1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ringsted
UDLØBET

Forsvaret

Administrativ medarbejder ved Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne, Slagelse

Fuldtid

Permanent

Sjælland, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2610183
|
Indrykket for 28 dage siden

Administrativ medarbejder ved Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne, Slagelse

Har du dit hjerte på det rettet sted, og entusiastisk omkring administration? Så er du måske den helt rette kandidat til stillingen, som administrativ medarbejder. Kunne du tænke dig en spændende og alsidig arbejdsplads med speciale i offentlig administration?
Om os
Stillingen som administrativ medarbejder, er placeret i det Administrative Element, under staben ved Gardehusarregimentet.

Det Administrative Element, består af en chefsergent som er leder, en seniorsergent som er sagsbehandler og samtidigt elementets næstkommanderende. Derudover 6 korporaler, 2 konstabler og 4 civile kontorassistenter/overassistenter. Desuden har vi ansvaret for uddannelse af 2 kontorelever.

Vi støtter Gardehusarkasernen med personeladministration herunder, at forvaltningsloven overholdes inden for overenskomster og tjenesterejseaftalen.


Om stillingen
Du kommer til at indgå i et team af 2-3 medarbejdere, hvor I er fælles om opgaveløsningen, inden for opgaver, som fx:

- Personelforvaltning
- Arbejdstidsregistrering
- Rejseafregning
- Personel stamdata
- Kursusadministration
- Sikkerhedsgodkendelser

Du vil indgå som administrativ medarbejder i et af vores teams.

Stillingen vil være et rigtigt godt springbræt, hvis du senere ønsker en karriere inden for administration og HR i Forsvaret.

Arbejdstiden er 37 timer med mulighed for at aftale fleksible mødetider. Vi tilbyder også hjemmearbejde i begrænset omfang (1 dag om ugen).
Om dig
Du har en uddannelse som kontorassistent med offentlig administration. Du skal have et stort hjerte for administration og de opgaver som ligger i funktionen som administrativ medarbejder.

Vi forventer, at du som administrativ medarbejder på sigt, kan løse dine opgaver selvstændigt, fokuseret og målrettet med målet for øje. Du skal bidrage professionelt til det Administrative Element opgaveløsning samt yde den bedste service. Du skal være god til at samarbejde med alle uanset grad og niveau. Fleksibilitet vil være et af vores fokuspunkter, da vi skal kunne løse mange opgaver og på tværs af vores teams.

Det er en stor fordel, hvis du har gennemført følgende uddannelse og har arbejdet med dette, i dit tidligere job. Såfremt du ikke har følgende uddannelser, skal du være indstillet på, at du skal indtræde på disse kurser, samt oplæres i en periode. Du vil blive godt klædt godt på, så du kan løse dine arbejdsopgaver.

- Grundlæggende Demars
- Tidsadministration, Demars (908M)
- Personeladministration del 1, (FELS)
- Personeladministration del 2, Demars (926)
- Rejsestyring, Demars (910)

Vi anser det som en stor fordel for bestridelsen af stillingen, at du tidligere har forrettet tjeneste som administrativ medarbejder.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er i opslag som både militær og civil.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefsergent Mike Grønning på telefon 2942 5202.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521.

Ansøgningsfristen er 31. maj 2024, ansættelsessamtaler foregår i uge 23.

Ansættelse pr. 1. juli 2024 eller hurtigst muligt efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteeskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteeskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.




  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorassistent
Sjælland
Kontorassistent
Ringsted
Administrativ medarbejder
Sjælland
Administrativ medarbejder
Ringsted

Andre job der minder om dette

    N-SNACKS ApS

    Kombineret bogholder og all round administrativ medarbejder

    Fuldtid

    Sleipnersvej 4, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Sleipnersvej 4, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Sjælland, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Hækkerupsvej 1, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job