Genopslag
Ønsker du medindflydelse på den daglige struktur og på rammen for det pædagogiske arbejde? Så skal du søge pædagogstillingen i vores børnehaveafdeling, hvor du hver dag gør en kæmpe forskel for børnehavebørnene.
I Grøndalslund leder vi lige nu efter dig, som vil have spændende opgaver, masser af indflydelse og et arbejde, hvor du gør en mærkbar forskel. Du vil skulle indgå i tværfagligt samarbejde.
Vi har to børnehavegrupper på 21 børn og seks medarbejdere, der hver dag arbejder med børnene i mindre grupper. Børnene bliver delt op i mindre grupper ud fra alder, interesser og udviklingsbehov.
Vi har fokus på det faglige indhold i hverdagen og benytter os af SMTTE som didaktisk redskab. I hele Grøndalslund arbejder vi arbejder med en faglig udviklingsplan, som tager afsæt i det pædagogiske tilsyn.
Vi er ved at udfærdige vores pædagogiske læreplan.
I klyngen arbejder vi med sprog/leg-kasser, og til efteråret påbegynder vi i klyngen et motoriknetværk.
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog gerne med erfaring fra daginstitutionsområdet.
Det er vigtigt for os, at du er fagligt funderet og tager udgangspunkt i pædagogfaglige begrundelser i dit arbejde med børnene. Vi leder efter dig, der er medansvarlig og kan gå forrest, når vi skal implementere nye initiativer, vedligeholde strukturen og bygge fagligheden op.
Du deler følgende holdninger med os
Derudover skal du være samarbejdsorienteret, for vi ønsker at være et hus, som samarbejder på tværs af stuerne/afdelingerne og får det bedste ud af hinandens kompetencer.
Alt efter, hvad du kommer med af faglige interesser og evner, får du rig mulighed for at sætte dem i spil hos os. Uanset hvad, glæder vi os til at høre mere om, hvem du er.
Hvorfor vælge os?
Det skal du, fordi vi tilbyder et arbejde, hvor du får lov at sætte dine kompetencer i spil, få indflydelse på vores praksis og udvikle din faglighed.
Du bliver en del af vores gode arbejdsfællesskab og får kollegaer, som kan lide at arbejde sammen og en leder, som er tæt på praksis og meget inde over de udviklingsprocesser, vi skal igennem.
Lidt mere om Grøndalslund
Vi er en integreret institution, som rummer tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.
I Grøndalsund har vi nogle virkelig gode fysiske rammer, som giver gode muligheder for at arbejde i mindre børnegrupper, hvor vi kan fordybe os.
Vi har en dejlig stor legeplads med mange muligheder. Vuggestuen har også deres egen lille legeplads, børnehaven har et udendørs legeområde, fælles har vi et udeplateau med et legehus og i kælderen et motorikrum.
Grøndalslund ligger på Ålekistevej i Vanløse, hvor vi har både Grøndalsparken og Damhussøen tæt på.
Vi er en del af Brønshøj/Vanløse Klynge F og har samarbejde med de øvrige institutioner i klyngen.
Vi er en bredt sammensat personalegruppe; erfarings-, alders- og kønsmæssigt.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside. Du vil kunne høre mere om stillingen og vores institution ved at ringe til pædagogisk leder Jette Blixt på 2058 5741.
Du er også velkommen til at komme på besøg i Grøndalslund og se vores hus.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Vi håber, du kan starte hurtigst muligt.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 06.30 til 16.45, vi har et tre-ugers rul på både mandage og fredage, hvilket betyder, at du vil have to korte dage på en uge i to ud af tre uger.
I Københavns Kommune arbejder vi med plustid, hvilket betyder, at du har mulighed for at optjene en ekstra uges fri efter et års ansættelse i perioden 1. august-31. juli.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 20. oktober 2023
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir