Vil du være med til at præge dagens og fremtidens sundhedsvæsen gennem rammesætning og kvalitetsudvikling af bl.a. sygeplejerskers, lægers og tandlægers videreuddannelse? Så tilbyder landets øverste sundhedsmyndighed et spændende job med gode udviklingsmuligheder, et stort selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger.
Om os Stillingen er placeret i enheden Uddannelse. Vi er godt 25 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og kompetencer – sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og administration. Vi løser ofte vores opgaver i tværfaglige teams, da vi tror på, at vi derigennem opnår de bedste resultater. Vi har desuden fokus på faglig sparring og et godt arbejdsmiljø.
Vi varetager opgaver inden for tre hovedområder:
- Data, analyse og digitalisering på enhedens områder og som led i tværgående projekter i styrelsen
- Videreuddannelser af læger, tandlæger og sygeplejersker - samt i et vist omfang andre sundhedsprofessionelle
- Enkeltsagsbehandling vedr. konkrete patienter om højt specialiseret behandling i udlandet samt rådgivning om eksperimentel behandling.
Dine arbejdsområder Dit primære arbejdsområde vil være særligt lægers og tandlægers videreuddannelse. Du vil desuden bidrage til opgaver vedrørende øvrige faggrupper samt faglig ledelse af vores uddannelseslæger på enkeltsagsområdet bl.a. vedr. højt specialiseret udenlandsbehandling.
Du kan forvente at blive involveret i mange forskellige aspekter af videreuddannelsesområdet, fx i arbejdet med prognoser og dimensionering, generelle og specialespecifikke kurser, den kliniske basisuddannelse (KBU), inspektorordningen, målbeskrivelser for de enkelte specialer mv.
Konkret vil din rolle være følgende:
- Faglig ledelse af det lægelige område i samarbejde med enhedschefen
- Repræsentere styrelsen og bidrage i diverse faste udvalg samt ad hoc arbejdsgrupper og samarbejdsfora
- Planlægge udviklingsopgaver og udarbejde dokumentation fx rapporter i samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere
- Samarbejde med videreuddannelsesregionerne og øvrige samarbejdspartnere i relation til planlægning og afvikling af den lægelige videreuddannelse
- Faglig sparring ift. afgørelsessager - fx dispensation fra reglerne i den lægelige videreuddannelse - i samarbejde med enhedens jurister
- Faglig rådgivning af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, øvrige myndigheder mv., herunder løbende besvarelse af folketingsspørgsmål, udvalgsspørgsmål mv.
Din uddannelse og erfaring Du er speciallæge i samfundsmedicin eller i et andet speciale med relevant administrativ efteruddannelse.
Herudover forventer vi, at du:
- interesserer dig for sundhedsvæsenets udvikling både på mikro- og makroniveau
- har relevant erfaring med sundhedsorganisatorisk arbejdet, gerne på centraladministrativt niveau
- har erfaring med udviklingsarbejde omkring sundhedsvæsenets struktur, organisering og bemanding
- har erfaring med daglig, faglig ledelse af mindre, tværgående teams
- trives med en kombination af udviklings- og driftsopgaver
- hurtigt kan sætte dig ind i lovgivningen og interessentlandskabet, da området i høj grad er lovreguleret og samtidig præget af mange aktører.
Forhåndskendskab til og interesse for samarbejde med andre af Sundhedsstyrelsens fagområder, herunder sundhedsplanlægning, fx gennem sundhedstjenesteforskning og -udvikling vil være en stor fordel, da vi lægger vægt på at arbejde efter fælles ambitioner for sundhedsvæsenet.
Dine personlige kvalifikationer Vi lægger endvidere vægt på, at du:
- udviser stor selvstændighed og ansvarlighed ift. opgaverne
- har gode samarbejdsevner og ser tværfagligt samarbejde som værdifuldt
- er god til at skrive og formidle, da det typisk kræves af opgaverne
- trives i et åbent kontorlandskab og med en hverdag præget af et højt arbejdstempo og afvekslende opgaver.
Vi tilbyder Et spændende job med stor mulighed for at sætte aftryk på sundhedsvæsenet. Du vil skulle bidrage til løsningen af et bredt spektrum af sundhedsplanlægningsmæssige problemstillinger og have kontakt til mange forskellige interessenter, herunder blandt andet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, faglige selskaber, interesseorganisationer, videreuddannelsesregioner, uddannelsesinstitutioner samt såvel Uddannelses- og Forskningsministeriet som Børne- og Undervisningsministeriet.
Vi er en fagligt og socialt velfungerende enhed med et dynamisk tværfagligt samarbejdsmiljø. Du vil få rig mulighed for at tage ansvar, udvikle dig og lære nyt.
Om ansættelsen Ansættelse forudsætter speciallægeanerkendelse.
Afhængigt af kvalifikationer sker ansættelsen som overlæge eller afdelingslæge.
Ansættelse som overlæge sker i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er placeret i gruppe 1 (lr. 37).
Ansættelse som afdelingslæge sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Yngre Læger.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at kontakte Enhedschef Claus Malta Nielsen på tlf. 9351 8695.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 40 og 41. Du kan læse mere om os på
sst.dk.