1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Guldborgsund
UDLØBET

LOLLAND-FALSTERS STIFT

Alsidig kirkebogsførende sogne- og studenterpræst 50/50 søges til Lolland-Falsters Stift

Fuldtid

Permanent

Østre Alle 2, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2567472
|
Indrykket for 27 dage siden

En stilling som 50 procent sognepræst med en funktion som 50 procent studenterpræst er ledig i Torkilstrup-Lillebrænde og Gundslev pastorat, Falster Domprovsti i Lolland-Falsters Stift til besættelse pr. 1. august 2024

Vi søger en sognepræst som kan forbinde det kristne budskab med det moderne samfund og menneskers almindelige liv. En præst der kan få folk i kirken til at føle sig velkomne og inviteret til dialog mere end til envejskommunikation.

Vi søger samtidig en studenterpræst, som i dialog med provster og biskop, selv er med til at udforme, hvordan ungdomsuddannelserne, gymnasier, VUC og CELF på Falster bedst kan betjenes.

Hvis du kan se dig selv i begge disse to roller og samtidigt har lyst til at bo i B.S. Ingemanns fødehjem, så er det dig vi søger.

Som studenterpræst får du hele Falster som arbejdsområde, men du får en kollega på Lolland, der varetager en tilsvarende stilling, og der tilbydes løbende supervision/arbejdsvejledning.

Som sognepræst bliver din faste base i Torkilstrup-Lillebrænde og Gundslev. De to sogne udgør et pastorat, og du er medlem i begge menighedsråd, som sætter evnen og viljen til at kunne samarbejde højt.

Vi ønsker en præst, der kan se sig selv i allerede eksisterende traditioner som filmaftener, pastoratture, babysalmesang, møllegudstjeneste og havnegudstjeneste, men som også kan og vil tænke nye kirkelige aktiviteter. Der er opbakning til at lave præcis det, du som præst brænder mest for. Vi har et meget fint arbejdsmiljø blandt medarbejderne og blandt stiftets præster.

I begge sogne er der aktive ældre og også mange børnefamilier. Der er ikke noget kirkeligt retningspræg, men en generelt positiv holdning til kirken og en villighed fra skoler samt områdets foreninger til samarbejde og fælles arrangementer.

Konfirmanderne går til konfirmationsforberedelse i præstegården i Torkilstrup. De bliver hentet på skoler i bus og bragt til præstegården. Der er et konfirmandhold, men der konfirmeres i begge sogne.

Udover at være sognepræst i de 2 sogne vil der være opgaver tilknyttet opgaver i nabosognet, idet vores præst vikardækker indbyrdes med nabopræsten i Nr. Alslev-Nr. Kirkeby Sogn.

Sognene:

Gundslev sogn råder over 1 smuk velholdt middelalderkirke og et nyere sognehus.

Torkilstrup-Lillebrænde sogn råder over 2 smukke middelalderkirker, hvor præstegården ligger i tilknytning til den ene.

Præsteboligen er en nyrenoveret, stråtækt og hvidkalket præstegård, idyllisk beliggende tæt ved kirken og med park og sø. Præsteboligen rummer kontor og selvstændig konfirmandstue. Der opvarmes med jordvarme. Præstegården er B.S. Ingemanns fødehjem og er bevaret med respekt for historiens vingesus. Haven og kirken er derfor mål for flere turistudflugter hvert år, og er du historisk interesseret og har lyst, så er der masser at dykke ned i og mange muligheder for at formidle dette til besøgende

For nærmere informationer kontakt menighedsrådsformand i Gundslev Anders Lejre tlf. 2237 5807, menighedsrådsformanden i Torkilstrup-Lillebrænde Tania Gliese tlf. 2190 7958 eller provst Dennis Jelstrup på 2146 8355.

Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

Der ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på 43.000 kr. årligt.

Der tages forbehold for udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Boligbidraget vil blive fastsat ved nyvurdering

Eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet bedes vedlægges ansøgningen.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningen stiles til Kirkeministeriet, men sendes til biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Østre Allé 2, 4800 Nykøbing F. pr. mail til [email protected], og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Præst
Guldborgsund
Præst
Sjælland
Sognepræst
Guldborgsund
Sognepræst
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Fysio Bootcamp ApS

    Holdinstruktør søges til trænings koncept i Nykøbing Falster

    Deltid

    4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Stændertorvet 3, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Bispegårdsvej 2, 4320 Lejre, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job