1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Egedal
UDLØBET

Egedal Kommune

Afdelingsleder til verdens bedste hverdag på Egedal Kommunes botilbud

Fuldtid

Permanent

Krogholmvej 49, 3660 Stenløse, Danmark

SE PÅ KORT
Egedal Sundhedscenter
ID: 2518563
|
Indrykket for 159 dage siden

Har du lyst til at være en del af en spændende udvikling, hvor du sammen med dine ledelseskolleger skal sikre høj faglighed i kerneopgaven samt tydelig og inddragende ledelse? Hvis du samtidig brænder for at skabe verdens bedste hverdag for borgerne ud fra et anerkendende menneskesyn med vægt på retten til selv- og medbestemmelse i eget liv, så håber vi at høre fra dig.
 
Social- og handicapområdet dækker det meste af det specialiserede socialområde, der giver hjælp til børn, unge og deres familie med særlige behov, samt botilbud til handicappede og sindslidende. Centeret er organiseret i en børne- og voksenafdeling på tværs af myndighed og udfører. Vi er i alt ca. 350 medarbejdere. Vi har et tæt og praksisudviklende samarbejde mellem afdelingerne, der sikrer, at vi udvikler de tilbud, som borgerne har brug for. 

 

Afdelingslederen refererer til chef for Social og handicap, Egedal Kommune og indgår i ledelsesfællesskab med de to øvrige afdelingsledere for hhv. børne- og voksenområdet. Du vil desuden indgå i et bredere lederfællesskab med alle ledere på tværs af myndighed og udfører på børne- og voksenområdet og er ansvarlig for at sikre den overordnede drift af de to botilbud Skelhøj og Søvænge, samt at lede organisationen til at løse opgaverne i forhold til de fastsatte mål, krav, rammer og ressourcer på botilbuddene på handicapområdet i Egedal Kommune, herunder realisering af mission, vision, menneskesyn og strategi i praksis i en ny organisering pr. 1. april 2024.

 

Målgruppen på vores botilbud er borgere med psykisk- og fysiske funktionsnedsættelser, mange er udviklingshæmmede eller har en hjerneskade, som enten er medfødt eller erhvervet. Borgerne har oftest flere komplicerede funktionsnedsættelser og mange har psykiske overbygninger. Men frem for alt er det borgernes hjem og hverdag, hvor livet leves, og borgerne har det liv, de ønsker med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. 

 

De to gennemgående socialpædagogiske metoder er neuropædagogik og Low Arousal. Der er aktuelt et fornyet fokus på disse metoder gennem kompetenceudviklingsforløb og særlige indsatser, som skal styrke den fælles pædagogiske praksis. 

 

Sig ja-tak til at gå i spidsen for et dynamisk og værdiskabende samarbejde, hvor du sætter dit personlige præg. 

Du er med fra starten, når den nye organisering implementeres og kan derfor sætte dit personlige præg på omstillingsprocessen samt opbygge et værdiskabende samarbejde, hvor du sammen med lederfællesskabet bygger videre på fundamentet for en inddragende visions- og kulturproces med kerneopgaven i centrum, foruden du skal varetage personaleledelse, faglig ledelse og driftsledelse, hvilket indebærer at du er

 

  • budgetansvarlig og har ansvaret for økonomistyringen for de to botilbud
  • strategisk sparringspartner for teamledere i botilbud samt øvrige lederkollegaer i Social og handicap
  • ansvarlig for at sikre en sund drift herunder tiltrække, rekruttere og fastholde fagligt kvalificerede medarbejdere og ledelse samt effektivisere arbejdsprocesser og sikrer, at der er styr på arbejdsplaner, ferieplanlægning og vikardækning i samarbejde med teamlederne
  • ansvarlig for at skabe rammerne for et godt samarbejde i TRIO. Samarbejdet skal sikre medarbejdernes medindflydelse og medbestemmelse jf. MED- og Arbejdsmiljøaftale
  • arbejdsmiljøleder og formand for MED-udvalget, samt har ansvaret for medarbejderne kan deltage i drøftelse og sikres medindflydelse og medbestemmelse vedrørende sikkerhed, arbejdsmiljø, samarbejde og trivsel på deres arbejdsplads. Du følger op på APV og handleplaner i samarbejde med områdets AMR.  
  • på forkant med at udvikle kerneopgaven og sørger for, at personalegruppen er opdateret på nyeste viden. Du sætter rammer og retning for pædagogisk praksis, faglig refleksion, systematik, metoder og dokumentation. Sammen med teamledere er du tæt på pædagogisk praksis, så du kan yde feedback og udvikle kerneopgaven sammen med medarbejderne 
  • bindeleddet og understøtter samarbejdet i og mellem teams, huse og tilbud; varetager pårørendesamarbejde og samarbejder med eksterne samarbejdspartnere som f.eks. køberkommuner, dagtilbud og tilsyn

