1. Alle Job
  2. Tele
  3. Ballerup
UDLØBET

Forsvaret

Bliv en del af vores team som IT Service Management procesejer eller specialist

Fuldtid

Permanent

Lautruphøj 8, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2418154
|
Indrykket for 119 dage siden

Bliv en del af vores team som IT Service Management procesejer eller specialist

Vil du være med til at opbygge, vedligeholde og optimere processer og praksisser for hvordan Cyberdivisionen driver og styrker IT leverancer, der skaber operativ værdi i den spidse ende af Forsvaret – så har du muligheden her.

Vi er et dedikeret team, der arbejder på at optimere ITIL 4 praksisser for Forsvaret, og vi søger nu flere kollegaer, der vil være med på denne spændende rejse.
Om os
Cyberdivisionen spiller en afgørende rolle i at støtte Danmarks soldater rundt om i verden ved at sikre, at kommunikation og IT fungerer optimalt. Uanset om de er på mission i ørkenen, bekæmper pirater i Adenbugten eller forsvarer Danmarks territorium fra et fly.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og en god Work Life-balance, og du vil få mulighed for løbende at udvikle og specialisere dig gennem videreuddannelse. Vi skal kunne understøtte Forsvaret i alle situationer, og du vil få mulighed for at deltage i spændende opgaver og udfordringer, som du ikke finder andre steder. Derudover tilbyder vi betalt frokostpause, frugtordning, fri parkering og sociale aktiviteter.

Dine nærmeste kollegaer består af en blanding af militært personel og civile medarbejdere, som udgør et stærkt fagligt team. Sammen har I ansvaret for koncernens IT Service Management værktøj.

Din faste arbejdsplads vil indledningsvis være i Hvidovre. Inden for et par år forventes det, at vi flytter i nye lokaler i Ballerup sammen med resten af Cyberdivisionen.
Om stillingen
Du vil i stor grad være med til at forme jobbet med udgangspunkt i din faglige baggrund og din vilje til at udvikle dit ansvarsområde i samarbejde med dine kollegaer.

Du skal indledningsvis medvirke til at optimere vores ITIL 4 praksisser, standarder og løsninger i vores eksisterende IT Service Management værktøj. Inden for det næste år skal du tillige medvirke til at implementerer et nyt IT Service Management værktøj i hele Forsvarsministeriets koncernen.

Afhængig af dine kompetencer og interesser vil du få ansvaret for en af følgende IT Service Management praksisser: Incident Management, Problem Management, Service Request Management, Change Enablement eller Knowledge Management.

Dine konkrete opgaver inden for din praksis inkluderer at være eller på sigt blive en faglig ekspert inden for ITIL 4, udvikle og optimere nye arbejdsgange baseret på ITIL 4 i tæt samarbejde med dine kollegaer, drive forandringsledelse i forhold til nye arbejdsgange, kulturmodne og undervise organisationen inden for dit speciale, udarbejde og godkende dokumentation i samarbejde med interne og eksterne eksperter og leverandører, motivere og engagere ledere og medarbejdere til at forstå og udnytte ITIL 4 og vores IT Service Management værktøj samt medvirke til rapportering.

Vi lægger stor vægt på arbejdsglæde og giver dig gode muligheder for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer inden for en 37-timers arbejdsuge, hvor fleksibilitet også er vigtigt.
Om dig
Hvis du har en baggrund inden for IT Service Management, ITIL eller styring af IT drift, så er det en fordel. Hvis du også har certificeringer inden for ITIL v3 eller 4, er det endnu bedre, men det er ikke et krav. Vi søger en mid-level manager, der er klar til at tage mere ejerskab og drive forandringer i vores organisation.

Du er dygtig til at skrive og er tryg ved at præsentere dine ideer for større forsamlinger og beslutningstagere. Du opbygger gode samarbejdsrelationer, og med din pragmatiske tilgang sikrer du fremdrift på dine opgaver. Din procesorienterede tilgang og dit overblik gør det nemt for dig at strukturere dine opgaver og holde styr på de vigtige detaljer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse, du besidder.

Som AC ansættes og aflønnes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.

Som HK er du omfattet af organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Kim Malm på telefon 41 12 05 45.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32 66 58 18.

Ansøgningsfristen er den 3. december 2023. Vi holder samtaler løbende. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2024 eller snarest derefter.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Ballerup
Sagsbehandler
Hovedstaden
Tele
Ballerup
Tele
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Personalestyrelse

    Vil du være vores kursusansvarlige kollega i Forsvarets Center for HR og arbejdsmiljø?

    Fuldtid

    Lautruphøj 8, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Lautruphøj 8, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job