1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Accura Advokatpartnerselskab

Alsidig og procesorienteret PA til Fast Ejendom

Fuldtid

Permanent

Alexandriagade 8, 2150 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2561477
|
Indrykket for 47 dage siden

Afdelingen
Accuras afdeling for Fast Ejendom er førende i Danmark og er i alle internationale guides rangeret i den absolutte top som en tier 1-virksomhed. Vi rådgiver danske og internationale kunder og arbejder med markedets mest spændende sager og interessante kunder inden for transaktionsorienteret ejendomsjura. Vi beskæftiger os med køb og salg af erhvervsejendomme og ejendomsselskaber og udvikling af erhvervsejendomme for udvikler, bruger eller slutinvestor.

Derudover arbejder vi med projektudviklingsager i forbindelse med energiprojekter, hvor vi håndterer de juridiske og kommercielle problemstillinger inden for fast ejendom i relation til solcelle- og vindmølleprojekter og etablering af Power-to-X-anlæg, biogasanlæg mv., som bidrager til den grønne omstilling i Danmark.

Vi arbejder i et professionelt miljø, hvor kravene til faglighed og kommerciel forståelse er store.

Vi investerer mange ressourcer i ledelse og udvikling, og der vil gennem hele din karriere blive lagt stor energi i din personlige udvikling i et teambaseret miljø. Teamet er ungt, ambitiøst og socialt meget aktivt.

Jobbet
Vi søger en dygtig PA til vores afdeling for Fast Ejendom. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra advokatbranchen, men ikke en forudsætning. De vigtigste kendetegn er, at du er alsidig, dynamisk og omhyggelig og har gåpåmod og lyst til og trives med høj aktivitet. Kernen i vores forretning er en levende teamkultur og en stærk relation til vores samarbejdspartnere, og det skal du være med til at skabe og fastholde.

Udover at levere traditionelle PA ydelser til afdelingens ledere vil dit primære ansvar være at lede et mindre supportteam med 2 – 3 yngre medarbejdere og sammen med dem håndtere og koordinere en stor del af afdelingens interne processer og arrangementer og eksterne markedsførings- og netværkstiltag. Opgaverne løses i vidt omfang i samarbejde med Accuras øvrige organisation, men vi har behov for én, der kan og vil tage ansvaret for ledelsen af supporten i Fast Ejendom. Supportteamet vil derfor også i et vist omfang varetage en række praktisk orienterede opgaver, som bl.a. koordinering af arrangementer, e-mailarkivering, kvalitetssikring af dokumenter, kalenderplanlægning, kursuskoordination, udarbejdelse af power point og salgsmateriale og korrespondance.   

Mange af vores opgaver involverer flere afdelinger i huset, og du kommer derfor til at arbejde teamorienteret.

Vi tilbyder
Accura tilbyder et udviklende job i en dedikeret erhvervsadvokatvirksomhed med en flad organisation og 550+ medarbejdere, hvor vi prioriterer faglig og personlig udvikling højt. Vi tror på, at forskellighed og fællesskab giver de bedste forudsætninger for dynamisk og nytænkende rådgivning. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, ekskl. frokost. Vi har bl.a. en fantastisk frokostordning, sociale arrangementer, Accura Academy og meget andet.

Vi er flyttet ind i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj Metrostation som nærmeste nabo.

Om dig

  • Du har gerne erfaring fra en lignende stilling, men ikke nødvendigvis brancheerfaring.
  • Du stortrives i en koordinerende rolle og elsker at blive udfordret.
  • Du er effektiv, procesorienteret, initiativrig og selvkørende.
  • Du er en udtalt holdspiller, som udstråler engagement og arbejdsglæde.
  • Du forstår at prioritere dine opgaver og overholder deadlines og frister.
  • Du er imødekommende, serviceorienteret og afbalanceret.
  • Du er struktureretog et ordensmenneske.
  • Du skriver et fejlfrit dansk og engelsk.
  • Du er ekstremt kvalitetsbevidst.
  • Du mestrer Office-pakken til fulde.

Ansøgning
Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til HR Business Partner Lise Maria Holmgaard på 3078 6642.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundheds- og Ældreministeriet

    Teamleder (chefkonsulent) til Ledelsessekretariatet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Departement

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Dampfærgevej 27, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Scandiagade 8, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Vesterbrogade 1e, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

Søg efter andre job