1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Odense

SANOVO TECHNOLOGY A/S

Automatiktekniker

Fuldtid

Permanent

Datavej 3, 5220 Odense SØ, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2593160
|
Indrykket for 16 dage siden

Er du uddannet automatiktekniker, og har du lyst til en alsidig hverdag, hvor du på el/automationsdelen, skal bidrage til opbygning af maskiner og komplette proceslinjer til fødevareindustrien?

Så vil du måske med på holdet, som vi opnormerer pga. travlhed.

Hvad kommer du til at lave?

Du vil blive en del af vores montageafdeling, hvor du og kollegaerne i automationsteamet indgår i skiftende teams, der i fællesskab monterer maskiner og procesudstyr. El-/automationsteamet arbejder på tværs af alle projekter, da dette team alene beskæftiger sig med automations- og el-delen. Vi har et stort produktsortiment, og bygger alene udstyr til ordre, hvorfor din hverdag vil blive meget alsidig. Montagen har ansvar for at sikre en effektiv afvikling af montageprojektet med fokus på kvalitet og sikkerhed, herunder test og kvalitetssikring inden udstyret forlader montagen. Din opgave vil konkret bestå af automations- og el-montage på komplette anlæg, herunder;

  • Forberedelse af el-kassen
  • Kabel klip og kabelføring
  • Montering i el-kasser (følere, ventiler mm.)
  • Montering af motorer
  • Montering af diverse el komponenter (følere, konduktivitetsmålere mm.)
  • Indtastning af parametre i diverse el komponenter
  • Montering af kabler i hovedtavle
  • Lægge forud-programmeret kode på maskiner og I/O teste

Hvad forventer vi af dig?

Vores foretrukne kandidat har en uddannelsesmæssig baggrund som automatiktekniker, og gerne suppleret med nogle års praktisk erfaring. Alternativt er du uddannet industri-elektriker og har solid erfaring med ovenstående opgaver fra en lignende industri-/produktionsvirksomhed.

Det er et krav, at du har erfaring med at;

  • læse el-diagrammer og generelt har en god tegningsforståelse
  • lave tavle- og installationsarbejde på maskiner
  • fejlfinde

Desuden skal du have kendskab til elmotorer og frekvensomformere.

Som person er du team-orienteret, og formår samtidig at arbejde selvstændigt med fokus på struktur og detaljer. Du vil komme til at arbejde på tværs af flere projekter samtidig, og du skal derfor være i stand til at holde et godt overblik. Du er kvalitetsbevidst, og arbejder effektivt med overholdelse af deadlines, så vi sammen når vores fælles mål.

Du udfordrer gerne arbejdsrutiner og -processer med henblik på optimering af disse, trives i et dynamisk miljø, og synes det er sjovt, når der periodevis er meget travlt.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har almene IT-færdigheder
  • Kan læse/forstå engelsk på et rimeligt niveau

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder en spændende stilling i en international virksomhed, hvor du vil opleve en uhøjtidelig virksomhedskultur med en høj grad af medarbejdertilfredshed, og en organisationsstruktur der giver mulighed for at træffe hurtige beslutninger.

Lønpakken indeholder bl.a. ansættelse på funktionærlignende vilkår. Derudover pensionsordning og virksomhedsbetalt sundhedsforsikring, en god kantineordning samt adgang til en lang række personalegoder. Vi prioriterer fællesskabet højt, og vi har sociale arrangementer flere gange årligt.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP beskæftiger 640 medarbejdere, heraf ca. 180 i Danmark, og servicerer kunder over hele verden. Vi er kendt for vores høje kvalitet og sikre levering af unikt udstyr inden for produktionslinjer til bearbejdning af æg og æggeprodukter. Hovedkontoret er i Danmark med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland, Italien og Slovakiet. SANOVO TECHNOLOGY GROUP er en del af THORNICO A/S, der er ejet af Christian Stadil.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager Helle Bæk Lund på telefon 29283516.

Fremsend din ansøgning, CV og andre relevante bilag via ”apply” knappen herunder senest den 26. maj 2024. Vi afholder løbende samtaler, og lukker processen når vi har fundet den rigtige kandidat.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Automatiktekniker
Syddanmark
Automatiktekniker
Odense
Håndværk og service
Syddanmark
Håndværk og service
Odense

Andre job der minder om dette

    JobTeam A/S

    Automatiktekniker søges nær Odense

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Kochsgade 31, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job