1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Hjørring
UDLØBET

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Arbejdsmiljøinspektør med gode samarbejdsevner

Fuldtid

Permanent

Arsenalvej 55, 9800 Hjørring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2437200
|
Indrykket for 97 dage siden
Vil du være med til at styrke arbejdsmiljøet i en administrativ styrelse og bidrage med løbende vedligeholdelse og udvikling af arbejdsmiljøet?
Vi leder efter dig, som kan samarbejde på tværs, arbejde struktureret og har flair for kommunikation og håndtering af mange forskellige situationer.

Som arbejdsmiljøinspektør bidrager du med rådgivning til ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen, og du fungerer som arbejdsmiljøkoordinator for arbejdsmiljøudvalget.

Om os

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er én af seks styrelser i Forsvaret og har til huse på Hjørring Kaserne, hvor vi udfører administrative opgaver for hele koncernen. Vi er organiseret i fire afdelinger med mere end 250 medarbejdere. Der er en bred sammensætningen af medarbejdere, og miljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Der bliver lagt stor vægt på vores medarbejderes trivsel, udvikling, involvering og tilbyder en høj grad af fleksibilitet – en god work life balance.

Du kommer til at indgå i en sektion med 10 kollegaer, der bl.a. løser opgaver vedr. pas- og visumadministration, administration til støtte for Hjemmeværnets frivillige, bruger- og rettighedsstyring for MITID, militær sikkerhed, intern logistik samt uddannelse og træning af regnskabsmedarbejdere og kasserere til udsendelse.



Om stillingen

Dit arbejde som rådgiver består af en bred vifte af opgaver omhandlende rådgivning og vejledning og udarbejdelse af materiale med udgangspunkt i styrelsens behov og det kontinuerlige forebyggende arbejde inde for arbejdsmiljø.

Du får stor frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde, hvor vi tilbyder varierende arbejdsopgaver i et uformelt miljø.

Dine primære opgaver vil være:
• Rådgivning og vejledning af styrelsens medarbejdere vedr. ergonomi, hjælpemidler samt kontorforhold, herunder nødvendig rekvirering

• Anmeldelse af arbejdsskader

• Tovholder på arbejdsmiljømøder (dagsorden og aktioner) samt bidrag til SU, herunder årlig arbejdsmiljødrøftelse

• Udarbejde og vedligeholde diverse arbejdsmiljøbestemmelser, herunder oversigter, vejledninger, hjemmeside, nyhedsbreve m.v.

• Medvirke ved APV-undersøgelser og fastlæggelse af handleplaner på det fysiske område

• Koordinator på rapportering til koncernens arbejdsmiljøelement

• Samarbejde med andre arbejdsmiljøelementer på kasernen

Det må forventes, at du på et tidspunkt kan støtte andre områder i sektionen alt efter dine interesser og behov.


Om dig

Vi forventer, at du har stor interesse for arbejdsmiljøområdet og gerne tidligere i din karriere har virket i en arbejdsmiljøfunktion. Det er ikke et ubetinget krav, men ønskeligt, at du har de formelle uddannelser inden for området. Uddannelse i coaching og konflikthåndtering vil også være en fordel.

Samtidig er du løsningsorienteret, dygtig til at prioritere og god til at samarbejde på tværs af organisationen, hvorfor det også er vigtigt at lære hele organisationen at kende I dit arbejde skal du bruge en stor helhedsforståelse og med den skabe den rette balance i din rådgivning og dialog med ansatte, chefer og øvrige interessenter

I opgaveløsningen er du struktureret og forudseende, og du kan arbejde selvstændigt med egne opgaver.

Vi forventer, at du har et stort engagement, og at du har gode kommunikationsevner i både skriftlig og mundtlig formidling.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) eller den til enhver tid gældende relevant overenskomst.

Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef, Claus S. Pedersen på telefon 7281 0736.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent, Pia Knudsen på telefon 7281 9144.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2023. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge via linket. For at komme i betragtning, bedes du vedhæfte ansøgning, CV, uddannelsesbeviser mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Nordjylland
Koordinator
Hjørring
Rådgiver
Nordjylland
Rådgiver
Hjørring

Andre job der minder om dette

    Color Line DK

    Erfaren toldspecialist med teamlederpotentiale til vores DK/EU-fortoldningsteam

    Fuldtid

    Niels Juelsvej 6, 9850 Hirtshals, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Stenager Alle 4, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Ærøvej 3, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 28, 9480 Løkken, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Pakhustorvet 6, 9870 Sindal, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job