Er du fagligt skarp? Kan du lede andre, så de trives og udvikler sig? Er 'holdånd' dit mellemnavn? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Vi søger en ny sundhedsfaglig afdelingsleder, som sammen med resten af ledergruppen vil vise vejen for høj faglighed, fællesskaber og demokrati – værdier, der gør, at vi er så stolte af Ryholtgård både som et trygt hjem for vores beboere og som en moderne, innovativ arbejdsplads.
Vi tror på, at ledelse sker i relationer og tæt på medarbejderne, så vi vil rigtig gerne høre fra dig, der brænder for ledelse, og som er anerkendende, motiverende og lærende i sin tilgang til jobbet.
Kort video: Beboere og medarbejdere fortæller om værdighed og hverdagsliv på Ryholtgård
Du bliver ansvarlig for en afdeling med 32 boliger og omkring 16 medarbejdere i dag- og aftenvagt og afløsere, som du skal lede og udvikle. Som afdelingsleder træder du også ind i et erfarent og engageret lederteam, hvor vi støtter og sparrer med hinanden. Vi arbejder målrettet med at udvikle alle kollegaers kompetencer – fx gennem faglige netværksmøder, og lige nu er vi blandt andet ved at udvikle en ny feedback-kultur.
Vi har samtidig fokus på vores fælles sundhed og trivsel – blandt andet træner vi i arbejdstiden.
Ring eller send en sms til forstander Mette Harms på 2182 4875 eller afdelingsleder Tomas Mammen på 2048 0601, hvis du vil høre mere om stillingen. Du er også altid velkommen til en kop fyraftenskaffe og en uformel snak om dine muligheder hos os.
En leder med overblik, nærvær og holdånd
Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig uddannelse og ledelseserfaring, som har givet dig essentielle kompetencer som overblik og ledelsesmæssig gennemslagskraft samt evnen til at være nærværende, lyttende og motiverende, så det mærkes i alle vagtlag.
Som person går du forrest for at styrke systematikken i arbejdet med høj kvalitet, ansvarlig ressourcestyring og fleksibel vagtplanlægning som et vigtigt element i den fælles trivsel.
Det bliver nemlig også dit ansvar, at både beboere og medarbejdere på afdelingen trives, ligesom det er dit ansvar, at ressourcerne bliver anvendt på mest hensigtsmæssig måde både i din egen afdeling og på tværs af hele Ryholtgård. Naturligvis i samarbejde med de andre ledere.
Derudover får du ansvaret for disse opgaver:
Om hverdagen på Ryholtgård
Skønt placeret tæt på Mindelunden og dejlige grønne områder ligger Ryholtgård. S-tog, bus og Helsingørmotorvejen er lige rundt om hjørnet – og her parkerer både bil og cykel gratis.
Hos os bliver du en del af et hyggeligt og moderne plejehjem. Her bor 55 beboere fordelt på fire etager, og vi er ca. 50 medarbejdere. Vi er profilplejehjem for natur og biodiversitet, og vi er et hjem med fokus på beboerfællesskaber om aktiviteter i hverdagen – blandt andet inviterer aktivitetsteamet og afdelingslederne tre gange om året til aktivitetsmøde, hvor beboerne kan komme med ønsker til aktiviteter, fester m.m.
Vores størrelse gør, at vi kender hinanden rigtig godt på tværs af afdelinger og deler viden og kompetencer. Vi er fagligt ambitiøse og løfter i flok om det fælles mål, at vi sammen yder en god indsats for et trygt, værdigt og meningsfuldt liv for de ældre mennesker, som bor på Ryholtgård.
Se billeder og læs mere om hverdagen hos os
Praktisk information om stillingen
Vi vil gerne tilbyde dig en fast fuldtidsstilling. Vi håber, du kan starte den 1. november 2023 – eller så snart du kan.
Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer.
Søg via linket senest onsdag den 20. september 2023
Vi forventer af afholde 1. samtale den 21. september 2023 og 2. samtale den 26. september 2023. Hvis du går videre til 2. samtale, vil vi bede dig om at gennemføre en personlighedstest.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir