1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Hvidovre
UDLØBET

Byg

Brænder du for en solid sagsbehandling af erhvervsbyggesager og er du god til dialog med virksomheder og borgere?

Fuldtid

Permanent

Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
Hvidovre Kommune
ID: 2508871
|
Indrykket for 169 dage siden

Vi søger en erfaren byggesagsbehandler, der kan fuldende vores stærke byggesagsteam og udføre byggesagsbehandling af høj kvalitet. Du vil indgå i Team Erhverv, hvor vi tilbyder et alsidigt og fleksibelt job i et godt arbejdsklima. 

Hvidovre udvikler sig

Hvidovre Kommune har igennem flere år forkortet sagsbehandlingstiderne ved at arbejde smart og bygge et stærkt og godt hold op. Vi deler et ønske om at skabe en endnu bedre by, hvor vi griber mulighederne, bygger videre på de opnåede erfaringer og tænker nyt i vores håndtering af byggesagerne. Vi vil være ambitiøse og gode samarbejdspartnere for dem, der ønsker at etablere sig i Hvidovre. Måden, vi gør det på, er ved at give plads til hinanden og være gode sammen.

Vi oplever i disse år, at flere og flere ønsker at bo og drive virksomhed i Hvidovre. Mange virksomheder vil gerne udvide og samtidig kommer der nye til. Det skaber travlhed i byggeriet både i bolig- og erhvervsområderne. Der er altså en masse spændende opgaver til dig og resten af holdet. 

Hvis du vil være en del af denne spændende udvikling og sætte præg på retningen inden for byggesagsområdet i et tæt samarbejde med dine kolleger, så send os din ansøgning.

Om stillingen og opgaverne

Stillingen er tilknyttet byggesagsteamet i Center for Plan og Miljø. Byggesagsteamet behandler både erhvervssager og private byggesager, typisk enfamiliehuse. Du vil i udgangspunktet være tilknyttet arbejdet med erhvervsbyggesager. Vi har fokus på oplæring i funktionen, hvis der er behov for det i lyset af dine kompetencer. 

Teamet består af 9 byggesagsbehandlere, tre administrative medarbejdere og en leder. Vi arbejder med byggesager, matrikelsager, lokalplansdispensationer samt øvrige administrative byggesager og forespørgsler. Vi har hele tiden ambitionen om at levere den bedste service. Det gør vi ved at arbejde sammen på tværs af hele centeret, så både plan- og miljøforhold indgår i sagsbehandlingen.

Vi forventer, at du: 

  • har erfaring med byggesagsbehandling fra anden kommune, herunder byggesagsbehandling af komplekst byggeri 
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (f.eks. arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende)
  • kender til lovgrundlaget – særligt byggeloven, bygningsreglementet og planloven – og kan håndhæve lovgivningen, herunder ved påbud
  • kan administrere de lokale planbestemmelser og foretage helhedsvurderinger 
  • kan føre tilsyn med små og større byggerier
  • kan håndtere aktindsigtssager
  • kan skrive breve og indstillinger til politiske udvalg i et kortfattet, tydeligt og forståeligt sprog

Ud over kendskab til regelgrundlaget inden for byggesagsbehandling ser vi gerne, at du også har et godt kendskab til offentlighedsloven og forvaltningsloven, mv.

Vi forventer desuden, at du har:

  • interesse og flair for byggeriet og de tilknyttede juridiske problemstillinger
  • byggeteknisk viden 
  • en veludviklet situationsfornemmelse og politisk tæft
  • selvindsigt og god forståelse af, hvornår du skal inddrage andre i opgaveløsningen
  • ordenssans og overblik
  • en god evne til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt
  • imødekommende og dialogorienteret overfor borgerne og dine samarbejdspartnere
  • selvstændighed

 Vi tilbyder:

  • et afvekslende, fleksibelt og udviklende job, hvor du kan arbejde med mange spændende byggefaglige opgaver
  • selvstændigt opgaveansvar og stor grad af indflydelse på egne opgaver
  • tværfagligt miljø og en bred kontaktflade
  • gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling. Mulighed for hjemmearbejde når opgaven tillader det
  • arbejde i en spændende offentlig forvaltning med gode og dygtige kollegaer og plads til den enkelte

Der er ca. 45 ansatte i Center for Plan og Miljø. Vi er organiseret i fire teams: Byg, Plan, Gis & Data og Klima & Miljø. Vi sidder på samme adresse og har i det daglige et tæt samarbejde på kryds og tværs. Vi har én centerchef og én leder af hvert team.

Løn- og ansættelsesvilkår

Det er en fuldtidsstilling med ansættelse snarest muligt. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen er den 1. marts 2024

Vi forventer at holde 1. og eventuelt 2. samtalerunde i uge 10. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Byg i Center for Plan og Miljø, Mette Justesen på tlf.:  9137 0448 efter den 22. februar. Har du faglige spørgsmål til byggesagsbehandlingen, så tøv ikke med at kontakte Steffen Kuld Hansen på tlf.: 2741 2545 eller Dina Jabbar på tlf.: 2543 8123.

Du kan læse mere om Hvidovre Kommune på www.hvidovre.dk, og du kan læse vores boligpolitik her: boligpolitik.pdf (hvidovre.dk).

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Arkitekt
Hvidovre
Arkitekt
Hovedstaden
Bygningskonstruktør
Hvidovre
Bygningskonstruktør
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Hilti Group

    Teknisk Ingeniør

    Fuldtid

    Stamholmen 157, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Hammerholmen 47, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Industriholmen 15, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job