Vil du være med til at understøtte ansvarlig dataanvendelse til gavn for borgere, virksomheder og samfundet? Vi søger nemlig en generalist, som står i begyndelsen af sin karriere, og som vil være med i udviklingen af tilsynsindsatsen på det digitale område i de kommende år. Vores arbejdsplads ligger i hjertet af København og i vores kontor prioriterer vi at hjælpe hinanden samt at have en social og hyggelig arbejdsdag sammen.
Om stillingen EU har stort fokus på at oprette et sikkert digitalt indre marked og understøtte den europæiske digitale økonomi til gavn for borgere, virksomheder og samfundet. Det medfører i de kommende år en række lovgivningsmæssige tiltag, bl.a. forordning om kunstig intelligens, direktiv om netværks- og informationssikkerhed og dataforordningen, som skal implementeres og håndhæves i medlemslandene, herunder Danmark. Vi arbejder med netop disse udfordringer, og lige nu søger vi en medarbejder til arbejdet med regulering og tilsyn på det digitale område.
Du skal bidrage til at nå vores mål om at sikre en mere ansvarlig dataanvendelse på tværs af den digitale økonomi, så vi kan udnytte mulighederne i den digitale omstilling til fælles bedste og med samfundsnytte for øje. Du vil derfor særligt skulle bidrage til tilsynene på privacy-området, men kan afhængig af interesse og kvalifikationer også komme til at løse øvrige opgaver i kontoret.
Afhængig af profil og kompetencer kan du blive involveret i opgaver såsom:
- Planlægning og eksekvering af tilsyn på områder, der udgør en særlig risiko for datadeling igennem cookies og lign. teknologier.
- Tilsyn med de særlige regler for persondatasikkerhed hos teletjenester og andre digitale kommunikationstjenester.
- Brugerrettet vejledning, herunder evt. udarbejdelse af digitale interaktive vejledningsværktøjer.
- Implementering og håndhævelse af en række nye digitale retsakter fra EU.
Der er tale om en stilling, hvor du vil få indblik i opgaver og processer i centraladministrationen, og jobbet vil kunne give mulighed for at deltage i internationalt arbejde på området.
Om dig Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx som cand.jur. eller cand.merc.jur, cand.scient.pol. cand.soc. eller lignende. Vi lægger særligt vægt på, at du:
- har en god juridisk forståelse
- har interesse for databeskyttelsesret og det digitale område
- trives i spændingsfeltet mellem konkrete tilsynsopgaver samt strategi og udvikling
- har mod på at sætte dig ind i den tekniske dimension af digital regulering og de udfordringer øget dataanvendelse skaber
- har gode skriftlige formidlingsevner.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har relevant erfaring inden for området. Hvis du er nyuddannet, vil det være en fordel, hvis du har relevant studieerfaring.
Om os Vi er lige nu 13 engagerede medarbejdere i Kontor for digital regulering og tilsyn med en bred alderssammensætning og uddannelsesbaggrund. Vi værdsætter et både fagligt og socialt sammenhold, og derfor prioriterer vi fx at spise frokost sammen i hverdagen og sætte tid af til videndeling. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Når du starter hos os, vil vi skræddersy et onboardingforløb til dig, hvor du vil få en grundig introduktion til dine arbejdsopgaver. Derudover vil du få god mulighed for at lære dine nye kollegaer og samarbejdspartnere at kende.
I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.
Flere oplysninger Der er tale om et barselsvikariat fra 1. december 2023 til 1. oktober 2023 med mulighed for forlængelse.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christina Toft Michelsen på
[email protected] / tlf. 23291545 eller fuldmægtig Nina Krener Gjelstrup på
[email protected] / tlf. 35291032.
Erfaringsmæssigt kan det være svært at nå at tage alle telefonopkald fra interesserede kandidater. Derfor er du også velkommen til at skrive en mail med dine spørgsmål eller bede om at blive ringet op.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 19. september 2023.
Vi holder samtaler løbende og senest i uge 38 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen snarest muligt og senest den 1. december 2023.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.