1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Horsens
UDLØBET

OK-Huset Horsens

Afdelingsleder til OK-Fonden Enghaven - leder der kan sætte kursen for afdelingen Sct. Jørgens Gård

Fuldtid

Permanent

Ok-fonden
ID: 2224247
|
Indrykket for 326 dage siden

Vi søger en afdelingsleder for Sct. Jørgens Gård, en boenhed i Horsens midtby. Sct. Jørgens Gård er en del af OK-Fonden Enghaven, der i over 30 år har dannet rammen om et bo- og behandlingssted efter serviceloven §107 og §108. 

På Sct. Jørgens Gård bor der pt. 15 beboere, på sigt 18, med psykiske sårbarheder af forskellig art +45-årige og opefter. Vores beboere har brug for individuel støtte og hjælp til at skabe og strukturere en hverdag. Vi lægger vægt på højeste grad af livskvalitet og selvbestemmelse for den enkelte. Vi har fokus på omsorg og støtte, både når det vedrører fysiske og psykiske problemstillinger.

At sætte kursen for Sct. Jørgens Gård 

Vores nuværende afdelingsleder stopper sit arbejdsliv, og derfor søger vi en afdelingsleder, der kan fortsætte det arbejde, som har skabt et solidt fundament for trivsel og omsorg for beboere og medarbejdere på Sct. Jørgens Gård. Din opgave vil i første omgang bestå af at fortsætte den positive udvikling, hvor trivsel og udvikling er i centrum. Du refererer til chefteamet på Enghaven, og sammen med dig skal vi sætte kursen og tegne landkortet for vores fælles fremtid og få alle ildsjæle med på rejsen. Du skal være med til at forløse potentialet og sætte baren endnu højere, så Sct. Jørgens Gård fortsætter med at være bostedet, hvor mål, drømme og håb bliver realiseret.

Et velfungerende fællesskab  

Som afdelingsleder på Sct. Jørgens Gård bliver du leder for 20 fagligt kompetente medarbejdere, der arbejder med ejerskab, ansvar og selvstændighed i dagligdagen og i samskabelsen af Sct. Jørgens Gård. Vi er tværfagligt sammensat og med en høj faglighed, der blandt andet består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og social-sundhedshjælper. Sct. Jørgens Gård er kendetegnende ved at være et stærkt fællesskab mellem beboere og medarbejdere.

Du kan læs mere om Sct. Jørgens Gård her

En faglig rollemodel  

Som afdelingsleder ønsker vi en stærk ledelsesfaglig psykiatrisk profil. Du er fagligt velfunderet, såvel somatisk som psykiatrisk, og kender kompleksiteten og udfordringerne på psykiatriområdet, som sikrer, at vi lever op til lovgivning, kvalitetskrav og hele tiden udvikler os til at være et efterspurgt tilbud på det private marked.Du har fingeren på pulsen i forhold til nyeste viden og behandlingstilgange i forhold til psykiatriske og kognitive problemstillinger. Du skal kunne facilitere og sætte medarbejderes kompetencer og viden i spil, så der skabes tryghed og ro for dine omgivelser.

Sparringspartner og driftssikker 

Som afdelingsleder er du medarbejdernes sparringspartner, og du skal derfor kunne stille dig selv og din faglighed til rådighed. Hertil stille de rigtige spørgsmål og give et klart svar, når det er påkrævet. Det er vigtigt, at du kan indgå i konflikter med et åbent og nysgerrigt sind og hertil lytte og involvere dig, samt tør tage ansvaret på dig og sige: ”Kom, vi skal sammen den her vej”, men også være ydmyg og modig nok til at sige: ”Du har ret, jeg tog fejl”.  

Du skal have ansvaret for den daglige drift på Sct. Jørgens Gård, så arbejdsplaner går op samt sikre, at ressourcer og kompetencer bliver brugt meningsfuldt og effektivt. Det er vigtigt, at driftsledelsen foregår struktureret og systematisk, så dagligdagen på Sct. Jørgens Gård er rolig, forudsigelig og tryg for beboere og medarbejdere.  

Et menneske der kender sine værdier 

På OK-Fonden Enghaven tror vi på, at den gode leder først og fremmest er et menneske, der leder mennesker. Derfor ønsker vi et menneske, der kender, leder og lever efter sine egne værdier, så andre kan mærke effekten af dem. Vi tror på, at vi som mennesker altid er på vej, under udvikling, og derfor forventer vi ikke, at du skal have alle svar, eller kan alt. Men vi forventer, at du ønsker troværdighed, ærbødighed og nærvær, og at du bruger din dømmekraft, værdier og medmenneskelighed, når du leder. Din evne til at ”stikke fingeren i jorden” er vigtig, nemlig fornemme hvad der er brug for og vide, hvornår du skal gå forrest, bagerst eller ved siden af - alt efter opgave, relation og situation. 

Læs mere om OK-Fonden Enghaven hér.

