1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Kerteminde
UDLØBET

Kerteminde Kommune

Børnenes By søger pædagog til børnehaven

Fuldtid

Permanent

Lindøalleen 77, 5330 Munkebo, Danmark

SE PÅ KORT
Kerteminde kommune
ID: 2743826
|
Indrykket for 46 dage siden
Når du går gennem vores hus, vil du opleve et børnemiljø, der emmer af liv og legende børn. Personale, der følger barnets interesse, og fordyber sig i legen med børnene. Du vil opleve miljøer, der snakker til børnenes kreative, motoriske og fantasifulde sider. Du vil opleve personale, der har det godt med hinanden, har det sjovt, og har mange faglige snakke i hverdagen. Vi vil hinanden, vi spiller hinanden gode, og vi sætter pris på og gør brug af hinandens kompetencer.
Hvis du kan se dig selv i det, er uddannet pædagog, og har lyst til at arbejde i en børnehave, så smid en ansøgning afsted til os!

Hvem er vi:

Børnenes By er en del af Kerteminde Distrikt Nord, og er et nyt bæredygtighedscertificeret byggeri med stor legeplads og skønne omgivelser med Munkebo multipark som tæt nabo.
Vi har et godt samarbejde med Munkebo Skole og andre aktører i vores lokalområde. Vi er et stort børnehus, men vi arbejder hele tiden aktivt med vores positioneringer, vores læringsmiljøer og har fokus på, hvordan vi spiller hinanden gode.

Børnenes By, børnehaven, består af 7 stuer og en §4 indsats.
Vi er i børnehaven ca. 25 ansatte, samt ca. 145 børn i alt. Der er 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper/studerende på alle stuer. Du bliver tilknyttet en stue, men i Børnenes By arbejder vi ud fra devisen ”fællesskab er en fælles sag”. Det betyder, at du er en del af hele Børnenes By, hvor vi alle samarbejder og hjælper hinanden på tværs af stuerne. Vi har rig mulighed for at sparre og vidensdele med hinanden samt udnytte og se hinandens kompetencer og sætte dem i spil i praksis.
Du vil som pædagog være primær kontaktpædagog for et antal børn, hvor du bl.a. deltager i møder med forældrene, har ansvaret for at dokumentere og evaluere i Hjernen og Hjertet, udarbejde handleplaner og evt. skrive indstilling til BUR. Du vil i din første tid i Børnenes By blive sat ind i alle de vigtigste ting, og vi introducerer dig til det, du endnu ikke kender.

I løbet af dagen vil du møde mange af vores engagerede forældre, som du skal indgå i en dialog med. Du skal kunne hverdagsdialogen, men også kunne tage den svære snak. Vi er i Børnenes By det børnehus med flest PPR indstillinger i hele Kerteminde kommune. Der er altså rig mulighed for at bruge og sætte sin faglighed i spil.
Du ser legen som udgangspunkt for udvikling, læring og dannelse, og er optaget af at skabe læring i rutiner og overgange. Du evner at være nysgerrig i forhold til intentioner bag alle handlinger hos både børn og voksne.
Du evner at reflektere over egen og kollegers praksis og faglighed, og er nysgerrig på dette.

I Børnenes By har vi årsnorm med indlagt tid til forberedelse. Endvidere er der mulighed for at optjene nuldage (afspadsering, der bruges på bestemte lukkedage i løbet af året).

I 2025 skal alle ansatte i Kerteminde kommunes dagtilbud, herunder også Børnenes By, igennem et uddannelsesforløb med overskriften; neuropædagogik og leg. Du vil da gerne med!
Vi har i vores hverdag fokus på barnet og den voksnes evne til at regulere sig selv, og nervesystemets ind- og påvirkning på ens ageren. Vi skal alle igennem forløbet og derved få et fælles fagligt ståsted og viden at arbejde ud fra.

I Børnenes Bys ledelsesteam har vi udarbejdet et ledelsesgrundlag, hvor fokus er på gennemsigtighed, ordentlighed og psykologisk tryghed samt vores medarbejders trivsel og arbejdsmiljø. Vi har i ledelsesteamet udarbejdet retningslinjer for, hvordan vi bedst tager imod nye medarbejdere. Bl.a. vikardækker vi dig på din første arbejdsdag for at sikre, at du har tid til at lære børn og kolleger at kende. Hos din leder kan du forvente tilgængelighed, faglig sparring, understøttelse af din pædagogfaglighed og din nærmeste udviklingszone, og jeg/vi vil gøre alt for at sikre dig en tryg og udviklende arbejdsplads.

I din ansøgning vil vi gerne kunne læse lidt om:

Hvordan du reflekterer over egen praksis og forklarer dine valg med faglige begrundelser.

Hvordan du bruger din faglighed i mødet med børnene, forældrene og kolleger, og specielt i mødet med børn, der har brug for støtte.

Hvordan du selvstændigt vil arbejde i en tilspidset situation, som f.eks. mødet med et udadreagerende barn eller en oprørt forælder.

Hvordan andre vil beskrive dig som person.

Har du lyst til at høre nærmere om stillingen eller evt. komme på besøg, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Gitte Hansen, tlf. 24796804. For mere viden kig på vores hjemmeside www.børnenesby-munkebo.dk

Leg skaber magi, vil du lege med, så send en ansøgning til os. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist er d. 10. november 2024

Samtaler afholdes d. 13. november 2024

Løn efter gældende overenskomst. Nyuddannede pædagoger indplaceres dog højere end minimum lønnen, således de starter på løntrin 27.


 

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studerende
Syddanmark
Studerende
Kerteminde
Pædagog
Syddanmark
Pædagog
Kerteminde

Andre job der minder om dette

    Kerteminde kommune

    Kerteminde Kommune

    Pædagog eller pædagogisk assistent søges til Mesingeskolen - Kerteminde kommunes specialskole

    Fuldtid

    Mesinge Bygade 51, 5370 Mesinge, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger ny kollega, som er fagligt stærk i det specialpædagogiske felt med stærke relationelle kompetencer. Du skal have lyst til en hverdag med børn og unge med forskellige udfordringer, i denne sti... Læs mere
    Kerteminde kommune
    Kerteminde kommune

    Deltid, Fuldtid

    Strandgårds Alle 1, 5300 Kerteminde, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Pædagoger søges til børne & ungehuset Villaen Motiveres du af at hjælpe børn og unge, som igennem opvæksten har været udsat for omsorgssvigt og traumer? Er du indstillet på at have en fast hverdag på ... Læs mere
    Kerteminde kommune
    Kerteminde kommune

    Fuldtid

    Regnar Langesvej 3, 5300 Kerteminde, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Børnehuset Fjordvang søger  en vuggestuepædagog på 37 timer Vi har en masse dejlige vuggestuebørn der er klar til at tage imod dig  i deres hverdag. Børnene ønsker en hjertevarm voksen der vil være på... Læs mere
    Kerteminde kommune
    Kerteminde kommune

    Fuldtid

    Lindøalleen 77, 5330 Munkebo, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Da en af vores pædagoger har søgt nye udfordringer, søger vi en pædagog på op til 37 timer ugentligt og ønsker den besat 2.1.2025 eller hurtigst muligt derefter. Har du lyst til en stilling, hvor du f... Læs mere
    Kerteminde kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Lindøalleen 51, 5330 Munkebo, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Brænder du for at arbejde med tal og dataanalyse? Kunne du tænke dig værdifuld erfaring inden for kommunal økonomistyring, mens du studerer? Så er det måske dig, vi søger som studentermedhjælper til Ø... Læs mere
    Kerteminde kommune
Søg efter andre job