1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - Steno Diabetes Center - Stab

AC-fuldmægtig til Steno Diabetes Center Aarhus, AUH

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2574213
|
Indrykket for 15 dage siden

Vi søger en AC-fuldmægtig med kompetencer inden for sekretariatsbetjening og projektledelse samt erfaring med udviklings- og innovationsprojekter på diabetesområdet.

Dine opgaver bliver blandt andet

  • at planlægge og koordinere pilotafprøvning af IT-værktøjet INDBLIK i diabetesambulatorierne ved SDCA og Regionshospitalet Silkeborg
  • at planlægge og koordinere evalueringen af IT-værktøjet INDBLIK i forbindelse med afprøvningen
  • at understøtte projektleder og projektejer i de øvrige spor i INDBLIK-projektet (design, udvikling, sundhedsdata, jura, økonomi og kommunikation)
  • at varetager projektledelse i forbindelse med kommende digitaliseringsprojekter
  • at varetage sekretariatsopgaver herunder udarbejdelse af skriftlige oplæg, præsentationer og beslutningsgrundlag til SDCAs ledelse og bestyrelse særligt inden for digitalisering og IT.

Vores forventninger til dig

  • Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau fx cand.scient.pol 
  • Du har erfaring fra et Steno Diabetes Center og dermed erfaring med diabetesområdet
  • Du har stærke generalist kompetencer, kan tænke analytisk og sætte det i spil i det strategiske arbejde
  • Du har erfaring med design thinking og innovationsprocesser 
  • Du har projektledelseserfaring, herunder gerne erfaring med IT-projekter i sundhedsvæsenet samt erfaring med at samarbejde med private IT-leverandører
  • Du kan formulere dig klart og præcist både på skrift og i tale
  • Du har gode samarbejdsevner både til kollegaer og eksterne.

Vi kan tilbyde dig

  • Et spændende job med mening i en dynamisk organisation
  • En afvekslende hverdag, hvor du selv er med til at definere og udvikle dine opgaver
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et bredt arbejdsfællesskab med engagerede og tværfaglige kolleger
  • Et stærkt socialt fællesskab med eksempelvis DHL-løb og julefrokost.

Du bliver en del af staben i SDCA. Her får du 23 kollegaer med tværfaglige kompetencer inden for kommunikation, datamanagement, økonomistyring, projektledelse, brugerdreven innovation, digitalisering og sekretariatsbetjening. Med disse kompetencer understøtter vi den øverste ledelse, og bistår hele organisationen med at nå målet om at blive et internationalt anerkendt kraftcenter til gavn for alle mennesker med diabetes. Vi lægger i dette arbejde vægt på, at staben yder en professionel og ansvarlig indsats i et tæt samarbejde med centrets øvrige enheder. 

Hvem er vi?

SDCA er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet. Vi arbejder med behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde.

I SDCA møder du en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye idéer. Ja, det er faktisk netop dét, vi er sat i verden for. Du får ca. 200 kollegaer med vidt forskellige fagligheder; sygeplejersker, forskere, diætister, antropologer, læger, psykologer, sekretærer, datamedarbejdere, projektledere – for bare at nævne nogle få. Hos os er arbejdsmiljøet alsidigt, dynamisk og tværfagligt, og fælles for os alle er, at vi arbejder for et godt liv for mennesker med eller i risiko for diabetes.

Vi er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital, hvor vi varetager behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.

Baggrund

I Region Midtjylland lever næsten 70.000 mennesker med diabetes – og endnu flere er i risiko for at udvikle sygdommen.

SDCA er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med et mål om at løfte diabetesindsatsen til gavn for flest mulige mennesker med eller i risiko for diabetes - uanset hvor man bor og modtager behandling.

Læs mere på stenoaarhus.dk og følg med på FacebookLinkedIn og Twitter.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Du skal kunne tiltræde 1. maj 2024 eller snarest derefter
  • Ansættelsen er på fuld tid 
  • Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Aarhus Universitetshospital
  • Du ansættes med reference til vicestabschefen
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest 
  • Arbejdssted ved Steno Diabetes Center Aarhus, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N.

Kontakt

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Katrine Holm Lindgaard (vicestabschef) på [email protected] eller på tlf. 2370 7067. 

Vi får ofte mange ansøgninger til vores stillinger, og har derfor ikke mulighed for at give individuel feedback på ansøgninger. Bliver du ikke kaldt til samtale, er det ikke nødvendigvis fordi, du ikke er kvalificeret men mere et udtryk for, at der er mange om buddet. Vi går efter de mest kvalificerede medarbejdere, som samtidig vil passe godt ind i vores team og organisation.

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 23. april 2024.

Søg stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.

Vi forventer at holde samtaler fredag den 26. april 2024. 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-fuldmægtig
Aarhus
AC-fuldmægtig
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Områdekontoret Vest, Aarhus Nord

    Initiativrig medarbejder (AC-fuldmægtig) til databeskyttelse og informationssikkerhed i område-kontoret i Kriminalforsorgen Vest

    Fuldtid

    Mosevej 5, 8240 Risskov, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Høegh-Guldbergs Gade 4A, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Brænder du for service, og kan du samtidig jonglere med administrative opgaver, kan det være, det er dig, vi skal bruge. Vi har et barselsvikariat, som er ledigt fra 1. august 2024 eller hurtigt mulig... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job