1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hjørring
Udløber snart

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Bliv Chef for Koordinationssektionen i Kapacitetsdivisionen hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Fuldtid

Permanent

Arsenalvej 55, 9800 Hjørring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2593055
|
Indrykket for 16 dage siden
Hvis du finder det spændende at lede et lille, effektivt team, der koordinerer på tværs og giver en solid administrativ støtte, så er der en attraktiv stilling ledig i Kapacitetsdivisionen hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Vi søger en klar og struktureret sektionschef, som kan fremme samarbejdet i teamet og sikre gennemsigtighed og smidighed i den administrative proces på tværs af Kapacitetsdivisionens tre afdelinger: Planlægningsafdelingen, Bygge- og Anlægsafdelingen samt Vedligeholdelsesafdelingen.

Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) har ansvaret for bygherreansvaret og driften af Forsvarsministeriets ejendomme og arealer i Danmark, Grønland og Færøerne. Kapacitetsdivisionen står for udvikling og gennemførelse af bygge- og vedligeholdelsesprojekter for Forsvaret, herunder alt fra kontorfaciliteter til komplekse træningsanlæg. Vi står over for stigende opgaver, hvilket kræver effektiv styring og koordination.

Den nyformede koordinationssektion er et hold af kyndige kolleger, hvis erfaring understøtter den fælles koordination og enhed mellem divisionens forskellige afdelinger. Vi understøtter den overordnede planlægning, koordinering og styring af administrative opgaver i Kapacitetsdivisionen, herunder støtte til chefen og chefgruppen.

Vores mål er at optimere sammenhængskraften og den administrative støtte på tværs af Ejendomsstyrelsen.

Om stillingen

Du bliver chef for en sektion, der forudsætter, at du er god til at samarbejde med diverse interessenter. Din nysgerrige og positive tilgang til samarbejde er essentiel, og du skal kunne opbygge relationer på tværs af organisationen.

Du er kilden til inspiration for teamet af erfarne og selvstændige medarbejdere, der nyder at arbejde med selvstyring.

Nogle af dine ansvarsområder inkluderer:
• Aktiv opfølgning på og undervisning i anvendelsen af ESDH (WorkZone)
• Koordinering af kompetenceudvikling
• Udformning af mødemateriale og koordinering af mødeaktiviteter
• Ledelse af divisionens overordnede og tværgående opgaver
• Koordinering af diverse uddannelsesaktiviteter og seminarer
• Håndtering af onboarding og offboarding processer for medarbejdere
• Assistering ved flytninger og omstruktureringer
• Støtteopgaver for chefen for Kapacitetsdivisionen
• Rekvirering og modtagelse af indkøb for divisionen.

Hos os finder du et optimistisk arbejdsklima, hvor effektivt samarbejde og gensidig støtte er grundstenene.

Du og dine kolleger har mulighed for stor fleksibilitet i arbejdstiden, herunder hjemmearbejdsdage, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. Dit daglige arbejdssted vil være i Koordinationssektionen ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses hovedkontor i Hjørring.


Om dig

Vi søger en kandidat, der passer godt ind i vores team, og det indebærer både faglige og personlige færdigheder. Vi værdsætter din evne til at skabe resultater gennem samarbejde og fejre succeser sammen. Erfaring med ledelse er ikke en forudsætning, men interesse for ledelse vil være gavnligt i vores dygtige og hjælpsomme team.
Erfaring med offentlige organisationer og en forståelse for de politiske processer vil være gavnligt.

Vi prioriterer følgende færdigheder:

• Kommunikation
• Samarbejde og koordinering
• Relationsopbygning
• Helhedsorientering

Hvis du desuden har en naturlig gennemslagskraft, tålmodighed og fokus, trives i en kompleks og travl hverdag samt har en positiv og imødekommende tilgang, er vi overbeviste om, at vi har et ideelt match!
Din baggrund kan være administrativ eller akademisk, og en bred erfaring inden for administration og sagsbehandling vil være en fordel.

Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner samt erfaring med it-værktøjer, herunder Microsoft Office-pakken, er nødvendige. Det er gavnligt at have erfaring med SAP DeMars og ESDH-systemer, for eksempel Workzone, men det er ikke nødvendigt.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) eller anden relevant overenskomst.

Er du akademiker vil du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.

Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.


KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Line Rohde Olsen på
telefon 40 13 72 64.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nathaly Hoffmann Tobiassen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 56 98.

Ansøgningsfrist 17. maj 2024, samtaler afholdes i uge 21 og 22.

Stillingen forventes at blive besat den 1. juli 2024.

Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. For at kunne komme i betragtning til stillingen bedes du vedhæfte dit uddannelsesbevis. Hvis der ikke er mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med ved en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kamp

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionschef
Nordjylland
Sektionschef
Hjørring
Chef
Nordjylland
Chef
Hjørring

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

    Chef til Etablissement Aalborg Kaserner

    Fuldtid

    Arsenalvej 55, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Åstrupvej 9, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Guldagervej 501, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Kongensgade 1, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

Søg efter andre job