1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Høje-Taastrup
UDLØBET

Fødevaresikkerhed og Kvalitet

Centerprojektleder med ansvar for strategisk projektportefølje og et godt øje for nye projektmuligheder

Fuldtid

Permanent

Gregersensvej 1D, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2853394
|
Indrykket for 72 dage siden

Kan du se dig selv i en central koordineringsrolle, hvor du sikrer, at kvalitet og formalia går hånd i hånd i en strategisk projektportefølje? Og har du lyst til at bidrage til projektudvikling i tæt samarbejde med fageksperter? Så kan stillingen som centerprojektleder være noget for dig.

Koordinering af strategisk projektportefølje
En vigtig opgave bliver at understøtte en omfattende projektportefølje, som Teknologisk Institut har i samarbejde med den danske fødevareindustri - særligt kødindustrien. Projekterne finansieres primært af nationale forsknings- og innovationsmidler, herunder fra Svineafgiftsfonden. Fagligheden spænder bredt og inkluderer områder som fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, automatisering, digitalisering og dyrevelfærd.

Som koordinerende centerprojektleder for porteføljen får du ansvaret for følgende opgaver:

  • Sikre, at formalia lever op til fondens retningslinjer og gældende regler
  • Støtte kolleger i spørgsmål om bevilling og tilhørende regelsæt
  • Medvirke til afholdelse og dokumentation af styregruppemøder og anden projekt-governance
  • Sikre den samlede projektrapportering

Porteføljen udvikles og eksekveres i tæt samarbejde med projektledere, centerchefer og forretningsdirektør.

Nye projektmuligheder
Vi står på et stærkt fundament af viden inden for fødevaresektoren med en strategi om at sætte vores kompetencer yderligere i spil fx i forhold til den grønne omstilling af det danske fødevaresystem. Dette kan konkret omhandle aspekter vedrørende klimaoptimerede forbrugerprodukter baseret på planter eller andre bioteknologiske ingredienser.

Videreudvikling af den eksisterende projektportefølje bliver en central opgave, hvor du:  

  • Identificerer og etablerer samarbejde med strategiske partnere i fødevareindustrien
  • Indtager en central rolle i at drive udarbejdelse af nye ansøgninger (i tæt samarbejde med fageksperter)
  • Skaber overblik over relevante fonde, call-oplæg, deadlines og finansielle vilkår
  • Hjælper med at sammensætte en fornuftig projektøkonomi og sikrer procedurer for projektindgåelse og eksekvering

Kvalitetsbevidst og flair for finansiering
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund og erfaring med offentlige og private finansieringssystemer. Du formulerer dig flydende på skrift både på dansk og engelsk, og du har flair for projektøkonomi. Du arbejder kvalitetsbevidst og detaljeorienteret, og formår samtidigt at håndtere flere opgaver ad gangen. Du trives med at arbejde selvstændigt, men sætter også pris på teamsamarbejde og løbende sparring. Det er en fordel, hvis du har et betydeligt netværk i fødevareindustrien og til vidensinstitutioner. 

Vi er eksperter inden for fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og kvalitet
Fødevaresikkerhed og Kvalitet er en del af divisionen Fødevarer og Produktion på Teknologisk Institut. Vi tæller ca. 25 specialister med ekspertviden om fødevarer (både planter og kød) og tilhørende fremstillingsprocesser samt domæneviden om produktion af animalske fødevarer. I opgaveløsning kombinerer vi vores stærke vidensfundament med testproduktioner af fødevarer i eksportgodkendt pilot plant og med data fra analyser i vores DANAK-akkrediterede laboratorier (sensorik, kemi og mikrobiologi).

Kontakt 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Lene Meinert på telefon 72 20 26 67 eller via e-mail på [email protected]. Du kan også kontakte forretningsdirektør Lars Leopold Hinrichsen på telefon 72 20 26 63 eller via e-mail på [email protected].

Vi indkalder løbende til samtaler, så send dit CV via ansøgningsformularen hurtigst muligt og senest den 18. marts 2025. 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Høje-Taastrup
Projektleder
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
Høje-Taastrup
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Novo Nordisk

    Senior Project Manager - developing project excellence setup

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 38 dage siden

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 39 dage siden

    Fuldtid

    Høje Taastrup Boulevard 33, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 41 dage siden

Søg efter andre job