1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København

Forsvarskommandoen

Adjudanter til HMK Adjudantstab

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2600746
|
Indrykket for 13 dage siden
Vil du være med til at assistere Hans Majestæt Kongen og arbejde med samspillet mellem Kongehuset og Forsvarsministeriets område? Så er her måske en stilling for dig.

Om os

Hans Majestæt Kongens Adjudantstab er en myndighed direkte under Forsvarsministeriet, som samtidig indgår i Deres Majestæter Kongen og Dronningens Hofstat. Vi varetager relationerne mellem Kongehuset og Forsvarsministeriets område. Vi er overordnet ansvarlige for vagttjenesten ved de kongelige slotte og palæer og det militære ceremoniel omkring Kongehuset. Endelig stiller vi adjudanter til rådighed for Hans Majestæt Kongen og den øvrige del af den kongelige familie.

I forlængelse af tronskiftet forøges adjudantstaben med tre adjudanter ud over de otte, vi aktuelt er i Adjudantstaben: En oberst som chef, seks adjudanter med to majorer fra hæren, to orlogskaptajner fra søværnet, to majorer fra flyvevåbnet samt en overkonstabel af første grad som kontorhjælper.


Om stillingen

Din primære opgave bliver at yde velkvalificeret assistance til Hans Majestæt Kongen, idet du er til tjeneste på døgnbasis én uge ad gangen ca. hver fjerde eller femte uge. Derudover er du Hans Majestæt Kongen og den øvrige kongelige familie behjælpelig ved officielle begivenheder, hvor der er behov for ledsagelse af adjudant. Du deltager i gennemførelsen af offentlige audienser og bistår i forbindelse med gennemførelsen af officielle begivenheder og aktiviteter i Kongehuset.

Når du ikke er til tjeneste ved den kongelige familie eller i Adjudantstaben, forretter du sidetjeneste på et sekundært tjenestested, hvor du har en stilling ud over norm. Det kunne være på dit nuværende tjenestested eller et andet relevant tjeneste-/uddannelsessted. Du skal påregne i gennemsnit at kunne være på dit sekundære tjenestested ca. 5 dage om måneden, men det kan variere meget.


Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS, VUT II/L eller anden ækvivalerende uddannelse. Er du en erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant og i gang med førnævnte, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har en tjenstligt solid og velbedømt baggrund i et af de tre værn i Forsvaret, og har haft en varieret tjeneste både i operative enheder og i højere stabe, hvor du har vist meget gode samarbejdsevner og stor imødekommenhed.

Erfaringer fra international tjeneste og med internationalt samarbejde vil være en fordel. Vi forventer, at du er præsentabel med en udviklet social tilgang til andre mennesker, som mødes med en høflig, imødekommende og udadvendt tilgang, men også diskret når det fordres. Du skal være fleksibel, da hverdagen ofte er omskiftelig, og nye opgaver kan opstå og skal løses med kort varsel. Du har politisk tæft, overblik og en veludviklet struktureret sans, der samtidigt betyder, at du har fornøden konduite og et godt overblik i pressede situationer.

Du trives med et engageret og tæt samarbejde med kolleger. Du kommunikerer ubesværet på engelsk i skrift og tale. Kendskab til andre fremmedsprog vil være en fordel, men er ikke påkrævet. Du følger med og ved naturligvis, hvad der rører sig i Forsvaret, men du har også en bred viden om samfundsmæssige og kulturelle forhold.


Ansættelsesvilkår

Der er tale om tre stillinger ved Adjudantstaben med fast tjenestested i København. Stillingerne er klassificeret som nøglestillinger i koncernen og besættes i udgangspunkt til fast tjeneste for en periode på 2-4 år, evt. med mulighed for forlængelse. Stillingerne ønskes besat snarest.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du yderligere oplysninger vedrørende tjenesten som adjudant er du velkommen til at kontakte chefen for Hans Majestæt Kongens Adjudantstab, oberst Jens Ole Rossen-Jørgensen på telefon 20106595 eller adjudant, major Thomas Søborg Lassen på telefon 60951195.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: [email protected]

Ansøgningsfristen er den 22.05.2024 for alle tre stillinger. Samtaler planlægges afholdt i uge 24 og 25 i København. Anfør gerne i ansøgningen hvornår du har mulighed for og ønsker at starte. Ansættelsesdatoen vil blive endeligt koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser og andre dokumenter, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder og personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Instruktør
København
Instruktør
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Trafikstyrelsen

    Trafikstyrelsens OPS-afdeling søger luftfartsinspektører

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    August Bournonvilles Passage 8, 1050 København K, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Deltid

    Ny Carlsberg Vej 99, 1799 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Would you like to be a part of a new and exciting international school environment and teach at a European School? We are looking to fill two part time positions in Greek as a First Language and Itali... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Vigerslev Allé 18, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job