Vil du være med til at sikre effektiv og korrekt inddrivelse af offentlig gæld? Har du talforståelse og arbejder du målrettet og ansvarsbevidst med dine opgaver? Så er det dig, vi søger til sagsbehandling i vores PSRM-enhed i Middelfart. Dine opgaver er vigtige for samfundet Nu har du muligheden for at hjælpe borgere og virksomheder med at betale deres gæld til offentlige ved at udføre grundig og professionel sagsbehandling i inddrivelsesværktøjet PSRM. Som sagsbehandler bliver du direkte bindeled mellem skyldnere og varetagelsen af vores kerneopgave.
Dine primære opgaver vil indebære:
- Skyldnerkontakt og håndtering af henvendelser
- Sagsbehandling af inddrivelsesopgaver i PSRM
- Kvalitetssikring af krav til inddrivelse
Du skal kunne trives i både den ensartede og omskiftelige hverdag Du vil opleve, at dagene i Gældsstyrelsen sjældent er ens, og at vores opgaver udvikler sig med hastige skridt, hvorfor vi gerne ser, at du hurtigt kan sætte dig ind i og bidrage på nye sagstyper, hvis opgaven kræver det. Men opgaverne skifter heller ikke fra time til time, så det er vigtigt, at du i perioder også trives med de mere ensartede opgaver.
Vi har en stor interesse i, at du løser opgaven bedst muligt, og derfor giver vi dig naturligvis de bedste forudsætninger for at lære og/eller vedligeholde viden om de komplekse regelsæt, der ligger til grund for sagsbehandlingen.
Til gengæld har vi en forventning om, at du har en ansvarsbevidst og konstruktiv tilgang, når du er i dialog med skyldnerne. Det er ofte mennesker, som står i en økonomisk svær situation, og her er din fornemste opgave at agere professionelt mellem vægtskåle af gældende regler på den ene side og empati på den anden.
Vi er vigtige for hinanden Det faglige står heldigvis ikke alene, for vi har selvfølgelig også fokus på gode arbejdsvilkår og sociale relationer.
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med respekt for opgaveløsningen
- Stort ansvar i opgaveløsningen og et fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden
- Gode udviklingsmuligheder i form af relevant uddannelse og kurser.
- Vi mødes til sommerfest, julefrokost, sociale enhedsdage, kaffe-snakke osv.
- Vi har holdånd, faglig stolthed og ansvarsfølelse. Vi løfter i flok – både i egen enhed og på tværs af organisationen.
Din baggrund og kvalifikationer Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være
- Finansøkonom eller revisorassistent; Bachelor i jura, økonomi eller forvaltning
- Professionsbachelor i offentlig administration, SKAT, finans, revision eller tilsvarende
- Kontorassistent eller advokatsekretær med erfaring fra tilsvarende stillinger
- En uddannelse internt i Skatteforvaltningen
Det er en fordel, hvis du:
- Har god talforståelse og kan sætte dig ind i virksomheders regnskaber
- Har erfaring med word og excel, og har flair for forskellige it-systemer
- Har erfaring med at vejlede og rådgive, også gerne på engelsk
- Har viden om forvaltningsloven og offentlighedsloven, og kan forstå juridiske vejledninger
- Har erfaring med sagsbehandling fra andre offentlige myndigheder
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 27. marts 2023.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 15.
Ansættelse sker pr. 1. juni 2023 eller efter aftale.
Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Jan Brink på tlf: 72 37 64 07 eller fungerende funktionsleder Kathrine Siem på tlf: 72 37 15 53.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige, og der vil blive indhentet referencer og straffeattest.
Dette er et genopslag.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Teglgårdsparken 19, 5500 Middelfart.