1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Aalborg

LYNGBJERGGAARD SKOLEN

2 lærere søges til Lyngbjerggårdskolen

Fuldtid

Permanent

Ridemandsmøllevej 52, 9230 Svenstrup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2594811
|
Indrykket for 16 dage siden

Friskole i landsbyen Godthåb i Aalborg Syd.

På grund af naturlig afgang, ønsker om nedsat tid og en lærer der søger nye udfordringer, søger vi her 2 nye lærere fra den 1/8 2024. Så er du en dygtig underviser, der brænder for samværet med børn og for at understøtte børn i deres trivsel og udvikling, så har du nu chancen for at blive en del af personalet på vores spændende friskole.

Lyngbjerggårdskolen ligger i Godthåb lige syd for Aalborg. En landsby der i disse år vækster rigtig meget. Skolen har gode lokaler og fremstår lys, venlig og velholdt. Omkring skolen er der et rigtig fint legeområde med bålplads, legeplads og boldbaner. Skolen er desuden ved at opføre et nyt multihus med hal og faglokaler, som vil være gavn og glæde for både børn og personale fra den 1. august.

Der går 214 elever på skolen, som er fordelt på 0. til 9.kl.  Heraf er der 86 børn fra 0.-3. kl., der går i vores fritidsordning, Lyngtotten. Der er i alt 25 personer ansat på skolen.

På skolen møder man et stort engagement fra såvel personale som forældre, og hverdagen præges af god stemning, udviklende dialoger, høj faglighed og stor fællesskabsfølelse. Relationen mellem personale, ledelse og elever er tæt, og der er generelt kort afstand fra idé til handling.

På Lyngbjerggårdskolen er vi stolte af vores skole og vores værdier: Glæde, Høj faglighed, Ansvarlighed, Kreativitet, Samarbejde og Fællesskab vægtes højt og er meget tydelige i hverdagen. Der er derfor stor overensstemmelse mellem det, vi tror på, og det vi rent faktisk gør. Der er desuden et stort fokus på både den faglige og den personlige udvikling hos eleverne, og der er plads til forskelligheder og individuelle hensyn.

For at søge én af de 2 stillinger skal du værre uddannet folkeskolelærer og kunne undervise i nogle af disse fag: dansk (klasseleder), støtte/specialundervisning i dansk, matematik, engelsk og idræt. Skriv dog også gerne om andre fag du brænder for at undervise i.  

Om dig forventer vi:

  • At du er læreruddannet, faglig kompetent og har relevant erfaring
  • At du er en positiv, engageret og imødekommende samt formår at samarbejde
  • At du brænder for at lave god undervisning og formår at motivere og begejstre   
  • At du formår at arbejde udviklingsorienteret og målrettet med den enkelte elevs læring og trivsel
  • At du er tydelig voksen, og formår at udøve situationsbestemt klasserumsledelse
  • At du er god til at danne relationer og herunder anerkendende og omsorgsfuld
  • At du har evner til at igangsætte, organiserer og lede
  • At du er god til at kommunikere samt åben, lyttende og ærlig i dialogen med børn, forældre og kolleger

Vi lægger vægt på:

  • At være en god og spændende arbejdsplads, hvor der er styr på tingene
  • At tilbyde en hverdag fyldt med nærvær, glæde og gode relationer
  • At være en arbejdsplads hvor man bliver hørt, og hvor man hjælper hinanden
  • At være en god, tryg og spændende skole for vores elever
  • At der i hverdagen er et godt og velfungerende skole-/hjemsamarbejde
  • At være lyttende, anerkendende og omsorgsfulde voksne
  • At være tydelige voksen der formår at sætte rammer og at guide børnene på en god måde
  • At være en skole med en rigtig god stemning og en positiv tilgang til arbejdsopgaverne

Der er mulighed for at besøge skolen fredag den 17. maj kl. 15.00 (varighed max.1,5 timer), hvor man kan høre mere om stillingerne, og hvor man kan blive vist rundt. Tilmelding hertil sker ved henvendelse til kontoret på: [email protected]

Ansøgningsfrist er søndag den 19 maj.  Ansøgningen sendes i en samlet pdf til skolens kontor: [email protected] 

Samtaler afholdes i uge 22.

Løn og overenskomstforhold efter gældende overenskomst med FSL

Se nærmere beskrivelse af Lyngbjerggårdskolen/Lyngtotten på hjemmesiden: www.lyngbjerggaardskolen.dk  Se fx her den tilsynsførendes rapport.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Erik Steffensen eller viceleder Flemming Pedersen på tlf. 98389100

 

 

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Folkeskolelærer
Nordjylland
Folkeskolelærer
Aalborg
Lærer
Nordjylland
Lærer
Aalborg

Andre job der minder om dette

    FGU Aalborg

    Lærer til værkstedet turisme, kultur og fritid

    Fuldtid

    Sohngårdsholmsvej 51, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Fuldtid

    Sohngårdsholmsvej 51, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job