1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Odsherred
UDLØBET

Odsherred Kommune

Attraktiv afdelingslederstilling til Odden Skole

Fuldtid

Permanent

Skoletoften 7, 4583 Sjællands Odde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2438433
|
Indrykket for 92 dage siden

Er du på udkig efter et udviklende lederjob på en attraktiv arbejdsplads? Så kan vi være stedet for dig!

Vi søger en leder, der ønsker at lede en lille skole med små fællesskaber og tæt kontakt til lokalmiljøet. Du kan være en erfaren leder eller gå med en lederspire i maven. Det vigtigste er at du kan se dig selv som en vigtig del af vores fællesskaber.

På distriktskolen Odden, Nykøbing og Egebjerg Skole søger vi pr. 1. april 2024 en pædagogisk afdelingsleder til Odden Skole, idet skolens mangeårige afdelingsleder har valgt at gå på pension.

På Odden Skole arbejder vi engageret og struktureret med børnenes sociale trivsel og faglige udvikling, og det bærer frugt i form af glade og motiverede børn, stærke børnefællesskaber og høj medarbejdertilfredshed. Vi søger en pædagogisk afdelingsleder, der kan drive vores velfungerende skole og samtidig sætte nye mål, så den kan blive endnu bedre.

Du bliver en del af et lille hus, hvor vi skaber en rød tråd for børnene fra de første spæde skridt i vuggestuen til og med 6. klasse. Vi har i alt 15 børn i vores dagtilbud og 30 børn på skolen, som består af samlæste klasser med 8 til 12 børn. Her er der tid til det enkelte barn, og til at skabe stærke børnefællesskaber. Her er ikke langt fra tanke til handling. Vi bruger den omkringliggende natur og lokalområdet i undervisningen, så skoven, stranden og havnen bliver ekstra klasselokaler. Her tror vi på at alle børn kan lykkes, og at de gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har.

Som leder bliver du en vigtig del af lokalsamfundet på Odden. Vi har meget engagerede forældre og lokale som bidrager til at skabe en særlig skole med stærk tilknytning til landsbylivet på Odden. Du skal derfor have lyst til at involvere dig i lokalsamfundet og indgå i et tæt samarbejde med forældre og andre lokale, og du skal have lyst til at tænke kreativt i profileringen af skolen for at være med til at tiltrække familier til området. Til gengæld vil du opleve, at der altid er en lokal hjælpende hånd og en stor velvilje overfor skolens arbejde.

Du kan glæde dig til

  • En arbejdsplads med et ambitiøst fagligt miljø og en høj grad af trivsel
  • Et arbejde hvor du arbejder med ledelse tæt på og ledelse i det større fællesskab
  • Høj grad af indflydelse på eget arbejdsliv og ledelsesrum
  • En stilling hvor du både kan bedrive ledelse og har undervisning
  • Rig mulighed for at udvikle dit personlige lederskab
  • Et kompetent og engageret personale
  • Et erfarent ledelsesteam, der har tillid til, at vi alle gør os umage og gør vores bedste
  • En forældregruppe, der involverer sig og som bakker op om den lokale skole
  • En arbejdsplads med stærke traditioner ift. samarbejdet med lokalmiljøet
  • At blive en del af et ambitiøst skole- og ledelsesfællesskab
  • En arbejdsplads hvor samarbejdet mellem skole, SFO og dagtilbud er meget tæt og hvor vi samarbejder om at udvikle gode børnemiljøer

Dine opgaver

Som afdelingsleder indgår du i et erfarent og stort ledelsesteam fra de øvrige afdelinger, hvor vi samarbejder tæt om vores fælles ledelsesopgaver.

Som afdelingsleder får du berøring med en bred palet af ledelsesopgaver af både pædagogisk og administrativ karakter. Du får et stort ledelsesrum, som du skal forvalte selvstændigt i samarbejde med afdelingslederen for SFO og dagtilbud.

Stillingen er sammenstykket af minimum 1/3 ledelse og ca. 2/3 undervisning i skolens fagrække (du er selv med til at planlægge året og fordelingen).

Din profil

  • Du vil det tillidsfulde samarbejde med elever, forældre og skolens personale og møder dem med positive forventninger
  • Du er synlig, nærværende, rummelig og skaber følgeskab
  • Du har en lærerfaglig baggrund
  • Du har stærke relationskompetencer og er optaget af chancelighed og elevernes deltagelsesmuligheder.
  • Du kan arbejde selvstændigt og fleksibelt og trives med et fagligt råderum
  • Du er tydelig i handling og kommunikation
  • Du har et ressourcefokuseret menneskesyn
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du tør udfordre og har samtidigt respekt for eksisterende praksis og kultur
  • Du har, eller har lyst til at gå i gang med, en lederuddannelse på diplomniveau
  • Du vil være med til at profilere skolen og tiltrække familier til området

Distriktskolen Odden, Nykøbing og Egebjerg er Danmarks første Geopark profilskole

For vores elever betyder det, at den natur og de omgivelser, de lever i, inddrages i skolens hverdag. De skal gennem deres skoletid opnå kendskab til og bevidsthed om landskabet, kunsten, kulturhistorien og de lokale råvarer, som Odsherred er så rigt repræsenteret ved. Vi arbejder med profilen lokalt og på tværs af skolefællesskabet. Det er skolens målsætning at gøre eleverne bekendte med og stolte af den del af landet, de bor i, for derigennem at styrke dem i valg af uddannelse, bevidsthed om tilhørsforhold samt et medansvar for den verden, vi lever i. Vi tror på, at vi derigennem kan understøtte alle elever uanset social baggrund og faglige forudsætninger.

Profilen er skolens røde tråd og vil være et centralt omdrejningspunkt. Du skal sammen med ledelsesteamet sikre, at profilarbejdet bliver tydeligt og på den måde bliver det også din rolle at tænke inklusionsindsatser og tiltag ind, som er rundet af profilen.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst

Du vil i forbindelse med samtalerne blive testet og der vil blive spurgt til referencer

Ansøgningsfrist 31/1 2024

Der afholdes to samtaler. Samtalerne afholdes 19/2 2024, samt d.26/2 2024 i tidsrummet 12.00-19.00

Hvis du vil vide mere

Læs mere om os på www.oddenskole.aula.dk

Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Trine Hjortebjærg Mortensen på 5122 2818

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Odsherred
Leder
Sjælland
Ledelse
Odsherred
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Odsherred Kommune

    Teamleder til Hjemme- og Sygeplejen Distrikt Midt

    Fuldtid

    Baeshøjgårdsvej 6, 4560 Vig, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Nyvej 22, 4573 Højby, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Højbygårdsvej 10, 4573 Højby, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Centervejen 91, 4550 Asnæs, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

    Deltid

    Madvigs Pl. 10, B, 4500 Nykøbing Sjælland, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Odsherred
Leder
Sjælland
Ledelse
Odsherred
Ledelse
Sjælland