Vi søger dig, der er advokat, advokatfuldmægtig eller sagsbehandler, gerne med solid erfaring inden for arbejdsskaderetten eller personskadeerstatning, og som har lyst til både at føre retssager og behandle administrative sager.
Ankestyrelsen skal i stigende omfang føre egne sager på arbejdsskadeområdet ved primært byretterne, men også ved landsretten. Vi søger derfor nye kolleger til denne opgave - både til vores kontor i København og i Aalborg.
Alt afhængigt af din erfaring som advokat og/eller inden for arbejdsskaderetten, har du mulighed for hurtigt at begynde at opbygge din egen portefølje af retssager og gennemføre hovedforhandlinger. Da varetagelse af konkret sagsbehandling også er et vilkår for stillingen, skræddersyr vi et oplæringsforløb i dette ud fra den erfaring, du kommer med. Hvis du ikke har advokatbaggrund, tilbyder vi et internt kursus i civilproces.
Du vil gennem din ansættelse opnå stor indsigt og ekspertise i at føre retssager som myndighed. Der er solide procesfaglige kompetencer tilknyttet afdelingen, som du vil kunne trække på efter behov.
Retssagsbehandlingen på arbejdsskadeområdet er organiseret i en gruppe, som arbejder tæt sammen om koordinering, planlægning, og udvikling af kvalitet og praksis i arbejdet med retssagerne.
Hos os får du
Vi har brug for, at du er
Vi er en familievenlig arbejdsplads, men du skal være indstillet på at udvise fleksibilitet i forhold til din arbejdstid på grund af frister i sagerne. Derudover vil der typisk være rejseaktivitet en til to gange om måneden, da vi fører sager for alle landets byretter. Du må også påregne rejseaktivitet mellem enhederne i Aalborg og København som en del af arbejdstiden.
Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte ankechef Steen Østergaard Jensen, 61 89 75 40.
Det praktiske
Er du interesseret, så send os din ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter senest tirsdag den 1. oktober 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 41.
Du vil få tjenestested i enten Aalborg eller København alt efter, hvad der passer dig. Ledelsen for retssagsenheden er i København.
Tiltrædelse er 1. december 2023 eller hurtigst muligt efter aftale.
Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten som enten fuldmægtig, special- eller chefkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring.
Vi kan ikke konkurrere med lønnen i advokatbranchen, men kan til gengæld tilbyde gode rammer for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang samt en fornuftig balance mellem arbejde og privatliv.
Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.
Du skal være opmærksom på, at som ansat ved en offentlig myndighed kan du ikke benytte din advokattitel, da en myndighed ikke kan have status som advokatkontor.
Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir