1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Horsens
UDLØBET

Rådhuset Horsens

Afdelingsleder til Trafik og Vej

Fuldtid

|

Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Horsens
ID: 2146007
|
Indrykket for 79 dage siden
Har du god forståelse for vejdrift og -anlæg og evner du at finde de gode løsninger i forhold til de politiske ønsker? Vil du gerne udvikle dig som personaleleder sammen med en god afdeling? Så er stillingen som afdelingsleder i Trafik og Vej noget for dig.

Horsens Kommune søger en afdelingsleder til Trafik og Vej, der skal lede arbejdet med drift og udvikling på trafikområdet i kommunen, som er i rivende udvikling. Horsens Kommune er nemlig en af Danmarks helt store vækstkommuner. Der er sket og vil fortsat ske meget i udviklingen af infrastrukturen i kommunen. Trafik og Vej har en central rolle med ansvar for planlægning, anlæg, og drift på kommunens veje, kollektiv trafik, og parkering, og varetager derudover vejmyndighedsopgaverne i kommunen.

I Trafik og Vej er der i alt 27 medarbejdere, fordelt på to teams. Afdelingen er en del af Affald,  Trafik og Ejendomme. Ledelsesopgaven for Trafik og Vej har tidligere været en del af afdelingschefens opgave. Stillingen er derfor nyoprettet.

Der er en god kultur i afdelingen som er velfungerende og kendetegnet ved en høj grad af faglighed. Det stærke sociale sammenhold i afdelingen underbygger det gode faglige samarbejde der er i afdelingen, hvor omgangstonen er uformel og humoristisk.

Jobbet og opgaverne
Du skal lede afdelingen med fokus på personalet og deres opgaveløsning.  Lederen skal have et godt indblik i opgaveporteføljen og bidrage til prioritering af opgaver og sparring på opgaverne.

Trafik og Vej har relationer til mange områder i Horsens Kommune og særligt til de øvrige afdelinger i Teknik og Miljø. Området har stort politisk fokus og det vil være central opgave for dig at balancere de forskellige krav, understøtte pragmatiske løsninger og den samarbejdsorienterede tilgang.

Afdelingens opgaver knytter sig til kommunens udvikling. Som afdelingsleder skal du kunne se fra de helt store linjer i den overordnede planlægning af infrastrukturen, over anlægsarbejdet når planlægningen virkeliggøres, til driften når vejene tages i brug. Ud over dette skal du understøtte arbejdet med den kollektive trafik og parkeringsvagternes opgaver.

Personen 
Det forventes at du er fagligt funderet inden for trafik- og vejområdet, eventuelt fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med særligt anlæg, drift og myndighedsopgaver. Erfaring med og forståelse for ledelse af anlægsprojekter og økonomistyring er centralt. Det forventes at du har erfaring fra en politisk styret organisation. Rent ledelsesmæssigt er du måske erfaren, men du kan også være på vej. Du har måske erfaring som projektleder, teamkoordinator eller lignende og har lyst til en større ledelsesopgave. Du har en uddannelsesmæssig baggrund, der matcher stillingens opgaver og kompleksitet, for eksempel ingeniør, landinspektør eller lignende.

Som person skal du være optaget af både det faglige og medarbejderledelsen. Det er helt afgørende, at du har politisk forståelse, og er bevidst om og har forståelse for de forskellige fagligheder, og kan navigere i spændet mellem de politiske ønsker og faglighederne. Der er travlt, så dine evner til at organisere og prioritere vil blive vægtet højt. Du har en personlighed, der gør det let, fordi det er behageligt – og også gerne lidt sjovt – at være sammen med dig. Du er tilgængelig, har evnen til at lytte og kan gå ind i konflikter uden at optrappe dem.

I din ansøgning vil vi gerne høre hvorfor du gerne vil være afdelingsleder i Trafik og Vej, hvad du kan bidrage med og hvordan.

Vi tilbyder
Din rolle vil blive helt central i Teknik og Miljø og i forhold til udviklingen i Horsens Kommune, hvor du bliver leder af en god afdeling i en veldrevet og effektiv kommune. Vi løfter i flok og der er ikke langt fra tanke til handling. Du vil indgå i ledergruppen i Teknik og Miljø, hvor du får mulighed for god støtte og sparring i forhold til dine opgaver.

Du kommer til at stå i spidsen for en gruppe engagerede medarbejdere som spiller dig og hinanden gode, og hvor der er plads til at begå fejl og lære af dem. Der er god stemning på arbejdspladsen hvor humor sættes højt og hvor vi spiser sammen, er interesseret i at høre hvad du har lavet i weekenden, og hvor der også bakkes op om initiativer som fredagshygge, stafetløb og strik uden for arbejdet.

Arbejdspladsen er fysisk placeret i den nordlige del af Horsens på det nyindrettede rådhus på Chr M Østergårds Vej 4. Lønniveau efter overenskomst – det betyder god pension.
Praktiske oplysninger

Stillingen er en fuldtidsstilling, og tiltrædelse forventes til 1. juni 2023. Der er ansøgningsfrist 10. april 2023.

Vi forventer at holde 1. samtaler d. 17. april og 2. samtaler d. 25. april 2023. Imellem de to samtaler skal de udvalgte kandidater gennemgå et testforløb hos PeopleTools i Skanderborg. 

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Allan Lyng Hansen på telefon: 2260 4186.

Du kan også kontakte partner hos PeopleTools, Poul Mouritsen, som medvirker i ansættelsesprocessen på tlf.: 2339 7115.

__________________________________________

LEDELSE MED HANDLEKRAFT
Horsens Kommune har et ledelsesgrundlag, der giver fem klare guidelines til god ledelse. Det er vores ambition at vi derigennem får en fælles referenceramme for ledelse, som kan omsættes i praksis hos den enkelte leder.
Se vores ledelsesgrundlag her


Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Horsens
Projektleder
Midtjylland
Landinspektør
Horsens
Landinspektør
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Rådhuset Horsens

    Horsens Byskole afd. Fussingsvej

    Brænder du for at arbejde med diversitet og kultur – og vil du være med til at gøre en forskel fagligt og personligt?

    Fuldtid

    |

    Fussingsvej 6, 8700 Horsens, Danmark

    Så er det dig, vi mangler på Horsens Byskole, hvor vi er i gang med at sætte et helt nyt hold på ledelsesgangen. Vi søger en afdelingsleder til afd. Kildegade og afd. Lindvigsvej, der har ambitioner o... Læs mere
    Rådhuset Horsens
    Rådhuset Horsens

    Fuldtid

    |

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Horsens Kommune er en af landets hurtigst voksende kommuner. I Teknik og Miljø er vi i disse år med til at tegne stregerne for fremtidens Horsens, hvor der de kommende år sker store forandringer. Byrå... Læs mere
    Rådhuset Horsens

    Fuldtid

    |

    8700 Horsens, Danmark

    Fuldtid

    |

    Langballe 6, 8700 Horsens, Danmark

    Fuldtid

    |

    Vitus Berings Plads 5, 8700 Horsens, Danmark

Søg efter andre job