1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Idrætsprojektet

Afdelingsleder med stedfortræderfunktion til Idrætsprojektet

Fuldtid

Permanent

Nørrebrogade 208, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2848948
|
Indrykket for 31 dage siden

Da vores souschef er blevet leder af Idrætsprojektet, leder vi efter en ny afdelingsleder med stedfortræderfunktion. Har du mod på selvstyrende teams og frisættende ledelse? Er du optaget af at facilitere inddragende processer? Har du erfaring med arbejdet med udsatte børn og unge? Så kan du være vores nye afdelingsleder med stedfortræderfunktion.

Idrætsprojektet – en tværfaglig og selvstyrende organisation
Idrætsprojektet ligger i Center for Børn og Unge og er en del af Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune.

Idrætsprojektet er en tværfaglig og selvstyrende organisation, hvor vi er ca. 120 fuldtidsansatte. Vi er primært pædagoger, lærere, socialrådgivere, kandidater i pædagogik, psykologi og idræt samt håndværkere. Vi leder gennem tillid, og beslutninger bliver taget af dem, der er tættest på den opgave, der skal løses – du skal derfor trives med i højere grad at facilitere processer end træffe beslutninger.

Organisationen består af syv selvstyrende trænerteams, som samarbejder med børn og unge om, at de brobygges og fastholdes i positive fællesskaber i skole, fritidsliv og fritidsjob. Trænerne har selv ansvaret for driftsledelsen, dvs. visitering, skemalægning, afløsning, ferieplanlægning, supervision m.m. Vi er et lederteam, der består af en tilbudsleder og fem afdelingsledere. Dertil har vi et team for sekretariat og projektledelse.

Fælles for alle i Idrætsprojektet er, at vi brænder for at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner. Alle arbejder ud fra Idrætsprojektets værdibaserede metode, som er det fælles faglige fundament, som alle Idrætsprojektets indsatser bygger på.

Idrætsprojektets målgruppe og indsatser
Idrætsprojektet samarbejder med børn og unge i alderen 3-18 år (efterværn 23 år), som står i udsatte positioner. Børn og unge som er på vej ud af positive fællesskaber i familien, skolen og fritiden, eller som allerede står uden for de positive fællesskaber, og som kan være udadreagerende, indadreagerende, kriminalitetstruede og/eller opleve psykiske vanskeligheder.

Vi tilbyder indsatser til enkelte børn og unge, hvor målet er at brobygge til og fastholde dem i positive fællesskaber og til grupper af børn og unge, hvor målet er at opbygge og fastholde mangfoldige, inkluderende og sjove fællesskaber på skoler, institutioner og i lokalområder.

Vi arbejder for, at alle byens børn og unge er en del af positive fællesskaber med stærke og varige relationer, og at de oplever, at de er kompetente og betydningsfulde for andre i de fællesskaber, de indgår i. Vi arbejder også for, at de har et godt selvværd og oplever, at de har styrke til at handle selv og skabe positive forandringer i deres eget liv, så de på sigt får en uddannelse, et job og et godt og selvstændigt liv.  

Vi er fleksible med sted og tid. Vi udfører matrikelløse socialpædagogiske indsatser og arbejder der, hvor børn, unge og deres familier bor, går i skole m.m., fordi det er her, de skal leve og bruge deres kompetencer, når de ikke længere har behov for at samarbejde med os. Vi starter med det samme, vi aflyser aldrig, og vi arbejder fra tidlig morgen til sen aften, dvs. vi står til rådighed fra kl. 06.00-22.00 alle hverdage.

