OMRÅDE: 8600 Silkeborg
Ønsker du job hos yngre mand med god humor, så kig her.
Lad ikke kørestolen narre dig! Jeg er stærkere end jeg ser ud til, og hovedet fejler absolut intet. Jeg er 33 år, og har siden en ulykke for 16 år siden lært mange ting på ny.
Det betyder at jeg er lidt af en ekspert i mig, hvad jeg kan lide, hvad jeg knap så godt kan lide, samt hvad jeg kan og hvad jeg har brug for netop din hjælp til. Jeg er et godt eksempel på at det kan betale sig, at se udover kørestolen, den er et redskab så jeg kan komme rundt og dyrke mine interesser, fodbold, comedy, Playstation, god mad, computer, familie, venner og gode film (helst i biografen med en spand varme popcorn).
Kørestolen kan jeg køre selv ved hjælp af et hagestyr, hvis energien er til det, jeg har vejrtrækningspacemaker som jeg bruger det meste af døgnet, i kortere perioder bruger jeg også min respirator, og har derfor behov for at du fungerer som mine arme & ben.
Jeg har min egen afdeling i mine forældres hjem og de er en stor del af min hverdag, og det er derfor vigtigt at kemien matcher.
Teknisk snilde betragtes kun som en fordel, da jeg heldigvis har en masse gode hjælpemidler som skal monteres, indstilles eller lignende, og ligesom med de øvrige opgaver, respiratorpleje mm. Bliver du grundigt oplært, jeg forklarer hvordan i samarbejde med en af mine faste hjælpere, som kan vise det.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en ny hjælper med en solid ja-hat til en fast stilling, med tiltrædelse snarest. Du skal i samarbejde med de øvrige i teamet kunne dække vagter året rundt, ligeledes jul, nytår, helligdage sommerferie mm.
Som en del af teamet forventes det at I kan træde til og dække for hinanden ved sygdom eller lignende. Fleksibiliteten går begge veje.
Der er gode muligheder for ekstra vagter, specielt hvis du også kan træde til i weekenderne.
Som udgangspunkt kører mit team i et fast rul, med vagter hver 3. weekend (Fredag-Søndag). Vagterne er vågne og fordelt på 12 timer i tidsrummet kl. 07.00-19.00 & kl. 19.00-07.00. Du skal gerne have mulighed for indgå i både dagvagter og nattevagter.
Det er en fordel hvis du selv kan komme hertil, da offentlig transport hertil kan være udfordring.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
PRAKTISKE INFORMATIONER:
LØN:
Social- og sundhedsassistent, løntrin 21.
Ufaglært handicaphjælper løntrin 11.
Dertil tidstillæg aften, nat og weekend.
Er du SSA/Sygeplejerske eller lign. er det en fordel for mig, da der forekommer opgaver der bedst varetages af faglært hjælper.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: [email protected] - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Nissen på mail: [email protected] eller på telefon: 71 99 73 99 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200239
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir