1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederikshavn
UDLØBET

Flådestation Frederikshavn

Administrationsgast/kontor til Fregatten ABSALON.

Fuldtid

Permanent

Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2740977
|
Indrykket for 57 dage siden
Fregatten ABSALON ønsker en der interesserer sig for administrative opgaver og DeMars. Meget gerne kontoruddannet.

Om os

Fregatten ABSALON er én af to fregatter i ABSALON-KL, som er iblandt Søværnets største sejlende enheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt.

Vores besætning bestræber sig på at levere en opgaveløsning af meget høj kvalitet. Vi ønsker at være fleksible i vores tilgang, og fokuserer på en ”can do” holdning til opgaverne.

ABSALON er ofte på kortere beredskab til prioriterede opgaver, og således vil ABSALON kunne indsættes i operationer i verdens brændpunkter med kortere varsel.

Fregatterne har et varieret sejladsmønster med fokus på indsættelse i internationale missioner.

Om stillingen

Stillingen er i Bemandings- og Administrationselementet, som består af 2 menige, 2 befalingsmænd og 1 officer. Her vil du blive en del af Administrationselementet, der b.la. har ansvaret for skibets økonomitjeneste, posttjeneste, sekretariatsvirksomhed, kursusvirksomhed og beklædningslast.

Dine primære opgaver vil være forekommende kontoropgaver, herunder udfærdigelse af rejseordrer, administration af beklædningslast, posttjeneste og andre personelrelateret opgaver.
Derudover deltager du i helikopteroperationer, gummibådssejlads og vagttjeneste.

Der bliver stillet krav til udførelsen af arbejdet, og der må i et vist omfang forventes tilstedeværelse på skibet, når vi ikke sejler. I de perioder hvor skibet ligger i Frederikshavn, vil du i perioder være planlagt til tjeneste eller vagt.

Vi kan tilbyde et alsidigt job hvor der sjældent er to ens dage. Jobbet giver mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund. Der må derfor påregnes rejseaktivitet udover sejlende tjeneste.

Om dig

Vi forventer af dig, at du er energisk, effektiv, serviceminded og har mod på at give en ekstra hånd, når der er travlt. Desuden forventer vi, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, men samtidigt har evnen til at indgå i et team.

Kvalifikationer:

Krav:
• Forsvarets basisuddannelse.
• Du skal have kendskab til DeMars på bruger niveau.
• Du skal kunne sikkerhedsgodkendes FORTROLIGT.

Ønskeligt:
• Du er kontoruddannet eller tilsvarende.
• DeMars Rejseomkostningsmanager
• DeMars Personeladministration
• DeMars Myndighedsbeholdning
• DeMars Arrangementsstyring
• Kendskab til KESDH
• Solidt kendskab til Microsoft Word
• Solidt kendskab til Microsoft Excel

Hvis du er i tvivl om du har de rette kvalifikationer, skal du ikke tøve med at kontakte os. Hvis du kommer Fra HRN eller FLV, skal du gennemgå en basis omskoling til søværnet(BTS). Den tager 3-4 uger og foregår i Frederikshavn.

Helbredskrav:
• Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
• Godkendt og tastet fysisk basistest.
• Grundvaccination.
• Egnet til røgdykning.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Fast tjenested vil være Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Banjermester SSG Thomas Magnussen på tlf. 72854402/30169494 eller mail: [email protected]
Alternativt CSG John Rasmussen på telefon 7285 7522

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 10. november 2024 og samtaler forventes afholdt i uge 46. Stillingen er til besættelse 1. januar 2025 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Nordjylland
Administrativ medarbejder
Frederikshavn
Kontor og administration
Nordjylland
Kontor og administration
Frederikshavn

Andre job der minder om dette

    Dybvad Taxi & Minibus

    Buschauffører søges til Frederikshavn og Aalborg området

    Fuldtid

    Jupitervej 19, 9300 Sæby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nytorv 7, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    9440 Aabybro, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Vandmanden 16B, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Hadsundvej 184, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job