1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ringsted
UDLØBET

Region Sjælland

Barselsvikariat – administrativ medarbejder til indkøb af IT-konsulenter hos Koncern Digitalisering, Region Sjælland

Deltid

Tidsbegrænset

Ærtekildevej 1, 4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2571352
|
Indrykket for 19 dage siden

Vi søger et barselsvikariat på deltid (20-25 timer om ugen), som vil være med til at administrere vores indkøbsportefølje af IT-konsulenter.

I Koncern Digitalisering er det vores opgave at forhandle de bedste indkøbsaftaler inden for IT-produkter og konsulentydelser. Vores dygtige udbudskonsulent, der også står for indkøb af IT-konsulenter, er gået på barsel. Derfor har vi brug for et tidsbegrænset barselsvikariat indtil 1. marts 2025. Du vil primært skulle beskæftige dig med følgende ansvarsområder:

  • Administrativ styring af IT-konsulentindkøbsprocessen
  • Intern rådgivning omkring IT-konsulentindkøb og –anvendelse
  • Koordinering af kommunikation mellem interne interessenter og eksterne konsulentleverandører
  • Opfølgning og evaluering af aftalerne
  • Udarbejdelse af rapporter til ledelsen

Vi er desuden ved at automatisere store dele af den opfølgende del af processen. Det vil du også få lov til at beskæftige dig med - både i forhold til den sidste del af opbygningen, samt den efterfølgende implementering hos vores rekvirenter.

Hvis du ikke har erfaring indenfor området, så skal du bestemt ikke tøve med at søge alligevel, da vi er gode til sidemandsoplæring og klæder dig på med de nødvendige faglige kompetencer. Så det vigtige er, at du har lyst til at være med til at gøre en forskel og har et godt drive.

Et arbejdsfællesskab, hvor vi har hinanden i tankerne
Vi har stort fokus på den gode rådgivning og håndtering af udbudslovningen samt et vedvarende fokus på kompetenceudvikling i teamet. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter en høj standard og trivsel.

Du bliver en del af Udbud- og Indkøbsfunktionen på ca. 12 kolleger, som har base i flotte, moderne kontorer på Ringsted Sygehus, hvor vi har vores egne lokaler og kantinefaciliteter. Her sørger vi for, at du falder godt til, både fagligt og socialt.

Fokus på struktur og effektivt samarbejde
Du skal kunne organisere og strukturere dit arbejde. Herudover forestiller vi os, at du besidder flere af nedenstående kompetencer og er villig til at lære resten:

  • Erfaring inden for administrativt arbejde, gerne inden for IT-indkøb eller lignende områder
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Evner at være en god faglig sparringspartner for kollegaer og ledelse
  • Møder kollegaer og nye opgaver med positivitet og entusiasme

Vil du gøre karriere hos os?
Hvis du vil være en del af teamet, så send os din ansøgning senest torsdag den 25. april 2024 kl. 12.00, via nedenstående link. Vi forventer at holde samtaler fredag den 26. april 2024.

Tiltrædelse er snarest mulig eller den 1. juni 2024.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 20-25 timer inkl. frokost (aftaler vi konkret).

Som ansat i Region Sjælland får du flere fordele, der hjælper hverdagen til at hænge sammen – både nu og i fremtiden. Du får nemlig flekstidsordning, gode muligheder for hjemmearbejde og 16-18 % i pension, alt efter din overenskomst.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Udbuds- og Indkøbschef Simon Fischer på 42 65 98 80 eller [email protected].

Vi tilbyder også at holde nogle uformelle kaffemøder (både fysisk og virtuelt), hvor du kan møde en fra teamet og/eller Simon, og få afklaret nogle af dine spørgsmål og få en bedre forståelse for vores organisation og opgaveporteføljen. Du skal bruge ovenstående kontaktoplysninger, hvis du har lyst til dette.

Vi glæder os til at høre fra dig. Processen er komprimeret, da vi har behov for at besætte stillingen hurtigt. Så du skal endelig ikke tøve med at søge.

Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.

Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-konsulent
Sjælland
IT-konsulent
Ringsted
Administrativ medarbejder
Sjælland
Administrativ medarbejder
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Skolecenter

    Administrativ økonomi medarbejder på Børne- og Skoleområdet

    Fuldtid

    Hækkerupsvej 1, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Nørregade 100, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Garnisonen, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job