1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Bornholm

Bornholms Hospital

Assistent/lægesekretær til administrativ funktionsenhed på Bornholms Hospital

Deltid

Permanent

Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2598305
|
Indrykket for 14 dage siden
Vi søger lige nu en kollega til at indgå i vores team af dygtige administrative medarbejdere med virkning fra 1. september 2024.

Bornholms Hospital varetager Region Hovedstadens administrative opgaver i forbindelse med regionens samlede tilbud om brystkræftscreening.

Den administrative funktionsenhed tilrettelægger brystkræftscreeningsforløbet for kvinderne i Region Hovedstaden på følgende hospitaler: Bispebjerg Hospital, Bornholms Hospital, Herlev Hospital, Nordsjællands Hospital samt Hvidovre Hospital.

Ansvar og opgaver

Hovedopgaverne vil være:

  • Booking i de enkelte screeningssteders bookingplaner
  • Besvarelse af mails og diverse registreringsopgaver
  • Udsendelse af breve, der opfylder screeningsprogrammets forløb
  • Bestilling af kørsel
  • Telefonbetjening
Om dig

  • Du er uddannet HK-assistent/lægesekretær
  • Du er serviceminded og udviser fleksibilitet i varetagelse af afdelingens jobfunktioner og i løsning af den enkelte opgave
  • Du er med til at skabe et godt samarbejdsklima
  • Du bidrager til et sundt og godt arbejdsmiljø
  • Du er rutineret PC-bruger og har flair for IT generelt
  • Du udviser engagement og interesse for at mammografiscreeningsenheden til enhver tid løser sine opgaver optimalt indenfor de givne rammer
  • Du har gode kommunikative evner og modtager samt giver feedback konstruktivt
  • Du har godt humør, og en positiv indstilling til en travl og omskiftelig hverdag
  • Du er i stand til at bevare overblikket i en travl hverdag
  • Du er villig til at deltage i fagrelevante kurser, uddannelse og relevant mødeaktivitet
Vi tilbyder

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du vil indgå i et team med 5 gode kolleger, der alle er meget engagerede i deres arbejde og har det gode samarbejde i fokus.

Et spændende job, hvor du er med i de administrative opgaver omkring mammografiscreeningen, hvor du vil referere til den daglige leder i mammografiscreeningen.

Vi sætter en ære i at spille hinanden gode, have øje for kerneopgaven med fokus på kvalitet i opgaveløsningen.

Brystkræftscreeningen har fælles ledelse med tarmkræftscreeningen, som er en afdeling med 6 medarbejdere, der varetager Region Hovedstadens administrative opgaver i forbindelse med regionens samlede tilbud om Tarmkræftscreening.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 20 timer ugentligt. Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Ansættelsessted er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afsnitsleder Betine Kofoed-Nielsen på telefon: 38 67 12 22, eller mail: [email protected]

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning online, CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for relevant erfaring via ’Søg job’ senest fredag den 7. juni 2024 kl. 12.00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Vi afholder samtaler i uge 25.



Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lægesekretær
Bornholm
Lægesekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
Bornholm
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    X Center for Sundhed og Forebyggelse

    Spændende lederstilling med bred faglig spændevidde i det nye Center for Sundhed og Omsorg

    Fuldtid

    Helsevej 4, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Tornegade 4, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job