Ønsker du at arbejde på en lille, levende skole med små klasser og et stort fællesskab?
Glædes du over samværet med de små spilopper, der skal til at lære at gå i skole?
Og er du god til at lede klasserummet på en varm og anerkendende måde, så er det måske lige præcis dig, vi mangler på vores skønne skole.
Vi søger en person, der:
Er uddannet pædagog eller lærer - og meget gerne med kendskab til Steinerpædagogikken.
Ser værdien i og formår at skabe stærke relationer og trygge rammer for børn såvel som forældre.
Er empatisk, tålmodig og omsorgsfuld af sind og har øje for det enkelte barn, såvel som fællesskabet.
Er engageret, nysgerrig og initiativrig i forhold til børnenes udvikling og det kollegiale samarbejde.
Hvad kan vi tilbyde?
En fantastisk skole i udvikling med masser af nærvær og fællesskab, og hvor der er plads til at se det enkelte barns fulde potentiale.
Samarbejde og pædagogisk sparring med en personalegruppe, som brænder for at give børnene den bedste skoledag.
Engagerede forældre, der gerne bidrager til fællesskabet i skolen og SFO.
Stor grad af frihed under ansvar med plads til kreative udfoldelser, samt faglig såvel som personlig udvikling.
Praktiske informationer
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
For yderligere information om stillingen, eller aftale om en rundvisning på skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Naja Steffensen Lund på tlf. 93901240 på hverdage efter kl. 10.30 eller mail [email protected].
Ønsker du at søge stillingen, skal vi have ansøgning, CV og eksamenspapirer i hænde senest den 20. juni. Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningen sendes til [email protected].
Samtaler kan forventes afholdt d. 27. juni.
Vi ønsker, at vores nye børnehaveklasseleder kan tiltræde stillingen d. 1. august 2024.
Timetal: 30t/u med mulighed for flere timer.
Antal ledige stillinger: 1
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir