1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Albertslund
UDLØBET

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Afdelingslæge eller overlæge i børne- og ungdomspsykiatri søges til det udkørende Døgninstitutionsteam på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Fuldtid

Permanent

Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2639685
|
Indrykket for 31 dage siden

Er du speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri med et ønske om at optimere kvaliteten af behandlingen til unge bosiddende på døgninstitutioner i Region Hovedstaden? Vi søger en engageret afdelingslæge eller overlæge i børne- og ungdomspsykiatri til vores veletablerede døgninstitutionsteam som er forankret i Glostrup, på det intensive døgnafsnit for unge, B204.

Et udkørende team, der behandler på døgninstitutionerne Døgninstitutionsteamet har det psykiatriske behandlingsansvar for børn og unge, som bor på døgninstitution, og som har behov for psykiatrisk behandling. Der er tale om en gruppe unge, med komplekse psykiatriske symptomer, og som oftest har flere diagnoser. Tilbuddet omfatter aktuelt 5 døgninstitutioner, og på sigt skal samarbejdet udvides til endnu flere døgninstitutioner i regionen.

Døgninstitutionsteamet har fokus på at sikre den bedst mulige behandling til den enkelte, og på at sikre et godt samarbejde med døgninstitutionerne og den kommunale sektor. Vores arbejde med de unge bygger på F-ACT principperne, hvor behandlingen foregår på døgninstitutionerne og med mulighed for at intensivere behandlingen, i de perioder hvor de unge har behov for det.

Vores team består af erfarne medarbejdere: 2 sygeplejersker, en koordinator, samt en speciallæge. Vi har, udover kerneopgaven som er behandling af de unge, fokus på at styrke den sundhedsfaglige rådgivning til døgninstitutionspersonalet, og på at forebygge tvang og genindlæggelser.

Teamet har en udkørende funktion og har fokus på at sikre et stabilt og sammenhængende patientforløb for den enkelte unge. Det gode samarbejde med døgninstitutionerne skal sikre, at alle omkring den enkelte patient kan opnå et indgående kendskab og en fælles forståelse for patientens samlede ønsker og behandlingsmæssige behov.





» Det gør en stor forskel for de børn og unge, der bor i Udsigten at DIT kommer ud til os i Nødebo. Det giver børn og unge muligheden for at tale med lægen og sygeplejersken på Nødebogård, i vante rammer, og medvirker til at gøre det trygt og nemmere at overskue deltagelsen.

Det er også vores indtryk, at børnene og de unge fortæller mere til samtalerne, da de ikke er stressede af transport og skift inden samtalerne. «

- Louise, afdelingsleder på Nødebogård



Om stillingen Der er tale om en bredt defineret funktion som afdelings- eller overlæge, hvor der kan være faglige opgaver med medicinsk behandling inden for flere lidelser, terapeutisk behandling, supplerende udredning, psykoedukation, supervision og sparring med teamet og døgninstitutioner.

Dine primære opgaver som afdelingslæge eller overlæge bliver:

  • Udarbejde behandlingsplaner sammen med de unge og resten af teamet
  • Sammen med de andre team-medlemmer at justere intensiteten af den behandlingsmæssige indsats ud fra den enkelte patients behov
  • Tæt samarbejde med personalet på døgninstitutionerne og i sengeafsnittene
  • Supervision og vejledning af personalet på døgninstitutionerne
  • Medicinkontrol og somatiske undersøgelser og evt. supplerende psykiatrisk udredning
  • Forældresamarbejde

Teamet har fysisk base i Glostrup, hvor vi har fine lokaler til rådighed. Meget af det daglige arbejde vil være ude på døgninstitutionerne, samt døgnafsnittene i BUC, både på Bispebjerg og Glostrup.



Dine muligheder hos os Du får gode faglige udviklingsmuligheder indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, og vi tilbyder specialisering samt terapeutisk videreuddannelse.

Hvis du har forskningsmæssige, terapeutiske eller undervisningsmæssige interesser, vil dette også, efter individuel aftale, kunne blive imødekommet.

Vi har et godt lægefagligt miljø, hvor vi på tværs af afsnit søger at bruge den enkeltes særlige kompetencer.

Vi tilbyder supervision i teamet hver 14. dag og mulighed for ugentlig lægefaglig sparring.




» Det er vigtigt for mig at være med til at skabe forståelse og respekt mellem døgninstitutioner og psykiatrien. Det forbedrer den unges trivsel. «

- Lone, Sygeplejerske i DIT


Dine kvalifikationer og kompetencer Du har autorisation som speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri. Det er en fordel, hvis du har en bred psykiatrisk erfaring, gerne fra børne- og ungdomspsykiatrisk døgnafsnit, men opgaven her kan i lige så høj grad være interessant for dig, der har ambitioner og mod på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, og ikke mindst den kontinuitet, der ligger i de længerevarende behandlingsforløb.

Derudover kan du genkendte dig selv i disse egenskaber:

  • Du er i stand til at omsætte terapeutiske principper til miljøterapeutisk tilgang
  • Du har gode evner til at arbejde selvstændigt, da du ofte vil være ude på egen hånd
  • Du kan samarbejde på tværs af faggrupper og interessenter, som er involveret i behandlingen af de unge
  • Du er fleksibel ift. arbejdsopgaver, da arbejdsdagen kan bestå i planlagte samtaler og samtidig stillingtagen til subakutte problemstillinger

Du skal have kørekort, så du kan komme smidigt rundt i regionen i vores egne el-biler eller egen bil, når du skal rundt på vores forskellige matrikler og rundt på institutionerne.



Løn og vilkår Stillingen er på 37 timer, og arbejdet ligger i dagtiden på hverdage.

Ansættelse vil være fra den 1. september 2024 eller hurtigst muligt herefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.



Vil du vide mere? Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Thomas Tellier på 20523856/[email protected] eller oversygeplejerske Kirstine Rømer Klingenberg på 20 48 79 65/[email protected].

Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.



Søg stillingen Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket på siden.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Ansøgningsfrist d. 5. juli 2024

Vi planlægger samtaler kort tid efter ansøgningsfrist.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
Albertslund
Afdelingslæge
Hovedstaden
Overlæge
Albertslund
Overlæge
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Glostrup Hospital

    Overlæge med tilknytning til externa team, Region Hovedstadens Afdeling for øjensygdomme

    Fuldtid

    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job