1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Rebild

Gregers Krabbe Friskolen

Børnehaveklasseleder - barselsvikariat

Deltid

Tidsbegrænset

Haverslevvej 107, 9520 Skørping, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2596126
|
Indrykket for 14 dage siden

Gregers Krabbe Friskole søger børnehaveklasseleder (barselsvikariat)

 

 

Da vores dygtige børnehaveklasseleder er gået på barsel, søger vi en ny medarbejder i et barselsvikariat. Fra mandag d. 5. aug. og til april 2025.

 

Om Gregers Krabbe

Gregers Krabbe er en samlet betegnelse for vores fire institutioner: Naturvuggestuen- og børnehaven, friskolen og SFO’en Krabben.

Friskolen slog dørene op for første gang i 2005, og det samlede elevtal er i dag på ca. 108 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vores opland er stort, og vi har egen skolebus, som kører en stor del af vores elever til og fra skole hver eneste dag.

 

Vores motto: "Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele" rummer den samarbejdsånd, som findes på skolen, blandt eleverne, forældrene og medarbejdere. Gregers Krabbe er en dynamisk enhed og friskole, hvor en overskuelig hverdag danner grundlaget for et frugtbart læringsmiljø, hvor den enkelte elev er i centrum.

 

På Gregers Krabbe ønsker vi at skabe en tryg hverdag, hvor alle trives og har lyst til at lære. Dette er vores vision. Som friskole har vi en gruppe af forældre og ansatte, som lægger stor vægt på vores værdier, som blandt flere er:

  • Vi er inspireret af et Grundtvig/Koldsk menneskesyn, som fokuserer på det enkelte barns dannelse, livsduelighed og glæde ved at lære.
  • Vi tror på, at læring finder sted gennem meningsfulde oplevelser, og derfor arbejder vi med ”åbne vinduer til verden”.
  • Det enkelte barn udvikles med afsæt i det sociale fællesskab og med respekt for hinandens forskelligheder.
  • Vi møder hinanden med positive forventninger og i et konstruktivt samarbejde om det enkelte barns trivsel, udvikling og læring.

 

 

Hvad søger vi?

Vi søger en ny medarbejder til en deltidsstilling. Der er tale om en stilling på 75% i friskolen som børnehaveklasseleder for ca. 10 skønne elever. Derudover kan der ved behov, og hvis du ønsker, være lidt ekstra timer som vikar i skoledel og SFO.

 

Først og fremmest søger vi en medarbejder, som kan identificere sig med vores værdigrundlag. Din personlighed og evne til tæt samarbejde med elever, forældre og kollegaer er helt central. Med andre ord søger vi en medarbejder, som falder naturligt ind i vores skolekultur, og som kan bidrage til den fortsatte udvikling heraf.

 

Herudover vægtes følgende:

  • Du er uddannet pædagog og gerne med erfaring fra en lignende stilling, fx gerne fra SFO
  • Du er stabil, fleksibel og omstillingsparat i en travl og spændende hverdag
  • Du er anerkendende i din tilgang, og kan hjælpe børnene på rette vej ved at fokusere på deres ressourcer
  • Du har fokus på børnenes trivsel og læring
  • Du er tydelig i klasserumsledelse og anvender undervisningsformer, der understøtter de mange måder at lære på
  • Du ser forældreengagementet som en ressource, og ser samarbejdet som nøglen til at opnå successer sammen med børnene

 

Hvad tilbyder vi?

  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor humor og seriøsitet er en fast del af hverdagen
  • Et job med mulighed for at sætte dine talenter i spil
  • En masse glade børn, som har brug for en omsorgsfuld og tydelig voksen
  • En arbejdsplads med ordnede forhold og hvor kurser/efteruddannelse prioriteres højt
  • En arbejdsplads med fagligt dygtige kollegaer og med et godt socialt sammenhold

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter gældende overenskomst med FSL. Vores ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder. Anfør kontaktinfo på reference i din ansøgning. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest efter gældende lovgivning. 

 

Har du uddybende spørgsmål til stillingsopslaget kan skoleleder Morten Kjeldgaard Thygesen kontaktes på [email protected] eller tlf. 98 37 33 40 (skriv en sms eller mail, hvis telefonen ikke bliver svaret). Har du lyst til at besøge Gregers Krabbe, så holder vi ”åbent hus” for interesserede kandidater torsdag d. 23. maj kl. 8-10.

 

Ansøgning stiles til nævnte mail med teksten "Børnehaveklasseleder" i emnefelt. Ansøgningsfrist er fredag d. 24. maj kl. 12.00.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 28. maj tidsrummet 15.00-20.00.

 

Ansøgere der ikke har hørt fra os senest mandag d. 27. maj, er desværre ikke kommet i betragtning.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Børnehaveklasseleder
Rebild
Børnehaveklasseleder
Nordjylland
Undervisning og pædagogik
Rebild
Undervisning og pædagogik
Nordjylland

Andre job der minder om dette

    Skørping Skole

    Børnehaveklasseleder til et årsvikariat på Skørping Skole

    Fuldtid

    Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Mastrupvej 90, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Skørpingvej 14, 9575 Terndrup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job