Erfaren bogholder/økonomimedarbejder søges til Ambulance Syd
Er du vores nye Hanne? En erfaren og driftssikker bogholder med godt humør og gåpåmod?
Kan du sikre, at opgaverne løses med præcision og til tiden, og kan du med et smil guide dine kolleger og holde dem i ørerne, når de glemmer registreringer eller bilag? Så har vi jobbet til dig.
Du fornemmer nok, at Hanne udfylder et par solide sko, og vi håber, at du vil være med til at fylde dem ud.
Ansvarsområder og opgaver
Din arbejdsdag vil bestå af en variation af store og små opgaver, og du vil blandt andet komme til at arbejde med følgende:
Du bliver en del af vores økonomiafdeling og får fem gode kolleger, herunder vores økonomichef, som alle i teamet refererer til. Hanne og vores anden bogholder vil stå i spidsen for din oplæring, så du trygt kan overtage Hannes opgaver, inden hun går på efterløn. Afdelingen er en del af vores administrationskontor i Odense SØ, hvor vi i alt er ca. 50 medarbejdere, som understøtter vores drift.
Om dig
Det vigtigste for os er, at du har flere års erfaring med lignende opgaver og du kommer sandsynligvis fra en stilling i en økonomifunktion med kendskab til både finans-, debitor- og kreditorbogholderi. Du:
Du har erfaring med office-pakken og gerne Excel. Det er en fordel, hvis du kender til vores økonomisystem SydAX. Du er en god kommunikator og er så garvet, at du ved, man kommer længst med et smil og godt humør når månedsafslutningen nærmer sig, og de sidste løse ender skal samles.
Vi tilbyder
Et spændende job i et mindre team, hvor du bliver ekspert på dine faste og tilbagevendende opgaver, og hvor du også får mulighed for at prøve kræfter med andre ad-hoc opgaver. Vi lægger vægt på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som den samlede organisation i et arbejdsmiljø præget af aktivitet, teamarbejde og stor frihed til at tilrettelægge din arbejdsuge og dine opgaver. Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for at aftale 30 timer.
Vi har flere overordnede fokusområder i Ambulance Syd og fælles for dem alle er, at vi har patienten i centrum. Vi har derfor særligt fokus på faglig udvikling og på at sikre et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø. Helt overordnet tilbyder vi en unik arbejdsplads, hvor vores fælles hovedopgave gør en menneskelig forskel og en arbejdsplads hvor:
Lønforhold
Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst mellem det relevante fagforbund og Region Syddanmark. Løn forhandles af den faglige organisation ud fra din erfaring, dine personlige kvalifikationer og uddannelsesniveau.
Kan du se dig selv hos os?
Så glæder vi os til at modtage dit CV og din motiverede ansøgning senest den 10. april. Stillingen ønskes besat snarest muligt og vi forventer at holde første samtaler den 14. april og anden samtaler den 19. april.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores økonomiafdeling på mail [email protected] eller på telefon 9944 0103.