1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Albertslund
UDLØBET

Sekretariat for Byudvikling & Erhverv

Ambitiøs og samarbejdsorienteret leder søges til trafik og naturområdet i Albertslund Kommune

Fuldtid

Permanent

Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

SE PÅ KORT
Albertslund Rådhus
ID: 2615064
|
Indrykket for 24 dage siden

Albertslund vil være den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så der bliver plads til mange flere end de nuværende ca. 28.000 indbyggere – f.eks. med de nye byområder Vridsløse, Coop Byen og Hersted samt en letbanestation, som åbner til næste år. En så stor omdannelse af byen kommer til at ændre på hele byens infrastruktur, både når byen står færdig, men også i forbindelse med de omfattende byggeprojekter. Samtidig er vi i Albertslund Kommune frontløber inden for den grønne dagsorden, hvilket bl.a. har betydning for den måde vi tænker det grønne og biodiversiteten ind i byen både nu og fremover. 

Dette job er derfor til dig, der har erfaring med trafik- og naturområdet, og som vil være en god, samarbejdende og nærværende leder for vores Trafik & Natur-enhed. 

Din nye hverdag

Trafik & Natur er en enhed med ca. 10 medarbejdere, der er en del af Miljø & Teknik i Albertslund Kommune. Vi står for myndighedsbehandling samt udvikling og gennemførsel af en lang række anlægsprojekter på trafik- og naturområdet i tæt samarbejde med kommunens øvrige forvaltningsområder og Materialegården (som er udførende på mange fælles områder). Vi varetager alle opgaver forbundet hermed, bl.a. udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger, borgerdialog, projektledelse, økonomistyring mm.

Som enhedsleder har du det faglige og økonomiske ansvar for områderne og det personalemæssige ansvar for enhedens medarbejdere. Dermed er det din opgave skabe de bedst mulige rammer, så dine medarbejdere lykkes med både driftsmæssige, anlægsmæssige og de mange udviklingsopgaver på trafik- og naturområdet. 

Du skal som enhedsleder evne og ønske at arbejde i et spændende og udfordrende krydsfelt imellem forvaltningen, det politiske system og borgerne. I Albertslund sætter vi stor pris på et tæt samarbejde med vores borgere, så du skal have lyst til at være en konstruktiv dialogpartner med kommunens borgere. 

Du skal samtidig læne dig ind i samarbejdet i den øvrige ledergruppe i Miljø & Teknik, hvor vi er fælles om at videreudvikle en attraktiv organisation, som bygger på et medarbejder- og ledelsesgrundlag, hvor ”vores opgaver”, ”helhed”, ”mod” og ”relationer” er centrale begreber. Målet er, at vi sammen kan lykkes med den grønne dagsorden i vores organisation med 2000+ gode kollegaer, ambitiøse politikere, og i høj grad også med borgerne.

Lidt om dig

  • Du har erfaring med trafik- og naturområdet og med at arbejde i en politisk styret organisation. Du behøver ikke være en erfaren leder, men det vil være et plus, hvis du har nogen erfaring i en lederrolle. Du skal til gengæld brænde for at udvikle dig som leder. 
  • Du er god til at skabe effektive strukturer omkring dig, og det interesserer dig at lykkes med at optimere arbejdsgange. Du har blik på behovet for sikker økonomistyring, og for at sikre, at vi leverer den bedst mulige service til vores borgere for færrest mulige penge. 
  • Du brænder for personaleledelse og prioriterer at være nærværende og tydelig. Du formår at få forskellige fagligheder til at lykkes, også i samspil. 
  • Du er en god og tydelig kommunikator både i tale og skrift. 
  • Du er god til at tænke i nye løsninger, og er både lyttende og vedholdende, når du skal drive forandringer. Du understøtter, at din organisation tænker i helheder og kan indgå i tværgående samarbejder. 
  • Du kan uddelegere opgaver og dele dit ledelsesrum, bl.a. i den fælles ledergruppe i Miljø & Teknik. 
  • Du formår både at motivere og holde snor i den nødvendige fremdrift i såvel drift som udviklingsprojekter på et område med udpræget politisk bevågenhed. 
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men erfaring med trafik- og naturområdet er nødvendig. 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst samt principperne i ny løn. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024.

Det er en del af vores ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. 

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist mandag den 3. juni 2024 kl. 12.

Send din ansøgning og dit cv ved at klikke på ”Ansøg”.

Vi holder ansættelsessamtaler i løbet af uge 23 og 24. 

Hvis du vil vide mere

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Marie Brøchner Jespersen på 21994934. 

Du kan læse mere om Albertslund Kommune på www.albertslund.dk.




 


 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Albertslund
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Albertslund
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

    Udviklingsorienteret, fagligt stærk og erfaren leder til sekretærgruppen i Børne- og Ungdomspsykiatrien, Glostrup

    Fuldtid

    Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Ejby Industrivej 41, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Stationsporten 8, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Forområdeleder i Kvickly Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændede mulighed: Du vil som forområdeleder i samarbejde med kundechefen arbejde for Kvickly-kulturen/servi... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Hovedvejen 155, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Granskoven 2, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Drømmer du om at blive butikschef indenfor 6-12 mdr?  365discount Hvissinge er Danmark største 365discount butik og dermed også en Flagskib, hvor der er megetr fokus på butikken. Er du klar til udvikl... Læs mere
    365discount A/S
Søg efter andre job