1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Nyborg
UDLØBET

Nyborg Kommune - Børn og Familie

Børnehandicapteamet i Nyborg Kommune opnormerer!

Fuldtid

Permanent

Ringvej 1C, 5800 Nyborg, Danmark

SE PÅ KORT
Nyborg Kommune
ID: 2615303
|
Indrykket for 65 dage siden

Vi drømmer om at blive blandt Danmarks bedste til sagsbehandlingen på det specialiserede børne- og familieområde, og der er brug for dygtige socialrådgivere på rejsen derhen.

Brænder du for socialrådgivning med hjerne og hjerte, og vil du via dialog og inddragelse være med til at sikre børn og unges udvikling, sundhed og trivsel? Har du lyst til at blive en del af et prioriteret område og en engageret afdeling, der lige nu arbejder målrettet på at udvikle og forbedre det specialiserede børneområde? Så er en hel flok dygtige kolleger klar til at tage i mod dig! Vi er aktuelt i gang med en opnormering og kan derfor tilbyde vores rådgivere et lavt sagstal på 25 sager pr. rådgiver.

Om os:
Vi er en dynamisk kommune, der tror på, at stærke fællesskaber skaber trivsel sammen med borgerne. I Nyborg Kommune hylder vi fællesskaber, ambitioner, visioner og mod.

I starten af december afleverede BDO en rapport, der bygger på en gennemgang af hele det specialiserede børne- og voksenområde i Nyborg Kommune. Rapporten peger på specifikke udviklingsområder for afdelingen, og der er på denne baggrund vedtaget en omfattende udviklingsplan, som vil komme til at danne fundamentet for de kommende års kvalitetssikring af området. Denne plan skal udmøntes og forankres samtidig med implementering af Barnets Lov.

Du kan læse udviklingsplanen her.

I Børnehandicapteamet arbejder vi med børn i alderen 0-23 år. Vi yder råd og vejledning til familier med børn og unge, som har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vi arbejder med handicapkompenserende ydelser, herunder merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste og vi udarbejder børnehandicap udredninger, børnefaglige undersøgelser, handleplaner, iværksættelse samt opfølgning af støtteforanstaltninger jf. Barnets Lov.

Som rådgiver hos os, kommer du naturligvis til at bruge din socialfaglige baggrund, men også din evne til at møde og rumme den specifikke familie, det enkelte barn eller ung og den situation, de står i. Når familierne kommer til os, er de ofte i sorg eller krise, og der er stort behov for empati, situationsfornemmelse og professionalisme i mødet. Vi møder barnet og familierne med en faglig nysgerrighed i forhold til, hvad vi kan tilbyde og vi søger proaktivt at tænke i løsninger og muligheder.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Screening af ansøgninger og underretninger vedr. børn med nedsat funktionsevne.
  • Afdækning af barnets støttebehov.
  • Inddragelse af børn og unge i deres egen sag.
  • Behandle ansøgninger om handicapkompenserende ydelser.
  • At sikre lovmedholdelighed i de sager, du har på din sagsstamme og i de afgørelser, du træffer.
  • Yde råd og vejledning til familier, som har børn med nedsat funktionsevne.
  • Deltage i netværks-, status- og opfølgningsmøder.
  • Understøtte familierne i udvikling af kompetencer i forhold til deres barns særlige behov.
  • Foretage løbende og rettidige opfølgninger.
  • At sikre et tæt og ligeværdigt samarbejde med udfører, samarbejdspartnere og kollegaer.

Vi forventer at:

  • Du er uddannet socialrådgiver med flere års erfaring indenfor myndighedsarbejde.
  • Du har erfaring med børn som har nedsat funktionsniveau samt deres familier.
  • Du er facilitator for et inkluderende og anerkendende menneskesyn og er opmærksom på din egen kommunikation.
  • Du kan arbejde selvstændigt og har en systematisk og struktureret tilgang til at arbejde med børn, familier og samarbejdspartnere.
  • Du kan bruge retsregler, vejledninger, principafgørelser og praksisundersøgelser i dit arbejde og du tager medansvar for en høj faglighed i teamet og i afdelingen.
  • Du trives med et tværfagligt samarbejde og er garant for en proaktiv tilgang til netværksinddragende møder og metoder.
  • Du har gå-på-mod, er åben og imødekommende.
  • Du er indstillet på at indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer i en foranderlig hverdag.
  • Du kan håndtere IT som naturlig og nødvendig del af arbejdet. 
  • Du er vant til at arbejde i DUBU eller er frisk på at sætte dig ind i det.
  • Du har kørekort, så du kan køre ud til familier og møder med samarbejdspartnere (der stilles biler til rådighed).

Vi tilbyder:

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling og indflydelse på organisationens udvikling.
  • Fagligt stolte og dygtige kollegaer med både socialfaglig og pædagogisk baggrund samt .
  • Masser af godt kollegaskab, arbejdsglæde og humor.
  • Bred, tværfaglig sparring i hverdagen.
  • Fokus på at sikre en sammenhængende og kontinuerlig indsats for børn.
  • Attraktive ansættelsesvilkår og fleksible arbejdstider, herunder fleksibel fredag.
  • Løbende kurser og kompetenceløft.
  • Faglig supervision ved ekstern supervisor.
  • Et sagsantal, der ligger indenfor den ramme, der anbefales af Dansk Socialrådgiverforening.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse. 

Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller har du lyst til at komme forbi til en uforpligtende snak over en kop kaffe kan du kontakte afdelingsleder Stine Karlsson på tlf.: 2960 7636.

Ansøgningsfrist: 10. juni 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25
Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. august 2024

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Syddanmark
Socialrådgiver
Nyborg
Rådgiver
Syddanmark
Rådgiver
Nyborg

Andre job der minder om dette

    Nyborg Kommune

    Nyborg Kommune - Børn og Familie

    Børnehandicapteamet i Nyborg Kommune opnormerer

    Fuldtid

    Ringvej 1C, 5800 Nyborg, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Vi drømmer om at blive blandt Danmarks bedste til sagsbehandlingen på det specialiserede børne- og familieområde, og der er brug for dygtige socialrådgivere på rejsen derhen. Brænder du for socialrådg... Læs mere
    Nyborg Kommune
    Cfd

    Fuldtid, Deltid

    Havnegade 30, 5800 Nyborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vores spændende socialpædagogiske arbejdsplads søger en ny kompetent kollega. Ønsker du at arbejde i veltrimmede rammer i en større organisation, og brænder du for høj faglighed i et socialpædagogisk ... Læs mere
    Cfd
    Cfd

    Fuldtid

    Skaboeshusevej 105, 5800 Nyborg, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    En af vores kolleger er fløjet videre – og samtidig er storken landet på CFD Nyborg! Vi har derfor brug to kompetente socialpædagoger til hhv. en fast stilling og et barselvikariat på vores spændende ... Læs mere
    Cfd
    Nyborg Kommune

    Fuldtid

    Skaboeshusevej 100D, 5800 Nyborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Træning og Sundhedsfremme søger pr. 1. oktober 2024 en ergoterapeut til en fast stilling. Om os: Træning og Sundhedsfremme er en del af Sundhed og Ældre, hvor kerneopgaven er: ”Sammen med borgeren ska... Læs mere
    Nyborg Kommune

    Fuldtid

    Vindingevej 43, 5800 Nyborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job