1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Gentofte
UDLØBET

Psykiatrisk Center København

Akademisk medarbejder til Sekretariatet på Psykiatrisk Center København

Fuldtid

Permanent

Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2612889
|
Indrykket for 68 dage siden
Kan du håndtere vores klagesagsområde professionelt og sikre læring på tværs? Og har du lyst til en varieret hverdag, hvor du også bidrager med generel ledelsesunderstøttelse og udvikling på andre områder? Så er du måske vores nye kollega.


Om stillingen
Lige nu mangler vi en dygtig akademisk medarbejder til vores Sekretariat, hvor vi både sammen og selvstændigt løser en bred og varieret mængde opgaver.

Som det første vil du tage hul på opgaverne indenfor vores klagesagsområde. Til området er knyttet en dygtig juridisk studentermedhjælper, som løfter en stor opgave, og sammen sagsbehandler i bl.a. følgende:

  • Klagesager og erstatningssager, herunder indhente udtalelser fra centerets afsnit, skrive svarudkast og sikre løbende overblik over sagsbehandlingen.
  • Politianmeldelser.
  • Tilsynssager fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Aktindsigtsanmodninger og øvrige lignende henvendelser fra bl.a. patienter, pårørende, myndigheder og journalister.

Dernæst bliver en vigtig opgave for dig at arbejde med at udvikle vores interne arbejdsgange, så vi sikrer, at vi som center lærer noget af alle sager – også på tværs af enheder.

Sidst - men ikke mindst – vil du indgå i håndteringen af sekretariatets mange andre opgaver med bred sagshåndtering internt og eksternt, fx betjening af mødefora, besvarelse af politikerspørgsmål eller planlægning af tilsynsbesøg på centret.

Stillingen er dynamisk, og der kan løbende komme nye opgaver på dit bord, ligesom du vil få mulighed for selv at præge din rolle i organisationen. Jobbet er generelt kendetegnet ved både at indeholde konkret sagsbehandling og generelle ledelsesunderstøttende opgaver. Du får en central rolle på centret og kommer til at arbejde tæt sammen med centerledelsens medlemmer.


Lidt om os og den arbejdsplads, du bliver en del af
Psykiatrisk Center København er det største af de ni psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri og har ca. 1200 ansatte og 253 sengepladser. Geografisk er centret fordelt på 10 matrikler i København med sengeafsnit, akutmodtagelse, ambulatorier, specialambulatorier og forskning.

Kerneopgaven er behandling og pleje af mennesker med psykisk sygdom inden for voksenpsykiatrien.


Du bliver en del af Sekretariatet, som har kontorer på Gentofte Hospital. Sekretariatet består – udover dig - af en kommunikationskonsulent, to akademiske medarbejdere, en stud.jur, to centerledelsessekretærer og en teamleder.

Vi har en høj trivsel, et godt sammenhold og en god og imødekommende stemning. Vi prioriterer det gode kollegaskab, så vi spiser fx frokost sammen, sludrer om vores sommerferie ved kaffemaskinen, løber DHL og har senest iværksat den interne kollegakonkurrence ”spot-en-kendt”.
Som kollegaer er vi gode til at hjælpe hinanden, når der er behov – og selvom vi arbejder selvstændigt, tager vi i fællesskab ansvar for de mange små og store opgaver, Sekretariatet løser. Det forventer vi derfor også af dig.

Da Psykiatrisk Center København er placeret på flere matrikler, er det en naturlig del af arbejdet i Sekretariatet, at vi færdes på disse – særligt vores sengematrikler i Gentofte, på Frederiksberg og på Bispebjerg.

Sekretariatet er en del af Administrationen, som også varetager opgaver inden for økonomi, IT, forskningsadministration, tværsektorielt samarbejde, bygningsdrift og indkøb. Vi har løbende fokus på at udvikle og forbedre vores opgaveløsning – både i Administrationen og i resten af centeret.


Hvem er du?
Vi søger en akademisk medarbejder med en relevant uddannelse på akademisk niveau. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring.

Hvis du har kendskab til sundhedsvæsenet eller erfaring med lignende opgaver vil det være en fordel.

Vi forestiller os derudover, at du:

  • Er skriftlig stærk
  • Trives med forskelligartede opgaver, som både dækker sagsbehandling, administration og udvikling
  • Kan arbejde på flere opgaver sideløbende
  • Er serviceorienteret og fleksibel i forhold til samarbejdspartnere i klinikken
  • Har et selvstændigt drive, finder løsninger og sætter opgaver i gang
  • Er god til at opbygge relationer og kan samarbejde med mange forskellige faggrupper

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. august 2024.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.


Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder for Sekretariatet Anne Lyngs Zetterstrøm på telefon 91 17 41 35.

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og eksamensbevis via linket her på siden. Ansøgningsfristen er 9. juni 2024.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler d. 13. juni 2024.


Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademisk medarbejder
Gentofte
Akademisk medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
Gentofte
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    RB Business ApS

    Bogholder søges til større virksomhed!

    Fuldtid

    2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Nybrovej 98, 2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Tuborgvej, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Nybrovej 98, 2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job