1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital: Sygeplejerske søges til Perioperativt Afsnit

Fuldtid

Permanent

Nielsine Nielsens Vej 41, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2596713
|
Indrykket for 14 dage siden
Er du god til at skabe en tryg og omsorgsfuld relation til den enkelte patient? Og ønsker du, at bidrage til en positiv udvikling af afsnittets sygepleje frem mod indflytning på Ny Bispebjerg Hospital? Så kom og bliv en del af vores gode arbejdsfællesskab.

I Perioperativt Afsnit, der er en del af Anæstesiologisk Afdeling, bestræber vi os på, at skabe det optimale forløb med patientens behov i centrum. Som ny kollega er du med til at støtte en kultur, der bygger på høj sygeplejefaglighed, respekt, nærvær og professionalisme. Selv om vi er et travlt afsnit, har vi hele tiden fokus på at opgaver og ressourcer balancerer.

Vi scorer højt i trivselsmålinger, og det er ikke tilfældigt. Hos os er et godt arbejdsmiljø helt afgørende for vores lyst til at gå på arbejde, og for at kunne skabe kvalitet i fællesskab. Ordentlighed og nærvær er centrale værdier. Vi stræber efter ro og forudsigelighed i en hverdag med dilemmaer, kompleksitet og forandringer.

På Bispebjerg Hospital har vi et meget varieret patientgrundlag, og vi brænder for at give alle, og ikke mindst vores mest sårbare og udsatte patienter, en særlig god behandling.

Gode rammer for faglig udvikling

Med udgangspunkt i hospitalets Strategi for sygepleje arbejder vi med vores sygeplejefaglighed på flere måder. Vi har oprettet et område i afsnittet, hvor der er mulighed for at fordybe sig i relevant faglitteratur. Vi har ugentlig undervisning i aktuelle emner, månedlige temavogne med aktuel faglitteratur samt refleksionssessioner.

Vores afsnit er uddannelsessted for Efteruddannelsen for Opvågningssygeplejersker, sygeplejestuderende, medicinstuderende samt både sygeplejersker og læger under specialuddannelse. Vi er derfor optaget af at skabe gode rammer for et godt læringsmiljø.

Om afsnittet

Vi plejer og behandler patienter før og efter både akut og planlagt kirurgi. Vi modtager hovedsageligt patienter til opvågningsforløb fra hospitalets ortopæd- og mavetarmkirurgiske specialer, hvilket giver mulighed for høj grad af specialisering inden for disse områder. Derudover modtager vi patienter til præoperativ optimering, patienter til anlæggelse af perifere nerveblokader, CVK og epiduralkateter.

Vi er ca. 25 sygeplejersker med forskellig anciennitet. Vi er et positivt fællesskab med en mangfoldighed af kompetencer, høj faglighed, engagement, imødekommenhed og gode samarbejdsevner.

Vores afsnitsledelse består af en oversygeplejerske og en overlæge, der sammen udgør lederteamet. Vi har desuden en klinisk sygeplejespecialist tilknyttet afsnittet.

Vi er i øjeblikket optagede af at arbejde med:

  • Udvikling af afsnittets sygepleje via vores specialistgrupper
  • Sygeplejefaglig refleksion med udgangspunkt i Klinisk Beslutningstagen
  • Interne overgange og koordinering
  • Bidrag til forskning i anæstesiafdelingen
Vi ønsker os en sygeplejerske:

  • Der trives med korte patientforløb
  • Der er god til hurtigt at skabe en tryg relation til den enkelte patient
  • Der ligger vægt på kvalitet i både den grundlæggende og specialiserede sygepleje
  • Der kan finde glæde ved at arbejde i et dynamisk speciale med mange temposkift
  • Der vil bidrage positivt til udvikling af afsnittets sygepleje
  • Har evne og lyst til indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, med respekt for de forskellige faggruppers viden og erfaring
Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med en god og sund kultur
  • Et fantastisk kollegialt fællesskab både fagligt og socialt.
  • Individuelt introduktionsprogram og mentorordning ved vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion samt erfaren kollega
  • Mulighed for at komme på Efteruddannelsen for opvågningssygeplejersker
  • Indflydelse på vagtplanen via Optima.
  • Weekendvagt hver 4. weekend
Patientflowet i afsnittet er størst fra kl. 10 – 19, så hér er vi flest på arbejde. Vi arbejder hver 4. weekend med vagtlængde på 8 timer. 6-8 aften/nattevagter på en 4 ugers plan, samt max 1 ugentlig ”skæv” vagt derudover.

Hvis du har interesse for at søge stillingen eller ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte konstitueret oversygeplejerske Sine A. N. Eriksen på tlf. 21 84 38 45 eller på mail: [email protected].

Du er også meget velkommen til at komme på besøg.

Ansøgningsfrist er fredag d. 24. maj 2024.

Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag d. 28. maj.

Stillingen er til besættelse 1. juli eller 1. august, som udgangspunkt 32- 37 timer ugentligt.

Om Anæstesiologisk Afdeling

Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på seks afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Akutlægebil og Giftlinjen. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx

Om Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital er et mindre hospital fra 1913, der løbende er blevet renoveret og udbygget. Hospitalet består af en del gamle smukke bygninger, som er fredede, og nogle fantastiske parklignende udearealer. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2029 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler.

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:

https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg

    Sygeplejerske med lyst til at gøre en forskel for sårbare unge søges til Bispebjergs intensive ungdomspsykiatriske afsnit B104

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Drejøgade 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du skabe livskvalitet for ældre med demens? Og møder du det enkelte menneske der, hvor de er? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Lige nu søger vi en fagligt dygtig social- og sundhedsassistent-k... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Svendborggade 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Sygeplejerske til Brobyggerne Hos Brobyggerne arbejder vi med børn og unge, der pga. psykiatriske udfordringer har svært ved at håndtere hverdagslivet uden støtte. Der er brug for os og vi søger derfo... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Italiensvej 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job