 

Er din rygsæk pakket og klar til at blive taget i brug?

Hvis du kan se dig selv i nedenstående, så er det lige netop dig, der er vores kommende afdelingsleder.

  • Du er socialpædagog-fagligt velfunderet og har viden om neuropædagogik og Low Arousal.
  • Du har ledelseserfaring fra et døgn-/bo-/dagtilbud eller et iøjnefaldende ledertalent, og du har gerne en lederuddannelse eller lederkurser.
  • Du kan arbejde systematisk og sikkert med solid økonomistyring med øje for at sikre en fælles linje i ressourcestyring.
  • Du er rodfæstet og står godt, når vindene blæser. Du træffer de nødvendige beslutninger og er afklaret i rollen som besluttende leder.
  • Du er tydelig og tro mod dine ledelsesværdier. Ordentlighed, retfærdighed, anstændighed, autenticitet, ordholdenhed, åbenhed og loyalitet er kendetegn for dig i dit ledelsesarbejde. Du er optaget af at opbygge tillidsfulde og respektfulde relationer.
  • Du evner at skifte ubesværet perspektiv mellem detalje, overblik og fremsyn. Du er orienteret mod fremtidens udfordringer, og det falder dig naturligt at involvere medarbejderne aktivt i at finde løsninger på hverdagens store og små udfordringer, rutiner og arbejdsgange samt den bedst mulige udnyttelse af kompetencer og ressourcer. 
  • Du bestrider og vægter egen og medarbejdernes evne til refleksion og feedback som et afgørende element i udvikling af pædagogisk praksis.
  • Du er tydelig i dine forventninger om ansvarlighed og følger op på uddelegeringer, sygefravær mv.
  • Du anerkender uenigheder og tager initiativ til, at konflikter håndteres ansigt til ansigt i en god ånd.

 

 

Lyder det som noget for dig? 

Ansøgningsfristen er den 4. marts 2024 kl. 12.00. 

Ansættelsessamtaler afholdes den 15. marts 2024 og den 20. marts 2024. Der vil være et testforløb imellem de to samtalerunder, som et led i at kvalificere 2. samtale.

Tiltrædelse senest 1. maj 2024.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst med den relevante faglige organisation med mulighed for tillæg efter dine kvalifikationer og kompetencer. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid.

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Centerchef Tine Vesterby Sørensen på telefon 7259 6597; mail: [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Egedal
Afdelingsleder
Hovedstaden
Ledelse
Egedal
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Coop Danmark A/S
    Udløber snart

    Kvickly

    Afdelingsleder Ferskvarer, Kvickly, Stenløse

    Fuldtid

    Centertorvet 1, 3660 Stenløse, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændende mulighed for at: bruge din viden inden for Ferskvarer og samtidig have den daglige ledelse. drive din afdeling med frihed t... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Udløber snart

    Fuldtid

    Hampelandvej 11, 3650 Ølstykke, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Er du socialrådgiver/socialformidler eller har erfaring indenfor myndighedsområdet, social og handicap, så se her… Om Neurorehabilitering Selma Marie Selma Marie er et højt specialiseret neurorehabili... Læs mere
    S/I Selma Marie

    Fuldtid

    Hassellunden 11A, 2765 Smørum, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Kirstinelundsvej 12, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være en del af vores lederteam i Center for Omsorg og Sundhedsfremme? Kerneopgaven er ledelsesmæssigt at støtte op om og medvirke til, at beboerne får mulighed for, at leve et så værdigt og men... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job