks nye job i din indbakke