1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Odder
UDLØBET

Odder Kommune, Jobcenter

Afdelingsleder til myndighedsområdet i Jobcenter Odder

Fuldtid

Permanent

Rådhusgade 3, 8300 Odder, Danmark

SE PÅ KORT
Odder Kommune Rådhuset
ID: 2345731
|
Indrykket for 84 dage siden

Vores nuværende leder af myndighedsområdet i Jobcenter Odder har valgt at gå på pension efter mange gode år på posten, og vi søger derfor en erfaren og fagligt stærk leder, som kan stå i spidsen for driften af myndighedsområdet, og som kan bidrage til den fortsatte udvikling af den samlede beskæftigelsesindsats i Odder Kommune.

Om os

Jobcenter Odder er et velfungerende jobcenter med et godt renommé og stor opbakning fra virksomheder og lokalsamfund. I Jobcentret ser vi det som vores fornemste opgave at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked. 

Vi arbejder sammen med borgere, virksomheder og andre lokale interessenter om at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet, og vi bestræber os på, at indsatsen skal være sammenhængende til gavn for borgere, virksomheder og Odder Kommune.

Jobcentret er en del af fagområdet Arbejdsmarked og Borgerservice. Området har i alt 74 medarbejdere, heriblandt en arbejdsmarkeds- og borgerservicechef, tre afdelingsledere, to faglige koordinatorer samt en stab på lidt mere end tre årsværk. Medarbejderne er fordelt på fire matrikler. Den ene matrikel er rådhuset, hvor du får din base, og de tre andre matrikler er beliggende i Vita Park. 

Om jobbet

Du får det daglige ledelsesansvar for i alt 22 dygtige og erfarne medarbejdere, som brænder for at hjælpe borgere i job og uddannelse samt sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft. Medarbejderne fordeler sig med 19 sagsbehandlere og tre tolke.

Du får reference til arbejdsmarkeds- og borgerservicechefen, og du bliver en del af vores erfarne lederteam, som foruden dig består af arbejdsmarkeds- og borgerservicechefen, to afdelingsledere samt vores udviklingskonsulent.

I lederteamet vægter vi det gode samarbejde og en uhøjtidelig omgangstone. Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden professionelt understøttet af vores to faglige koordinatorer. Vi er optaget af at finde de gode løsninger sammen, og vi har fokus på løbende at udvikle organisationen og afprøve nye arbejdsmetoder.

Som leder i Odder Kommune bliver du en del af en lille organisation med korte beslutningsveje, og du får derfor mulighed for at komme helt tæt på beslutningerne og påvirke meningsdannelse, mål og retning.

Om ledelsesopgaven

Som afdelingsleder får du ansvaret for den daglige ledelse af myndighedsområdet, som dækker over sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, forsikrede ledige, kontanthjælp og integration. Dine opgaver vil spænde bredt lige fra prioritering og opgavestyring, over klassisk personaleledelse og faglig udvikling, til strategisk retningssætning og eksekvering. Alle ledelsesopgaver løses i et tæt samarbejde med det øvrige lederteam.

Det bliver din opgave som afdelingsleder at sætte en tydelig retning for myndighedsområdet med udgangspunkt i strategien for beskæftigelsesindsatsen i Odder Kommune. Gennem en stærk faglig ledelse skal du sikre en værdig og lovmedholdig sagsbehandling baseret på mening, tillid og relation, og du skal gennem en tydelig personaleledelse skabe gode retningsgivende rammer for medarbejderne.

Som afdelingsleder skal du desuden sikre, at afdelingen er på forkant med udviklingen på beskæftigelsesområdet. Dette indebærer, at du løbende skal være i dialog med dine medarbejdere om deres og arbejdspladsens udvikling, ligesom du skal vejlede og sparre med medarbejderne i forhold til den konkrete opgaveløsning.

Som afdelingsleder får du en bred kontaktflade, og du får en vigtig rolle i forhold til at sikre en høj grad af koordinering og et fortsat stærkt tværgående samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Din profil

Vi forventer, at du besidder følgende faglige kompetencer og erfaring:

  • Du har en lederuddannelse på diplomniveau eller er indstillet på at gennemføre en sådan
  • Du har erfaring med ledelse af myndighed
  • Du er en erfaren og kompetent personaleleder
  • Du har erfaring inden for beskæftigelsesområdet og en stærk beskæftigelsesfaglighed
  • Du har erfaring med at give sagssparring og facilitere faglige drøftelser
  • Du har erfaring med og flair for at navigere i en politisk styret organisation

Desuden lægger vi vægt på, at du besidder følgende personlige kompetencer:

  • Du kan sætte en tydelig retning og opnå følgeskab
  • Du bedriver ledelse tæt på, og du handler på det, du ser og hører
  • Du leder datadrevet, og du har øje og interesse for digitale løsninger
  • Du kan drive udvikling i et tæt samspil med andre
  • Du kan navigere i foranderlighed og krydspres uden at miste fodfæste og retning
  • Du er samarbejdsorienteret og har lyst og evner til at skabe og vedligeholde relationer
  • Du er en dygtig kommunikator og formidler
  • Du har stor personlig integritet og reflekterer løbende over egen ledelsespraksis
  • Du arbejder målrettet, struktureret og vedholdende til opgaven er afsluttet
  • Du har en udadvendt, imødekommende og tillidsskabende personlighed
  • Du har lyst til at indgå i et lederteam, som samarbejder, koordinerer og leder på tværs

Ledelse i Odder Kommune

Odder Kommunes ledelsesgrundlag sætter rammen for, hvordan vi arbejder med ledelse i Odder Kommune. De konkrete krav og forventninger til ledere i Odder Kommune er beskrevet i lederprofilen. Desuden stilles der en række krav og forventninger til god ledelsesadfærd med udgangspunkt i Odder Kommunes personalepolitiske værdisæt.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt den 1. december 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante faglige organisation i henhold til gældende overenskomst. 

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte jobcenterchef Ole Stounbjerg på tlf. 20903417 eller afdelingsleder Charlotte Reinholt på tlf. 51386184.

Ansøgning

Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske ved upload af ansøgning med relevante bilag senest onsdag den 27. september 2023.

Vi forventer at afholde første samtale onsdag den 4. oktober 2023 og anden samtale torsdag den 12. oktober 2023.

For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført test samt indhentet referencer.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Odder
Leder
Midtjylland
Afdelingsleder
Odder
Afdelingsleder
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Odder Rådhus

    Trafikplanlægger til Odder Kommune

    Fuldtid

    Rådhusgade 3, 8300 Odder, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Ålykkecentret 5, 8300 Odder, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Ålykkecentret 5, 8300 Odder, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Vitavej 57, 8300 Odder, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Socialrådgivere med erfaring inden for børneområdet, søges pr. 01.02.2024 eller snarest derefter. Du har nu mulighed for, at blive en del af et team med høj faglighed, som lykkes og har et godt arbejd... Læs mere
    Odder Kommune Rådhuset
    Odder Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Rådhusgade 3, 8300 Odder, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Vi søger en Skole- og Dagtilbudschef, som med et stærkt fokus på børns læring og trivsel kan stå i spidsen for den strategiske udvikling og drift af området. I Odder Kommune har vi velfungerende skole... Læs mere
    Odder Kommune Rådhuset
Søg efter andre job