1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Aalborg
UDLØBET

Aalborg CSP

Aalborg CSP søger en procesingeniør til grønne energiløsninger

Fuldtid

Permanent

Hjulmagervej 55, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2547755
|
Indrykket for 131 dage siden

Vi søger en kompetent procesingeniør som står stærkt fagligt, og har lyst til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor innovation og sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder på nogle spændende projekter, hvor du er med helt fra designfasen. Vil du arbejde med løsninger indenfor grøn omstilling, så læs med her!

Aalborg CSP er førende inden for udvikling og levering af innovative, vedvarende energiløsninger med visionen Changing Energy for derigennem at ændre måden hvorpå energi produceres og håndteres. Vi designer og leverer grønne løsninger og integrerede energisystemer, energilagring samt Power-to-X (PTXHEAT og PTXSALT) mm. for industrier og kraftværker rundt om i verden.

Vi søger dig som kan deltage i at designe grønne løsninger til fjernvarme og industri både i Danmark og internationalt. Ønsker du at bidrage til den grønne omstilling, i tæt samarbejde med dygtige kolleger, så har du muligheden nu.  

Hvad bliver dine ansvarsområder?

Din opgave starter allerede i designfasen, hvor du sammen med et team af andre processpecialister er med til at tegne og designe systemet ud fra kundens krav og behov. I dit design får du ansvaret for at specificere både rør, ventiler, pumper og anden instrumentering. Nogle af dine konkrete opgaver bliver:

  • Være med til at afklare krav og behov fra kunden for at sikre tydelighed omkring forventninger
  • Sætte dig ind i relevante regler og lovgivning for området
  • Udarbejde PFD (Process Flow Diagram) og P&ID (Piping and Instrumentation Diagram)
  • Udarbejde driftsfilosofier (Operational Philosophy) og funktionsbeskrivelser (functional description)

Vi har et stærkt back office, så du ikke står alene, og kan altid sparre med en kollega, hvis du er i tvivl. Din funktion sikrer, sammen med resten af teamet, at vi kan levere et færdigt anlæg som lever op til kundens krav og ønsker. Vi arbejder ud fra en veldefineret projektmodel med en klar proces, og tydelige målsætninger.

Hvad kommer du med?

Du kommer formentligt med en baggrund som ingeniør, maskinmester, automationsingeniør eller el-installatør, og har 5-10 års erfaring i at arbejde med procesanlæg, hvad end det er fra industri, energi eller tilsvarende. Derudover:

  • Er det en fordel hvis du kommer med kendskab til teknologierne inden for fjernvarmeanlæg, varmepumper eller dampkedler.
  • Du ved noget om kontrolsystemer (SRO/SCADA) styring og regulering,
  • Har kendskab til Autodesk Plant PID.
  • Har du snust til logikdiagrammer og procesinstrumentering.
  • Trives du med samarbejde i et teknisk miljø, og har lyst til at sparre og vidensdele så vi hele tiden bliver skarpere.
  • Mestrer dansk og engelsk på højt niveau, både mundtligt og skriftligt og anvender IT-værktøjer som en naturlig del af hverdagens arbejde.

Du tilbydes
Du tilbydes en spændende stilling i en flad og dynamisk organisation, hvor vi har fart på. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og vi vægter det gode arbejdsmiljø højt, hvor vi både kommer hinanden ved fagligt og socialt. Med vores mange forskelligartede opgaver får du rig mulighed for at udvikle dig i rollen.

Vi driver vores virksomhed med en høj grad af frihed til den enkelte kollega, så du kan styre din egen tid og prioriteringer. Løn og vilkår forhandles efter kvalifikationer og omfatter bl.a. pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi har en rigtig god kantineordning, og en aktiv personale- og kunstforening, som arrangerer spændende events.

Om Aalborg CSP

Siden 1988 har Aalborg CSP anvendt sin ekspertise inden for design og udvikling af kedler og komplekse systemer samt vedvarende energiteknologier og energilagring. Vi har således en indgående forståelse for individuelle energibehov, teknologi- og systemintegration samt optimering med nøglekompetencer som performance-modellering og systemdesign. Læs mere på www.aalborgcsp.dk

 

Ansøgningsproces

Er du klar til at tage denne udfordring og være en del af vores vækstrejse? Vi ser frem til at høre fra dig. Rekrutteringsprocessen håndteres af Guldbrandsen & Lythje ApS. For yderligere information, er du velkommen til at kontakte partner Dan Lythje på 9384 8449 eller partner Lise Guldbrandsen på 2067 6757. Vi opfordrer til at søge stillingen snarest muligt, da ansøgninger behandles løbende. Ansøg via linket i annoncen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Procesingeniør
Nordjylland
Procesingeniør
Aalborg
Ingeniør og naturvidenskab
Nordjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Aalborg Forsyning

    Laborantelev hos Aalborg Forsyning

    Fuldtid

    9310 Vodskov, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Østre Havnegade 18, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Aalborg

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Alfred Nobels Vej 21, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job