1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Aarhus
UDLØBET

Områdekontoret Vest, Aarhus Nord

Administrativ HR-medarbejder søges til HR i Kriminalforsorgen

Fuldtid

Permanent

Voldbjergvej 16, 8240 Risskov, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2440760
|
Indrykket for 90 dage siden
Er du struktureret, serviceminded, og befinder du dig godt i sammenhænge, hvor ordentlighed, handlekraft og respektfuldt samarbejde er nøgleord? Så er det måske dig, vi leder efter. Så har du nu mulighed for at blive en del af HR-enheden ved områdekontoret i Aarhus

Kriminalforsorgen er i en proces med omlægning af områdestrukturen, hvilket betyder, at område Midt- og Nordjylland og område Syddanmark lægges sammen til ét område med et områdekontor placeret i Aarhusområdet. I denne forbindelse opnormeres HR-enheden som følge af prioriterede HR-indsatser.

Om stillingen

Som administrativ HR-medarbejder vil din primære opgave være personaleadministration, herunder administrativ facilitering af rekrutteringsprocessen for både interne og eksterne stillinger, sagsbehandling ved nyansættelser, ændring i personaleforhold, barsel, dataregistrering, kontrolopgaver, kursusadministration, kompetenceregistrering mv.

Dine opgaver vil blandt andet indeholde

  • Publicering af stillingsopslag, indkaldelser til ansættelsessamtaler, indhentning af oplysninger fra udvalgte kandidater til ansættelse
  • Udarbejdelse af ansættelsesbreve, registrering i Statens HR og øvrige systemer
  • Generel personaleadministration, herunder håndtering af barsel og omsorgsdage, ferie, orlov, seniordage, ændringer i arbejdstid og opsigelser
  • Diverse ad hoc- og tværgående administrative opgaver
Om dig

Du er uddannet kontorfunktionær, gerne med speciale eller erfaring med offentlig administration inden for en politisk styret organisation.

Herudover forventes det, at

  • Dit helhedssyn og din respekt for den praktiske virkelighed på vores institutioner er grundlæggende for din opgaveløsning
  • Dit administrative og strukturerede talent er åbenlyst
  • Du formulerer dig klart og tydeligt på skrift og er god til telefonisk vejledning
  • Dit har flair for samarbejde, service, systematik og kommunikation betyder, at du hurtigt kan skabe et godt og respektfuldt samarbejde med vores institutioner
  • Du har lyst til en afvekslende hverdag og til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kollegaer med forskellige fagligheder
Om HR-enheden

HR-enheden har til opgave at servicere ledelsen af fængsler og øvrige institutioner i Jylland og på Fyn samt områdekontorets chefer og medarbejdere med en bred vifte af opgaver inden for HR-området. Derudover indgår HR-enheden i et landsdækkende samarbejde omkring udviklingsorienterede og koordinerede HR-opgaver i hele kriminalforsorgen.

Du bliver en del af et tværfagligt spændende miljø på områdekontoret i Aarhus med tæt kontakt til ledelsen i områdets institutioner, matrikler og samarbejdspartnere. HR-enheden er en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling, hvor der lægges vægt på faglighed, engagement, hjælpsomhed og en uformel og åben omgangstone. I HR-enheden arbejdes der løbende på at forbedre og effektivisere arbejdsprocesser og smidige arbejdsgange.

HR-enheden består af 22 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Du vil møde en engageret enhed med stor faglig ekspertise og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder med høj grad af frihed under ansvar, gensidig fleksibilitet og med et fokus på medarbejdernes tryghed, trivsel og udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Skatteministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Tjenestestedet er indtil videre Voldbjergvej 16, 8240 Risskov. Den endelige lokation for det nye områdekontor er endnu ikke fastlagt, men vil blive i Aarhusområdet.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og er ledig til besættelse den 1. februar 2024 eller efter nærmere aftale.

Om kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen i Vestdanmark er ét af to geografiske kriminalforsorgsområder på landsplan og har cirka 2.000 ansatte. Kriminalforsorgen i Vestdanmark har et områdekontor med stabsfunktion for de fængsler, arresthuse, afdelinger i frihed, herunder fodlænkeafdelinger, udslusningsfængsler og et udrejsecenter, der geografisk placeret i Jylland og på Fyn.

Områdekontoret varetager opgaver i tæt kontakt med institutionerne indenfor bl.a. HR og personaleadministration, økonomistyring, daglig kapacitets- og belægsstyring, klientsagsbehandling, resocialisering og sikkerhed.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante bilag skal være modtaget senest den 13. december 2023.

Der udvælges kandidater umiddelbart efter ansøgningsfristen, og der indkaldes til samtale i uge 50, 2023.

Det forventes at afholde ansættelsessamtaler i uge 51, 2023.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal du ligeledes medsende dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedsleder Jeanne Dybbøl på tlf. nr. 7255 8258, pr. e-mail: [email protected], eller områdechef for HR, Helle Lindegaard på tlf. nr. 7255 4777, pr. e-mail: [email protected].

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorfunktionær
Aarhus
Kontorfunktionær
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    Kontorfunktionær til Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet

    Fuldtid

    Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hedeager 1, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du glad for tal, har du et godt drive, er optaget af at se muligheder og sammenhænge, og er du samtidig udviklingsorienteret, ansvarsfuld og nysgerrig, så kan du blive vores nye kollega. Om stillin... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Nyt job

    Fuldtid

    Universitetsbyen 25, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Du kommer til at deltage i den løbende økonomistyring af Regionsapotekets årlige omsætning på 2,5 mia. kr.. Du får en bred opgaveportefølje, hvor opgaverne spænder fra rådgivning af apotekets direktør... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Nyt job

    Fuldtid

    Engtoften 5, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for at sikre voksne med erhvervet hjerneskade det optimale tilbud og udvikle vores samarbejde med kommunerne? Så har vi lige jobbet til dig. I Specialområde Hjerneskade har vi en mission om... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
Søg efter andre job