1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg

Automatikteknikere med lyst til nye faglige udfordringer

Fuldtid

Permanent

Stæhr Johansens Vej 5, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2447480
|
Indrykket for 89 dage siden
Brænder du for dit fag, og følger du med i den teknologiske udvikling og fremtidens behov for en grøn og digital fremtid? Kan du forestille dig at skifte jobbet som automatiktekniker ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring med faget i centrum? Hvis ja, så er det dig, der skal være med til at uddanne den nye generation af automatikteknikere på TEC.

Automatikfaget er i rivende udvikling, og det kan vi også mærke på TEC. Vil du være med til at danne, uddanne og inspirere vores elever og kursister på Automatikuddannelsen.

Søg jobbet, selvom du ikke har arbejdet med undervisning før. Det vigtigste er, at du har en baggrund inden for faget, er nysgerrig efter at lære og at du trives i en omskiftelig hverdag med fokus på kontakt og relationer til andre mennesker.

Vi tager godt imod dig og sikrer, at du får hjælp og støtte fra erfarne kolleger. Din faglighed og erfaring værdsættes og bringes i spil, så snart du træder ind ad døren. Vi sørger for en opstartsplan, der passer til dig. Som en del af din kompetenceudvikling får du også en uddannelse i erhvervsrettet pædagogik på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Som faglærer på TEC underviser du vores nysgerrige, engagerede og ambitiøse elever og kursister, og du udvikler undervisningsmaterialer alene eller sammen med dit lærerteam. Det er også sammen med dit lærerteam, at du evaluerer og optimerer undervisningen og planlægger særlige faglige eller pædagogiske indsatsområder.

For at fastholde og udvikle et højt fagligt og pædagogisk niveau vil du også komme til at deltage i kolleganetværk og i faglig og pædagogisk efteruddannelse.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er uddannet automatiktekniker, maskinmester, automationsteknolog eller har tilsvarende dokumenterede kvalifikationer, der har relevans for automatikuddannelsen. Du har en bred erfaring inden for faget og mere end fem års erhvervserfaring.

Derudover forventer vi at:

  • Du er empatisk og kan rumme forskellighed
  • Du trives med at arbejde i team og med en varieret hverdag
  • Du er udviklingsorienteret og trives i et arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling
  • Du er en god kollega og bidrager med smil og godt humør
  • Du er fortrolig med brugen af it
Hvad tilbyder vi dig
På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø. Vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere læringsforløb, der tiltrækker, motiverer og fastholder vores kursister og elever.

Løn og vilkår
Der er tale om fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen. Vi ser frem til at byde dig velkommen så hurtigt som muligt.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på skolen på Frederiksberg, som ligger ved Fasanvej Metrostation.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere på tjenestemandslignende vilkår. Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.

Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen i overensstemmelse med statens overenskomster. Ligesom der er etableret en række favorable medarbejderaftaler og foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs. TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 2. januar 2024.

Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Skriv gerne hvor du har set stillingsopslaget.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at byde dig velkommen.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Gitte Clemmensen på 2545 3247, [email protected].


Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Vi samarbejder lokalt og nationalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk og på Job på TEC.




Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Faglærer
Frederiksberg
Faglærer
Hovedstaden
Automatiktekniker
Frederiksberg
Automatiktekniker
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Technical Education Copenhagen

    Skal du ikke uddanne fremtidens elektrikere?

    Fuldtid

    Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksberg

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Rahbeks Alle 19, 1801 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du vores barselsvikar 32 timer ugentligt i børnehaven fra 1. maj eller snarest derefter. ”Det er byens bedste institution i smukke grønne omgivelser, engageret ledelse og omsorg i fokus. I Carlsvog... Læs mere
    Frederiksberg Kommune
    Frederiksberg Kommune

    Fuldtid

    Mariendalsvej 24, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vores skønne vuggestue mangler en pædagog, der brænder for både egen og ikke mindst børnenes udvikling. Det vil være et stort plus, hvis du er uddannet Marte Meo pædagog. Det er også helt okay, hvis d... Læs mere
    Frederiksberg Kommune
Søg efter andre job