1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Aalborg
UDLØBET

Planlægning og myndighed (Aalborg)

Barselsvikar til sagsbehandling og projektkoordinering i myndighedsteam

Fuldtid

Permanent

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2596187
|
Indrykket for 14 dage siden

Kunne du tænke dig at være en del af et engageret myndighedsteam, der er med til at sikre god fremkommelighed og trafiksikkerhed på statsvejene? Kender du til vejforvaltning eller er du skarp til at sætte dig ind i nye sagsområder? Så er det dig, vi søger, som vores nye barselsvikar!

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. 

Vi udvikler Danmarks vejinfrastruktur med omtanke og fokus på bæredygtighed. Det kræver dygtige medarbejdere der kan balancere mobilitet, økonomi, miljø og trafiksikkerhed. Her spiller afdelingen Planlægning og Myndighed en vigtig rolle.

Du vil blive en del af myndighedsteamet i Aalborg, hvor en vigtig del af arbejdet er sagsbehandling og evt. koordinering af en række mindre projekter. 

Dine opgaver

Dine opgaver vil afhænge af dine kompetencer og interesser, og vi vil i samarbejde med dig lave en tilpasning i forhold til gruppens samlede opgaveportefølje. 

Opgaver inden for sagsbehandling kan f.eks. være:

  • behandling af ansøgninger i forhold til vejbyggelinjer og vejadgange langs statsvejene
  • sagsbehandling af reklamer i det åbne land langs statsvejnettet
  • gennemgang af kommunernes planlægning i forhold til vejinteresser.
  • behandling af ansøgninger om kommerciel servicevejvisning.

Opgaver inden for projektkoordinering vil være myndighedsgodkendelse af større og mindre ombygninger af vores vejanlæg, hvor f.eks. kommuner og virksomheder søger om tilladelse til at lave anlægsprojekter på vores veje. 

Projekterne omfatter typisk mindre ombygninger, som f.eks. nye kanaliseringsanlæg, signalanlæg eller vejtilslutninger. Med hjælp fra kollegaer i afdelingen, og mange andre fagkolleger i Vejdirektoratet, er det vores opgave at finde en løsning, der afvejer bygherrens ønsker med Vejdirektoratets interesser, bl.a. i forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed.

Uanset hvilke opgaver du vil sidde med, sker opgaveløsningen i tæt samarbejde med de øvrige sagsbehandlere i Middelfart og i Vejdirektoratets tilsvarende afdeling i Næstved. 

Du vil blive sidemandsoplært i de fagområder, du evt. ikke har arbejdet med før, og vi sparrer altid med hinanden omkring opgaveløsningen. 

Du kommer til at referere til afdelingsleder Laura Sand Pedersen.

Din profil

Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring med myndighedsbehandling. Det vigtigste er at du har lysten og gå-på-mod. 

Du kan f.eks. være landinspektør, jurist, ingeniør eller lignende. Du har gode færdigheder i mundtlig og skriftlig kommunikation. Du er løsningsorienteret og kan afveje forskellige interessenters behov. 

Derudover har du også gerne:

  • forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • kvalitetssans
  • evne til at arbejde selvstændigt og systematisk  
  • evne til at bevare overblikket i projekter, der involverer mange interessenter

Vi lægger desuden vægt på, at du er god til at samarbejde på tværs af fagligheder og har lyst til at bidrage til et velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden. 

Uanset baggrund vil du få en grundig introduktion til organisationen og arbejdsopgaverne.  

Om os

Du bliver en del af vores myndighedsteam i Planlægning- og Myndighedsafdelingen. Vi er en afdeling, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden og har en åben og respektfuld omgangstone. 

Afdelingen er fysisk placeret i både Middelfart og Aalborg, og består af knapt 25 medarbejdere, som er landinspektører, ingeniører, jurister og kontormedarbejdere. Afdelingslederen er fysisk placeret i Aalborg.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage. 

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. 

Ansættelsesperioden vil være 12 måneder med start fra 12. august 2024.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst.

Vil du vide mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Laura Sand Pedersen på 23243095 eller [email protected].

Er du interesseret?

Send dit CV og en kort ansøgning senest den 5. juni 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 13. juni og en evt. 2. samtale kort herefter.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Nordjylland
Sagsbehandler
Aalborg
Offentlig administration
Nordjylland
Offentlig administration
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Vejdirektoratet - Aalborg

    Barselsvikar til sagsbehandling og projektkoordinering i myndighedsteam

    Fuldtid

    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Badehusvej 17, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Udløber snart
    Udløber snart
Søg efter andre job