1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Haderslev
UDLØBET

Forsvaret

Assistent til Personaleadministrationssektionen ved Slesvigske Fodregiment

Fuldtid

Permanent

Kaj Munks Vej 9, 6100 Haderslev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2442660
|
Indrykket for 95 dage siden

Assistent til Personaleadministrationssektionen ved Slesvigske Fodregiment

Har du interesse i at arbejde med personaleadministration - altså med arbejdstid, tjenesterejser og ajourføring af stamdata? Og vil du være en del af et professionelt team, som dagligt støtter regimentets soldater med stort og småt?

Så søg stillingen som assistent hos os.
Om os
Staben ved Slesvigske Fodregiment løser i fred, krise og krig mange forskellige opgaver for alle enheder i Haderslev Garnison. Staben består af Ledelseselementet, Personelsektionen, Efterretningssektionen, Operationssektionen og Logistiksektionen. Hertil kommer S35 og S5, som er bemandet med reservister.

Du bliver en del af Personaleadministrationssektionen som er en del af Personelsektionen der i alt udgøres af 14 medarbejdere fordelt på to sektioner - forvaltningen og administrationen.

Hos os får du 11 nye kolleger som centralt varetager alle administrative opgaver ved Slesvigske Fodregiment. Vi støtter ligeledes med administrative opgaver for de øvrige enheder der er placeret på Haderslev Garnison.

Vi går ind for en god balance mellem privat- og arbejdslivet, og tilbyder dig fleksibel arbejdstid med flekstidsordning. Din frokostpause er en del af arbejdstiden, og din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt.
Om stillingen
Du får administrative arbejdsopgaver inden for følgende områder:

• Arbejdstid
• Rejseafregning
• Stamdata
• Sikkerhedsgodkendelser
• Disciplinarsager
• Kursusadministration

Sektionen er opdelt i teams, og alle medarbejdere er dedikeret til et kompagni eller en bataljon/regiment- stab.

Vi forventer ikke at du kan det hele fra første dag, derfor står vi klar med en god oplæring, så du kommer godt fra start.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontorfaglig uddannelse med speciale i offentlig administration eller at du har en baggrund fra andre administrative stillinger i det offentlige.

Det er at foretrække, hvis du har erfaring med SAP, da det vil blive dit primære arbejdsværktøj.

Har du erfaring fra Forsvaret er det bestemt en fordel.


Vi forventer, at du som assistent kan løse dine opgaver på egen hånd, er fokuseret og målrettet, således at du bidrager professionelt til elementets opgaveløsning.

Du er god til at samarbejde med alle, uanset grad og niveau. Du er fagligt velfunderet og stræber altid efter at levere et godt resultat.

Du er fleksibel i forhold til opgaveløsningen og de situationer du møder i et administrativt miljø.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op som både civil og militær.

Som civil sker ansættelse og aflønning i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested vil være Haderslev.

Slesvigske Fodregiment har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune.
Haderslev Kommune kan tilbyde tilflytterservice via kontakt til boligforeninger i Haderslev og omegn - Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312

Jobmatch er et tilbud til medflyttende partner, hvor et CV kan sendes til lokale virksomheder i nærområdet for et muligt job, kontakt FPS Partner Eva Thomsen, [email protected].

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos Lederen for Personaleadministrationssektionen Chefsergent Poul Erik Petersen på telefon 7283 1230 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til civile løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9370.

Ansøgningsfristen er den 15. december 2023, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. februar 2024.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset uden baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Syddanmark
Administrativ medarbejder
Haderslev
Økonomi
Syddanmark
Økonomi
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FSN Skrydstrup

    Systematisk og struktureret administrativ medarbejder til Driftselementet ved Forsvarets Materielhoveddepot i Skrydstrup

    Fuldtid

    Lilholtvej 2, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Danmarksgade 20, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Østergade 48, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vi søger en beskæftigelsessagsbehandler til Team Fleksjob og Ressourceforløb, hvor du kommer til at arbejde med ressourceforløbsområdet. Vi tror på, at rigtig meget kan lade sig gøre, når vi arbejder ... Læs mere
    Rådhuset Haderslev
Søg efter andre job