En del af noget større 

Du bliver en del af en OK-Fonden Enghavens ledergruppe på 6 ledere og 2 chefer. I ledergruppen får du sparring, inspiration, opbakning og forstyrrelser, så du er tryg og udvikler dig i din egen afdelingsledelse. Med ledergruppen bliver du samtidig en del af den strategiske ledelse og udvikling af OK-Fonden Enghaven. Arbejdet i ledergruppen er kendetegnet ved stor nysgerrighed, tillid og anerkendelse. Vi støtter og fejrer hinandens succeser. Stiller op når der er modvind og brug for opbakning, også selvom der er travlt. Du vil opleve en resultatorienteret gruppe, der har gejst, gnist, smil og et stort ønske om at gøre en forskel. Desuden bliver du en del af et større fællesskab i OK-Fonden med mere end 2300 kollegaer fordelt på 30 enheder over hele landet, der alle deler vision og værdigrundlag. En organisation i konstant udvikling, og hvor ledelsesudvikling er et strategisk fokusområde. Dette giver dig mulighed for netværk, sparring, udvikling og uddannelsesaktiviteter.

Vil du være med blandt de dygtigste? 

Som afdelingsleder bliver du en del af en af landets mest anerkendte og udviklingsorienterede bo- og behandlingstilbud, som i over 30 år har arbejdet dedikeret og målrettet på at give beboerne mulighed for at udvikle sig og for at deltage aktivt i eget liv. Du får frihed og mulighed for at udvikle dig i et ambitiøst fagligt miljø, hvor alle arbejder og er uddannet inden for den systemiske tankegang og desuden hele tiden implementerer nyeste viden og metoder. Vi tilbyder en lang række behandlingsmetoder blandt andet neuroaffektiv udviklings-psykologi (NAU), dialektisk adfærdsterapi (DAT), øreakupunktur (NADA), musikterapi, kognitiv terapi, mindfulness, misbrugs-tilbagefaldsforebyggende indsats med mere.Måske er der noget, du selv brænder for? Har du særlige kompetencer eller ønsker til nye behandlingsmetoder, vil der være et stort råderum og muligheder for kreativitet og nytænkning, så længe det er fagligt funderet og skaber værdi for beboerne. 

  

Faglig profil 

Sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannet (sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller lignende).

Erfaring fra psykiatri, og gerne socialpsykiatri. 

Minimum 5 års ledererfaring, og gerne med efteruddannelse i ledelse. 

Løn er efter gældende overenskomst. Desuden er der en række attraktive medarbejderfordele blandt andet sundhedsforsikring. 

Ansøgningsproces: 

Ansøgningsfrist: Mandag, den 5. juni 2023 kl. 12.00.

Ansøgning sendes via knappen  "Send ansøgning".

Invitation til samtale: 

1. samtale: Onsdag, den 14. juni.

2. samtale: Mandag, den 19. juni.

Der foretages en profilanalyse mellem 1. og 2. samtale. 

Ansættelse: Tirsdag, den 1. august.

Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Anette Lassen på 23 65 08 86 eller chef Christina Rosby Løwenstein på 51 41 84 43. 


Om os

Vi er et bo- og behandlingssted for psykisk sårbare mennesker med 108 beboere og 180 ansatte.

OK-Fonden Enghaven har seks afdelinger, der alle ligger i naturskønne omgivelser: Trinbrættet, Tankegangen, Vendepunktet, Ravnebjerg, Hansted Kloster og Sct. Jørgens Gård. Vi lægger vægt på æstetiske og velindrettede boliger og fællesarealer.

Vi sætter konkrete mål for den sociale rehabilitering, recovery, stabilisering og et godt liv for den enkelte. Vi reagerer hurtigt og fleksibelt på akutte behov hos vores samarbejdspartnere og hos den enkelte.

Vi er kreative, fleksible og finder de gode løsninger sammen og prioriterer tværfaglighed, udvikling og videreuddannelse.

Vi tror på, at den enkelte kan komme sig helt eller delvist. Det er afgørende, at vores samarbejde med den enkelte tager afsæt i deres drømme og ønsker for eget liv. Vi vil gøre den enkelte så selvhjulpen som mulig og styrke ansvarstagen i eget liv.

Source: Ofir advertiser

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Horsens
Sygeplejerske
Midtjylland
Pædagog
Horsens
Pædagog
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    HabitusHusene Midtjylland ApS

    Fast pædagogisk eller sundhedsfaglig medarbejder søges til HabitusHuset Elbækvej

    Fuldtid

    Elbækvej 45, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    Storegade 51, 8752 Østbirk, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Dagtilbud Østbirk søger pædagoger til vores velfungerende dagtilbud Tillykke - du er drøn heldig. Vi søger lige nu 2 nye kolleger hos os i Østbirk. Uanset om du er ude for at prøve kræfter med pædagog... Læs mere
    Rådhuset Horsens
    Altiden Omsorg ApS

    Fuldtid

    Vestervangsvej 6-8, 8700 Horsens

    Indrykket for 7 dage siden

    Indledning: Grundet borgertilgang har vi brug for, at få flere hænder til at varetage vores daglige gøremål på botilbuddet. Vi vil gerne udvide vores eksisterende kompetencer med faglige profiler der ... Læs mere
    Altiden Omsorg ApS
    Rådhuset Horsens

    Deltid

    Bygaden 20, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Barselsvikar til Væksthusets vuggestue Vi savner en dygtig pædagog med hjertet på rette sted, hurtigst muligt til vores vuggestue i Væksthuset. Vi forventer at vikariatet varer et lille års tid, når d... Læs mere
    Rådhuset Horsens
    Rådhuset Horsens

    Fuldtid

    Nørrebakken 1, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Langmarkskolen søger en person, der brænder for at arbejde med at udvikle fritidspædagogikken. Du skal være motiveret for at arbejde udviklingsorienteret med stort fokus på at løfte skolens SFO samt a... Læs mere
    Rådhuset Horsens
Søg efter andre job