Vi lægger vægt på, at du som afdelingsleder med stedfortræderfunktion

  • har erfaring med at lede dedikerede og fagligt stærke medarbejdere og evt. ledere i en politisk styret organisation – det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at lede selvstyrende teams og bedrive distribueret ledelse, som understøtter autonomi, forbundethed og mestring
  • har stærke kompetencer i skriftlig og mundtlig formidling af komplekse problemstillinger til både politikere, ansatte og borgere
  • kan drive strategiske forandringsprocesser, hvor strategier, mål, lovgivning og viden skal omsættes til konkrete handlinger i praksis – herunder bl.a. at omsætte SOF's omstillingsplan 'En plads i Fællesskabet' til udvikling af eksisterende og nye indsatser
  • kan understøtte en sikker drift i organisationen, så vi fastholder et godt og trygt arbejdsmiljø samt en høj faglig kvalitet i indsatserne – det vil sige, at du er struktureret og god til at organisere samt har kompetencer til at sikre god økonomistyring, løbende evaluering og justering af indsatserne og derved er bindeled mellem den overordnede strategi og den daglige drift
  • har viden om og erfaring med at arbejde på børne- og ungeområdet særligt inden for social- og specialområdet og kan videreføre og udvikle det nyskabende socialpædagogiske arbejde, som Idrætsprojektet har udviklet i tæt samarbejde med børn, unge og trænere
  • kan trives i en hverdag, hvor du skal være særdeles fleksibel i forhold til at håndtere akutte ad hoc-opgaver og justere i dit planlagte program for dagen, så du kan understøtte en sikker drift

Dine opgaver vil bestå i

  • ledelse af Teamet for sekretariat og Projektledelse (p.t. fire medarbejdere)
  • at træde ind og overtage arbejdet fra lederen, når hun ikke er til stede i forhold til bl.a. økonomistyring, ledelse af afdelingslederne og understøttelse af en sikker drift
  • at lede og videreudvikle en stærk selvstyrende organisation i samarbejde med resten af ledelsesteamet, f.eks. understøtte udvikling i de enkelte teams og videndeling på tværs fx ift. faglighed og drift
  • at sætte retning for og drive udviklingsprojekter f.eks. ift. kvalificering af eksisterende indsatser og udvikling af nye indsatser
  • faglig sparring med afdelingslederne og trænerne – både i dagligdagen og i længere individuelle opkvalificerende forløb
  • håndtering af kriser og utilsigtede hændelser – debriefing med afdelingsledere og trænere og sikre dokumentation i forbindelse med både større og mindre hændelser
  • servicering og koordinering af service til ledelsen i forvaltningen – CUKU, myndighed, direktion, Socialudvalget m.m.
  • skriftlige og mundtlige kommunikationsopgaver både internt og eksternt

Som souschef er du sammen med resten af ledelsesteamet bagstopper i driften. Det betyder, at der er en forventning om tilgængelighed på skæve tidspunkter, hvor opgaverne kan være alt fra koordinering, underretninger og sparring med trænere og i ledelsesteamet.

Vi kan tilbyde

  • et stort hold af meget engagerede og kompetente trænere, der arbejder i selvstyrende teams
  • en ledergruppe, hvor engagement, faglighed og en god humoristisk tone er i centrum
  • mulighed for at gøre en tydelig forskel for alle børn, unge og deres familier i Idrætsprojektet
  • mulighed for at samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere og løbende være med til at kvalificere Idrætsprojektets indsatser og udvikle nye

Din primære arbejdsplads vil være i Nørrebrohallen, men vi har baser i hele byen, og du vil på ugentlig basis få mange kilometer på de københavnske cykelstier.

Ansættelsesforhold
Vi søger en afdelingsleder med stedfortræderfunktion til en fast stilling.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Opstart pr. 1. april 2025.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Marie Hedengran Linnet på 20 47 73 53.

Se mere om Idrætsprojektet.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest fredag den 7. marts 2025

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
København
Afdelingsleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Den Classenske Legatskole

    Afdelingsleder til Den Classenske Legatskole

    Fuldtid

    Vester Voldgade 98, 1552 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Den Classenske Legatskole skal bruge en ny kollega til vores ledelsesteam. Vi søger en kollega, der skal være med til at implementere Københavns Kommunes Mangfoldige Børnefællesskaber på vores skole. ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Jagtvej 34, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Har du et positivt, anerkendende og inkluderende menneskesyn, brænder du for skoleudvikling, og er du en tillidsskabende leder, der er god til at uddelegere? Vi er en folkeskole i hjertet af det grønn... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Øster Voldgade 15, 1350 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vores nuværende souschef skal videre i karrieren, så Nyboder Skole søger en souschef med ledelseserfaring, som sammen med ledelsesteamet, et dedikeret personale, to dygtige og erfarne sekretærer og en... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Refshalevej 252, 1432 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Teglholmsgade 41, 2450 København, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job