Med kendskab til Vektor Network Analyzers (VNA) og Spectrum Analyzers (SA)
Med reference til din Manager, som sidder i Norden, får du en slags specialist rolle, hvor du har ansvaret for at yde teknisk support til kunder og dine kollegaer i salgsafdelingen, herunder afholde demonstrationer på instrumenter, medvirke til implementering af løsningen ude hos kunderne samt yde after-sales-support.
Du kommer til at få din gang hos både eksisterende og nye kunder, hvilket overvejende er de meget store virksomheder, beliggende i hele Danmark.
Du overtager stillingen fra en applikationsingeniør, som efter mange års virke i virksomheden, har valgt at gå på pension. Du vil derfor få en god oplæring både fra denne og fra dine kollegaer i udlandet. Da du bliver en del af et meget engageret nordisk/internationalt applikationsteam, som du kan sparre med omkring både hardware- og software, vil du også fremadrettet få rig mulighed for faglig sparring.
Der bliver løbende afholdt nordiske erfa møder, hvor man mødes en uges tid og fokuserer på udvalgte produkter.
Den tidligere applikationsingeniør var specialist inden for oscilloskoper, måske du har samme eller anden interesse. Med andre ord har du mulighed for at specialisere dig inden for et produktområde.
Rohde & Schwarz er kendt for at levere løsninger af høj kvalitet, som anvendes inden for forskning, udvikling, produktion, installation og service, derfor er det vigtigt, at du er fagligt velfunderet og altid nysgerrig på at udvikle din viden inden for test & måleudstyr generelt og et specifikt produktområde specielt.
Du vil blive involveret i installationsprocessen i forbindelse med EMS Turkey løsninger samt deltage i forberedelse samt gennemførelse af en række seminarer og webinarer i de nordiske lande og Baltikum. Du får en bred kontaktflade både internt i organisationen, hvor du primært kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer inden for salg, og eksternt til dine kollegaer i primært de nordiske lande.
Du deltager løbende på eksterne messer, interne salgsmøder, på diverse seminarer og i produkttræning både i Danmark og udlandet. Du skal således være indstillet på, at stillingen indeholder ca. 35-40 rejsedage p.a. og lidt mere i din opstartsperiode.
Du tilbydes:
Et spændende job med mange udfordringer i en international virksomhed, hvor du bliver en del af et engageret team og en dynamisk virksomhedskultur med højt til loftet og et inspirerende arbejdsmiljø.
Du får mulighed for at arbejde meget selvstændigt med store frihedsgrader og plads til selvstændig initiativtagen og frihed under ansvar.
Arbejdssted:
Herlev
Løn:
En god fast løn og bonus, bil og pensionsordning samt bærbar PC og mobiltelefon.
Egenskaber:
Du fremstår som en kompetent og troværdig samarbejdspartner for virksomhedens kunder, der er vant til høj service og optimale løsninger både teknisk og kommercielt.
Du forventes både at være proaktiv og selvstartende og i stand til at holde fast på support opgaverne fra start til slut.
Du er en selvmotiverende, energisk og engageret person, som både er faglig nysgerrig og, som besidder et godt gåpåmod og lyst til hele tiden at dygtiggøre sig inden for dit fagområde.
Du er god til at planlægge og styre din tid, og er både god til at arbejde meget selvstændigt og som en del af et team.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en stilling, hvor du har beskæftiget dig med applikationssupport og rådgivning, hvilket har givet dig et godt kendskab til HF, trådløs kommunikation og signalbehandling herunder grundlæggende kendskab til de eksisterende kommunikationsstandarder og Vektor Network Analyzers (VNA) og Spectrum Anallyzers (SA).
Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som elektronikingeniør, elektroniktekniker eller anden elektronikteknisk baggrund.
Sprogkundskaber / IT:
Du taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau, og er vant til at arbejde med IT.