Plejecenteret Hyrdevænget er et nyåbnet plejecenter (marts 2023), som mangler en aftenkollega til de almene pladser.
Egedals to demensplejecentre er flyttet sammen i det nybyggede Hyrdevænget og en bogruppe af almene pladser er flyttet ind. Vi udvider over de næste år med 25 boliger. Planen er at Hyrdevænget skal have 2 etager specialiserede demensboliger og 1 etage almene boliger.
Hyrdevænget skal være et demensvenligt plejecenter, hvor vi hjælper hinanden med at skabe verdens bedste hverdag sammen med beboerne. Det gør vi blandt andet ved at arbejde ud fra Tom Kitwood’ teori om personcentreret omsorg og low arousal. Det er vigtigt for os, at beboerne er trygge og glade for at bo her, og vi har et godt samarbejde med pårørende.
Et godt arbejdsmiljø har stor prioritet her og vi sørger for, at du bliver introduceret til huset og opgaverne, så du bliver hjulpet bedst muligt.
Dagen på et plejecenter bringer altid uforudsigelighed, som kræver konstant refleksion og dialog, og vi kommer derfor meget tæt på hinanden i hverdagen. Samarbejde og kreativitet i opgaveløsningen er et must. Vi har fokus på fagligheden og vil altid gerne videreudvikle os, både som gruppe og individuelt.
Vi leder efter dig som er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent - og som ønsker at arbejde om aftenen.
Vi tilbyder:
To dages fælles introduktion med fokus på medicin, hygiejne og dokumentation
Lokal introduktionsforløb
En kollega bliver din personlige kontaktperson og vil hjælpe dig bedst muligt
Faglig udvikling via deltagelse i kurser og temadage
Undervisning i ”Personcentreret omsorg og demenstyper”
Demenskursus inden for de første 6 måneder af din ansættelse
Indflydelse på egen vagtplan
En nærværende og lyttende leder med fokus på din trivsel
Personalegoder og rabataftaler med mange butikker
Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du spørgsmål eller vil du komme forbi inden du søger, så er du velkommen til at kontakte Leder Hyrdevænget Shannet Jakobsen på mail: [email protected] / telefon 7259 7512 eller arbejdsmiljørepræsentant Gitte Hørlin på mail: [email protected].
Ansøgningsfrist er den 22. april 2024, men vi forventer at afholde samtaler løbende. Tiltrædelse efter nærmere aftale.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Drømmer du om at gøre en forskel for andre mennesker, så er en social- og sundhedsuddannelse helt sikkert noget for dig! Kan du se dig selv i: En hverdag i tæt samspil med andre mennesker, hvor det at... Læs mere