Vækststrategien hos ONLY STORES følger vores ambitiøse plan.
Vækststrategien hos ONLY STORES følger vores ambitiøse plan, og derfor søger vi en stærk Country Retail Manager til at varetage driftsansvaret for vores butikker i et eller flere af de lande, vi opererer i. Du motiveres af at arbejde i et internationalt, konkurrencepræget og inspirerende miljø, hvor der er fokus på fremgang og resultater.
ONLY STORES
Vi er Danmarks største detail modevirksomhed med mere end 700 butikker lokaliseret på de bedste shoppinggader og -centre i Europa. Med en omsætning på over fem mia. DKK. og tre nye butiksåbninger om ugen, vækster vi hastigt, og vi ønsker derfor at styrke vores organisation med en dygtig og stærk Country Retail Manager, som kan stå i spidsen for den overordnede drift af vores butikker.
DINE ANSVARSOMRÅDER
Som Country Retail Manager får du en afgørende rolle i at sikre den forsatte fremgang for vores ONLY-butikker i ét eller flere lande. I samarbejde med dit ledelsesteam får du ansvaret for at videreudvikle den positive trend på omsætning og EBIT på nye samt eksisterende butikker. Desuden er du drivkraften bag realisering af vores ambitiøse vækststrategi uden at dette påvirker performance på eksisterende butikker.
Du får det overordnede ansvar for et engageret ledelsesteam i det respektive land og på vores kontor i Danmark, som dagligt arbejder med drift, indkøb, merchandising og controlling af vores butikker. Du vil opleve et unikt sammenhold, hvor faglig- og personlig udvikling prioriteres højt, og hvor du er med til at præge hverdagen. Helt specifikt indebærer dine opgaver:
HANDLEKRAFTIG OG AMBITIØS RETAIL MANAGER
Vi vægter højt, at du har en stærk modeprofil med fingeren på pulsen, når det gælder trends og udvikling. Du går til opgaverne og udfordringerne med et stort drive og engagement, for således at sikre, at vi opnår de fastsatte mål. Du kommer med en entusiastisk og energisk udstråling, der gør, at du nemt motiverer og driver dine ledere til et fælles teamwork. Endeligt går du til opgaven med et positivt livssyn, og du har lysten til at skabe de bedste resultater og være den afgørende forskel. Helt specifikt leder vi efter dig som har Retail erfaring fra en lignende stilling inden for mode- og detailbranchen, herunder:
VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO og Director Allan Helligsø Svinth på telefon +45 52 15 38 03. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, og senest den 28. september 2023. Vi indkalder løbende til samtale, og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når den rette kandidat er fundet.
ARBEJDSSTED: Brande
REJSEAKTIVITET: 40 - 50 årlige rejsedage må påregnes.
ABOUT ONLY
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir